Dansk historiker tror på Palme-sammensværgelse

Drabet på den svenske statsminister Olof Palme i 1986 er stadig uopklaret, og i den svenske offentlighed har der på det seneste været teorier fremme om, at der skulle være en form for sammensværgelse bag drabet, der skete den 28. februar 1986 i det centrale Stockholm.

Dette bliver forstærket af et interview i dagens udgave af den svenske avis Aftonbladet, hvor en anonym våbenekspert fortæller, at han blev spurgt, om han ville dræbe Olof Palme i 1985 af en bekendt, han havde i politiet.

Interviewet er udført af den anerkendte journalist og Olof Palme-forfatter Gunnar Wall.

Teorien om, at der skulle stå en sammensværgelse bag drabet på Palme bliver støttet af den danske historiker Anders Orris, der sidste år skrev speciale om netop drabet på Olof Palme og som har interesseret sig for drabet i mange år.

Mindst to involveret

Ifølge Anders Orris, der har undersøgt talrige dokumenter og vidneudsagn fra politiets efterforskning af drabet, er de personer, der peger på, at der var en sammensværgelse bag drabet, klart de mest troværdige.

"Når man ser på, hvordan det gik til og hører, hvad vidnerne sagde, er man nødt til at nå frem til, at der var en sammensværgelse på mindst to personer bag drabet," siger Anders Orris til Jyllands-Posten.

Han peger på, at et vidne havde udsigt til det sted, hvor Palme blev dræbt, i minutterne op til drabet, og han har forklaret, at han så gerningsmanden stå og vente på Olof Palme, der var på vej hjem fra biografen.

Politifolk involveret

Gerningsmanden kunne ifølge Anders Orris ikke vide, hvilken vej Palme ville gå, og at han ville skifte side af vejen lige inden drabet, så der må have været en anden, der har holdt øje med Palme under gåturen fra biografen til gerningsstedet og underrettede gerningsmanden.

"Desuden havde en eller flere af de politifolk, der var i den første gruppe af politifolk på drabsstedet og som forfulgte gerningsmanden, berøringsflader med folk, der disponerede over en lejlighed lige der, hvor gerningsmanden forsvandt for politiet, ligesom en af betjentene flyttede sin bil til en parkeringsplads lige uden for lejligheden 10-15 minutter før drabet," siger Anders Orris.

Han finder dagens interview i Aftonbladet interessant, fordi det er første gang, at en person, der siger at han har haft direkte kontakt med den kreds af betjente, der har været teorier fremme om, fortæller noget om det offentligt.

"Det nye er, at det er en, der ved noget," som Anders Orris siger.

Den Kolde Krig som motiv

Ifølge Gunnar Wall fra Aftonbladet var der i 1980'erne en kreds af politifolk i Stockholm, der var stærkt højreorienterede og som ikke brød sig om den socialdemokratiske Olof Palme.

Disse betjente skal på en eller anden måde have haft et formaliseret fællesskab, og nogle mener, at de har taget sagen i egen hånd og dræbt Palme.

"Det, som jeg personligt tror mest på, er, at motivet skal findes i Den Kolde Krig. I november 1985, tre måneder før drabet på Palme, fremsatte den svenske regering et lovsforslag om, at politiet skulle overgå fra militær til civil myndighed i tilfælde af en invasion. Dermed gik politiet fra at skulle kæmpe mod den første bølge af invaderende soldater, til ikke at skulle foretage sig noget, og på den måde kunne de ende som landsforrædere, fordi de ville skulle hjælpe en fremmed militærmagt, hvis den besatte landet."

Lovforslaget blev ifølge Anders Orris trukket tilbage efter drabet på Olof Palme.

Politiet fastlåst på én gerningsmand

Anders Orris peger på, at det svenske politis efterforskning af drabet hurtigt blev fokuseret på, at der var tale om en gerningsmand, der havde handlet alene, dels fordi vidner havde set en opsigtsvækkende mand, der holdt biografen, hvor Palme var, under opsyn.

Denne mand er aldrig blevet fundet, men da der kom en ny leder af efterforskningen i 1988 blev politiet ifølge Anders Orris helt fokuseret på at finde en gerningsmand, der havde handlet alene.

Kort efter blev Christer Pettersson hevet ind til afhøring, uden politiet havde nogle solide beviser, der pegede på at han skulle være skyldig, men han blev alligevel i første omgang dømt for drabet - dog senere frikendt.

Drabet er den dag i dag ikke opklaret.