*

Livsstil

»Hvis man penetrerer en dukke, så onanerer man, man har ikke sex med en dukke«

Sexrobotter vil være skadelige for menneskelige forhold og ikke mindst kvinder, lyder det.

Douglas Hines stod bag sexrobotten Roxxxy, som første gang blev afsløret på Adult Entertainment Expo i Las Vegas i 2010. Arkivfoto: Paul Sakuma

Sexrobotter narrer endnu de færreste.

Man skal således være både blind, døv og have stærkt nedsat følesans, før man kan tro, at de maskiner, som er på markedet, er mennesker.

Ikke desto mindre er de fleste enige om, at alt dette kan ændre sig drastisk i fremtiden. Og mens nogle ser udviklingen som en hjælp for visse mennesker, ser andre dem som en trussel.

Sexrobotter

Jyllands-Posten sætter i en række artikler fokus på sexrobotter.

Hvor langt er udviklingen?

Hvilken betydning får de for de menneskelige relationer?

Hvordan ser fremtiden ud?

En af dem er Kathleen Richardson, som er seniorforsker i robotetik på Centre for Computing and Social Responsibility på De Montfort University i Leicester. Hun står i spidsen for Campaign Against Sex Robots, som mener, at maskinerne bidrager til den seksuelle objektificering af kvinder.

»Jeg mener, at det er skadeligt for vores opfattelse af intimitet og menneskelige forhold, hvis vi køber idéen om, at man kan have sex med dukker og forhold med maskiner. Konsekvenserne vil være særligt voldsomme for kvinder, som allerede er udsat for overdreven vold mod deres kroppe. Hvis man producerer et nyt narrativ, som siger, at en kvinde ikke kan adskilles fra en dukke eller en robot, så vil det kunne bidrage til endnu mere vold mod dem,« siger hun.

Firmaet Realbotix barsler i slutningen af året med en sexrobot, som indtil videre kun vil være i stand til at bevæge hovedet, munden, øjnene og øjenbrynene. Robotten er blevet døbt Harmony og bliver styret af en AI-app (kunstig intelligens, red.), som gør den i stand til at interagere med sin ejer.

»Vi føler, at dette system og denne teknologi vil appellere til et segment af befolkningen, som kæmper med at skabe intime relationer med andre mennesker, uanset om det skyldes eget valg eller omstændighederne. Derudover vil det formentlig tiltrække dem, som ønsker at udforske ukendte og nye territorier, når det gælder forhold og sex,« lyder det i pressematerialet fra Realbotix.

Og selv om direktøren for Realbotix, Matt McMullen, understreger, at robotten først og fremmest er produceret for at hjælpe dem, som har svært ved at indgå sociale relationer, mener Kathleen Richardson hverken, at de bør bruges som selskab eller som sexlegetøj. Også selv om alternativet er, at man er alene.

»Intet mennesker er nogensinde alene, vi er gensidigt afhængige af hinanden. Selv hvis man ikke ser nogen hver dag, så er man aldrig rigtig alene. De fleste går på arbejde eller ud og handler, og det, som sker i vores kultur, er, at vi har skabt et kommercielt marked for intimitet, som har en negativ indvirkning på visse dele af samfundet. Hvis man f.eks. ser porno og forsøger at behandle en menneskelig kvinde, som man har set det i en pornofilm, så vil man få en reaktion, som er meget forskellig fra, hvad man ser i filmen, og man vil opleve afvisning. Mit råd til de mennesker, kvinder og mænd, som ikke kan finde ud af at have et forhold til et menneske, er: Hold op med at se porno,« siger Richardson.

Man kan jo også se dukken som en slags bamse, som man kan putte med? En "companion" (følgesvend, red.)?

»Begrebet "companion" er en tanke, som kommer fra mennesker. Det betyder oprindeligt at bryde brød, at have en fælles oplevelse. Man har ikke en fælles oplevelse med en maskine, man har en oplevelse inden i sig selv.«

Men hvis vedkommende føler, at han har en fælles oplevelse med robotten, er det så ikke o.k.?

»Når vi er alene, gør vi brug af alle mulige objekter i vores liv, vi ser f.eks. alle tv. Det er o.k., men det er ikke noget ud over det, og der er ikke tale om en fælles oplevelse. Hvis man penetrerer en dukke, så onanerer man, man har ikke sex med en dukke, man onanerer.«

Men nogle kan jo føle, at de har sex med dukken?

Kathleen Richardson er seniorforsker i robotetik på Centre for Computing and Social Responsibility på De Montfort University i Leicester. PR-foto

»Som kvinder vil vi gerne væk fra den måde, som sex p.t. bliver defineret på. Jeg har fundet ud af, at sex er, hvad end en mand siger, at det er. Så hvis en mand siger, at sex er at lave en baby, så er det det. Hvis sex er gå i seng med en prostitueret og have afføring på hende, så er det det. Vi kalder det f.eks. den kommercielle sexhandel, men som kvinder siger vi, at sex er ikke kun noget, som I gør ved os, vi skal være involverede og deltagende, og sex er en fælles oplevelse mellem mennesker. En part kan ikke bare slå fra og blive et andet menneskes objekt.«

Så du ville sige, at hver gang en mand går til en prostitueret, så er det voldtægt?

»Ja, det ville jeg. Det er betalt voldtægt, medmindre hun også har en seksuel oplevelse samtidig. En, som hun får nydelse ud af.«    

Ser du noget som helst positivt ved sexrobotter?

»Nej. Der er aspekter af vores liv, hvor vi ikke har nogen direkte interaktion med andre mennesker, vi skal køre bil, bage brød osv. Alle disse ting mener jeg godt, at vi kan skabe robotter til. Når det kommer til den interpersonelle sfære, er det noget, som vi må have andre regler for, og disse etiske regler bør handle om en fornemmelse af det menneskelige, at vi ikke er objekter, og at mennesker ikke blot kan udskiftes med maskiner. Hvis vi instrumentaliserer vores interaktioner med hinanden, vil vores forhold blive kortere, mere overfladiske og kaotiske.«

Ud over sexrobotter er Kathleen Richardson stærkt betænkelig ved, at der nu bliver talt om at give robotter rettigheder.

Europa-Parlamentet vedtog tidligere på året en resolution, som anbefaler EU-Kommissionen at udarbejde en robotlov. Her lyder det bl.a., at man på længere sigt bør give robotter en særlig juridisk status, »så i det mindste de mest sofistikerede, autonome robotter kan få status som elektroniske personer, som er ansvarlige for at yde erstatning for enhver skade, som de måtte forårsage«.

Der er først og fremmest tale om tiltag, som skal beskytte mennesker i det, der bliver kaldt »en ny industriel revolution«, men det overbeviser ikke Kathleen Richardson.

»Mange mener ikke længere, at en maskine er et apparat. En maskine er dermed som et levende væsen, og den tanke skal udfordres, for levende væsener er ikke maskiner, men hvis man kan overbevise folk om, at der ikke er forskel mellem maskiner og mennesker, så er det godt for kommercielle virksomheder, som kan sælge nye produkter,« fastslår hun.             

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Mad & Vin
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her