Fortsæt til indhold
Musik

Unikke Dylan-sange fundet i papkasse

I New York-lejlighed er der fundet 149 glemte alternative udgaver af kendte sange.

Bob Dylan, der i næste uge igen kommer et smut til Danmark for at give koncert i Aarhus, havde i 1970'erne base i et studie i Houston Street i New York.

Bob Dylan - still going strong - giver koncert i Aarhus i næste uge.

Og her er netop under oprydning fået intet mindre en 149 optagelser af alternative versioner af sange, der kom med på tre af hans største udgivelser i 1960'erne og 1970'erne "Nashville Skyline", "Self Portrait" og "New Morning".

Direkte fra mastertapes

Optagelserne, der blev sendt frem og tilbage mellem Dylan og hans producere, er foreviget på lakplader, som stadig er i god stand.

Det, der gør de fundne optagelser så unikke - og set fra et musikhistorisk perspektiv - interessante er, at de er overført direkte fra master-båndene.

På nogle af pladeomslagene har Dylan gjort notater om hans mening om optagelserne, og han kommer med forslag til rettelser og andet.

Beholder de fleste selv

Pladerne er nu købt af musikhistorikeren Jeff Gold, der ikke vil oplyse, hvad han har givet for dem.

Han oplyser til blandt andet New York Daily News, at han agter at beholde de fleste optagelser selv, men at enkelte vil blive sat til salg via nettet. Dette til priser på op til 50.000 kr.

Dylan spiller på Amfiscenen ved Aarhus Musikhus onsdag den 9. juli.