Regler fra stammesamfund styrer moderne arbejdspladser
Problemer og uoverensstemmelser på moderne arbejdspladser bliver løst efter samme uskrevne regler, som stammesamfund benytter til at skabe harmoni mellem klanerne.
Når forskellige faggrupper skal blive enige om løsninger på uventede problemer bag byggepladsens metalhegn, sker det gennem samme underlæggende dynamikker som hos stammesamfund i Indonesien. Det erfarede ph.d.-studerende i psykologi ved Aarhus Universitet Martin Pedersen under sit to-årige feltarbejde på en dansk byggeplads.
Princippet fra stammesamfundene er kort fortalt, at når man får en gave fra en anden stamme, er man forpligtet til både at modtage den og give en tilsvarende tilbage, hvis man vil opretholde venskabet og det gode samarbejde.
Læs også hos Videnskab.dk: Alle kulturer forstår din latter og gråd
Til forskel fra stammefolkene, der udvekslede materialer såsom skaller og træ, udveksler fagfolkene på byggepladsen tjenester og løsningsforslag.
»Jeg fandt ud af, at samarbejdet forhandles og reguleres ud fra det, jeg kalder ’give-og-tage’-relationer. Disse forhandlinger overraskede mig meget. Jeg opdagede, at man er forpligtet til at modtage og give. Og man er forpligtet til at give i samme værdi, som det man får,« fortæller Martin Pedersen til Videnskab.dk.
»Får én gruppe sin løsning igennem, er de forpligtede til at give den andens løsningforslag plads på et andet tidspunkt. Ellers risikerer samarbejdet at ende i konflikt.«
Læs også hos Videnskab.dk: Forskellige kulturer vil have samme kropstyper
Denne måde at løse problemer på gælder ikke kun for byggepladser, siger Martin Pedersen.
»Det tyder på, at dette er generelt for alt samarbejde på tværs af professioner.«
Uenigheder mellem faggrupper opstår ofte, fordi grupperne har forskellige perspektiver, værdier og interesser, når problemer skal løses, fortæller han.
På byggepladsen havde en arkitekt for eksempel tegnet store vinduer for at give et smukt lys i rummene. Det mente ingeniøren blev for dyrt for varmeregningen.
Læs også hos Videnskab.dk: Ukendte stammesamfund trues af pengeinteresser og missionærer
De uskrevne regler for gavegivning betød, at hvis arkitekterne lod ingeniørernes interesser blive løsningen på problemet, skulle ingeniørerne give noget tilsvarende til gengæld i en anden henseende.
Gaveudvekslingen skaber balance mellem faggrupper og dermed harmoni.
En elektriker var for eksempel kommet til at bore for langt ind i en væg og havde boret igennem en smeds jernrør. På den måde stod elektrikeren i gæld til smeden.
Det førte til, at elektrikeren dagen efter placerede nogle kabler på en anden måde end i den oprindelige tegning, så smeden ikke længere behøvede bøje rørene, når han skulle lave disse.
På den måde blev der givet en ’gave’ til smeden, hvorefter der var balance i regnskabet. Blev disse normer brudt, førte det til gengæld til konflikter og modstand parterne imellem.
Læs resten af artiklen og flere spændende aspekter i ph.d.-projektets konklusioner hos Videnskab.dk.