Michael Schøt revser 'clickbait'-journalistik: Du gætter aldrig hvorfor

Her er ... Sådan kan du ... Derfor ... Dette/denne/disse ...

Har du oplevet overskrifter med alverdens indbyggede krumspring, der skal få dig til at klikke på mediernes artikler? Irriterer det dig? Det irriterer komikeren Michael Schøt, som i en række Facebook-opdateringer revser danske journalister for at »clickbaite.«

Michael Schøt har ikke ønsket at blive interviewet til denne artikel. Han er nemlig ikke sikker på, at Jyllands-Postens redaktører kan lade være med at klistre en tåbelig overskrift på artiklen. I stedet mener Michael Schøt, at Jyllands-Posten burde tage udgangspunkt i data og kvalificeret kritik.

Det med clickbait-overskriften erkender vi os bevidst skyldige i i denne omgang. Men vi tager gerne Michael Schøt på ordet og forsøger at belyse fænomenet 'clickbait' med data og kvalificeret kritik.

Jannie Møller Hartley, lektor i journalistik ved Roskilde Universitet, forklarer her, hvad hun opfatter som clickbait.

»Clickbait er, når en artikel ikke lever op til, hvad man bliver lovet i overskriften. Altså overskrifter som lokker læseren til at klikke ind på en af mediets artikler uden reelt at give læseren det, som man kunne forvente,« siger hun.

Clickbait er opstået, fordi medierne er afhængige af læsernes klik, forklarer hun.

»Medierne har en åbenlys interesse i, at læserne klikker ind på deres hjemmeside. Det er et spørgsmål om økonomi, fordi mange medier til dels tjener deres penge på, at læserne besøger deres hjemmeside.«

Kollegaer til Jannie Møller Hartley udfærdigede i 2015 på Syddansk Universitet en rapport, som undersøgte clickbaiting i 10 store danske medier.

Her viste det sig, at det specielt var (i nævnte rækkefølge) medierne BT, Metroxpress, TV 2 og Ekstra Bladet, som benyttede sig af clickbaiting. Herefter fulgte Politiken, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Berlingske. De to medier, som clickbaitede mindst var Børsen og DR.

»Man kan ikke skære alle medier over én kam her. Tabloidmedier clickbaiter mere end for eksempel dagblade eller DR,« siger Jannie Møller Hartley.

»Danmarks Radio clickbaiter meget lidt, fordi det medie ikke er ligeså afhængigt af, hvor mange besøgende hjemmesiden har,« siger hun.

Komikeren Michael Schøt gør på Facebook opmærksom på specielt et par overskrifter, som, han mener, er misvisende. Blandt dem er Berlingskes artikel 'DR lukker Ultra - men det er på DR1 problemerne findes' (som reelt set ikke er en artikel, men en klumme skrevet af Berlingskes kulturredaktør).

Michael Schøt er heller ikke imponeret af BT's artikel 'Lad dig ikke narre af deres nuttede udseende: Derfor kan alle kattekillinger slå dig ihjel'.

Netop den artikel er faktisk en citathistorie fra Jyllands-Posten. Vi bragte historien under den lignende overskrift 'Ny undersøgelse: Kælne kattekillinger kan slå ihjel'.

Som både Michael Schøt skriver, og rapporten fra Syddansk Universitet konkluderer, kan ingen medier sige sig helt fri for at clickbaite. Jannie Møller Hartley mener dog, at medierne forsøger at begrænse fænomenet.

»Det er min opfattelse, at mange medier hele tiden forsøger at finde en balance mellem overskrifter, som skaber nysgerrighed hos læserne og så det at skrive dækkende overskrifter, som holder, hvad de lover. Man skal ikke glemme, at medierne jo også har en interesse i, at brugerne bevarer tilliden til, at hvis de klikker ind på en artikel, så lever den op til, hvad overskriften lover,« siger hun.

Og det er ikke kun medierne selv, som har brug for tillid mellem læser og medie.

»Fra et demokratisk perspektiv er det også vigtigt, at læserne bevarer lysten til at klikke ind på artikler hos medierne. Ellers svækkes mediernes demokratiske og oplysende funktion,« siger Jannie Møller Hartley, som giver sit bud på, hvordan en journalist skal udforme sine overskrifter.

»Journalister bør tilstræbe at lave rubrikker, som nok giver læseren lyst til at klikke på artiklen, men som stadig er dækkende for den historie, som bliver fortalt i artiklen,« slår hun fast.