*

Familie & Sundhed

Vil du tabe dig? Forskere har kåret den bedste slankekur

Er det bedst at droppe fedt eller kulhydrater, hvis man vil tabe sig? Forskere har fundet svaret ved at analysere undersøgelser på 68.000 mennesker.

Vejer du for meget? Så var det måske en god idé med en slankekur, men hvilken kur er mest effektiv? Foto: Colourbox

Fedt i madvarer er i årtier blevet udråbt som vores helt store fjende og beskyldt for at være årsag til den omsiggribende fedmeepidemi. Derfor har vi ikke blot fået et hav af fedtfattige lightprodukter i supermarkederne, men også et væld af low-fat-diæter, hvor folk skærer kraftigt ned på de fedtholdige produkter for at slanke sig.

Men spørgsmålet er, om de diæter, der fokuserer på et lavt fedtindhold i kosten, er effektive? Eller om det giver bedre resultater at hoppe på en middelhavskur med masser af fedt - vel at mærke af den sunde slags? 

Eller hvad med en af de mange low-carb-kure med færre kulhydrater - f.eks. Atkins-kuren?

53 langtidsstudier

Svaret finder man i en amerikansk analyse, som omfatter 53 langtidsstudier på i alt 68.000 mennesker. Analysen, som er beskrevet i en artikel i tidsskriftet The Lancet Diabetes and Endocrinology Journal, konkluderer, at der ikke er noget godt argument for at anbefale low-fat-kure som vejen til en slankere krop.

Det siger den ledende forsker bag undersøgelsen, Dr. Deirdre Tobias fra Brigham and Women’s Hospital and Harvard medical school i Boston, til The Guardian.

Hendes konklusion er, at low-fat-diæter ikke er så effektive som low-carb-diæter og middelhavsdiæter. En af årsagerne er, at der i fedtfattige produkter - bl.a. yoghurt ofte er tilsat ekstra sukker for at gøre smagen mere fyldig.

Lavkulhydratkurene er bedst

Thomas Meinert Larsen, der er lektor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, hæfter sig først og fremmest ved, at den store amerikanske analyse viser, at kostomlægninger rent faktisk virker, og at de personer, som følger en kostomlægning, typisk taber tre-fem kg i løbet af et år. Hvad der derefter sker, er der ingen dokumentation for, idet de færreste følger en diæt i så lang tid.

Han hæfter sig også ved, at det ifølge analysen klart ser ud til, at lavkulhydrat-diæter er mere effektive en lavfedt-diæter, og at det ser også ud til, at lavfedt-diæter ikke er mere effektive end højfedt-diæter.

»Alle tre slankekure kan virke, men skal man pege på en kur frem for de andre, ser det klart ud til, at lavkulhydrat-kuren er bedst. Men analysen siger ikke noget om, hvorvidt det også kan omsættes i lavere risiko for sygdom. Vi ved således ikke noget om, hvordan de forskellige kure påvirker blodsukkeret, kolesteroltallet og risikoen for kræft,« siger han.

Den amerikanske analyse viser, at folk, der følger en kulhydrat-fornægtende slankekur, i gennemsnit taber sig 1 kg mere end folk, der følger en fedtreducerende kur.

Er du kvinde? Har du taget på? Her er forklaringen

I den nyeste udgave af De Nordiske Næringsstofanbefalinger har man slækket på anbefalingerne, så fedtindholdet i kosten gerne må være lidt højere end tidligere.

»Det afgørende er, hvad det er for en type fedt man spiser. Mange danskere har allerede et højt fedtindtag. For dem vil det være en fordel at udskifte det mættede fedt med umættet fedt,  som man får i planteoiler, nødder etc. Man skal ikke tro, at man bare kan spise løs af alt muligt fedt, for én ting er vægttabet, noget andet er de sygdomme, der følger med, hvis man spiser for meget fedt, bl.a. diabetes og hjertekarsygdomme,« siger seniorrådgiver Heddie Mejborn, DTU Fødevareinstituttet.

Hun pointerer, at man kommer langt ved at følge de officielle danske kostråd.

»Det er til enhver tid min anbefaling, at man spiser efter de danske kostråd i stedet for at følge en slankekur,« siger Heddie Mejborn.

Thomas Meinert Larsen mener, at afgørende er, at man vælger lødige fødevarer, uanset hvilken kur man vælger at følge.

»Kostomlægningen kan gøres på forskellige måder, og de vil alle kunne medføre et vægttab. Årsagen til, at low-cab-kuren er mest effektiv, er måske, at den er mest restriktiv, fordi man hverken må spise brød, ris, kartofler eller pasta. Det giver hurtigt et resultat, men det kan måske være svært at holde kuren på længere sigt,« siger han.

Han påpeger i øvrigt, at der er en svaghed ved den store amerikanske analyse af 53 undersøgelser på i alt 68.000 mennesker.

»Jeg ved, at en af de undersøgelser, der vægter tungt i analysen, er Women's Health Initiative med næsten 50.000 deltagere, og den undersøgelse var ikke særlig godt designet,« siger han.

De tre veje til lavere vægt

  • Low-Carb-kuren: I lavkulhydratkurene skal man spise masser af protein og fedt - bl.a. kød, smør, mælk og fisk, men derimod skal man holde sig fra kulhydrater, bl.a. pasta, ris, kartofler og lyst brød, kage og slik. Atkins-kuren er en af de kendte low-karb-kure, men der findes mange andre kure, hvor man skærer ned på kulhydraterne.
  • Middelhavskuren: Man spiser, som man gør i Frankrig, Italien og Spanien. Det vil sige masser af grøntsager, frugt, fisk, skaldyr, fjerkræ og olivenolie. Idéen er, at man erstatter de usunde animalske fedtstoffer (det mættede fedt) i bl.a. smør med de sunde umættede fedtstoffer, som bl.a. findes i olivenolie. Det er tilladt at spise brød, pasta og kød, men i begrænsede mængder. Et glas rødvin engang imellem er også i orden.
  • Low-fat-kuren: I de fedtreducerende kure, som især var populære i 1990'erne, da der for alvor kom lightprodukter på supermarkedernes hylder, skærer man ned på fedtindholdet i den mad, man indtager. F.eks. vælger man de produkter i supermarkedet, hvor der er skåret ned på fedtindholdet. Derimod må man gerne spise masser af grøntsager, pasta, ris, magert kød og fisk. Det er denne kur, som ifølge forskerne er mindst effektiv.
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
TV
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her