Forbrydelsen III: Kælderkold krimi

Forbrydelsen III, tredje afsnit

DR søndag aften

Munter søndagsunderholdning kan man vist ikke kalde ”Forbrydelsen III”.

Klemte, bange og ualmindeligt uforskammede mennesker bider og snapper af hinanden, så der dårligt er plads til et enkelt venligt ord.

Hvad enten det gælder kidnapperen, de to bange forældre (Anders W. Berthelsen og Helle Fagralid), statsministeren (Olaf Johannessen), hans folk eller stakkels forjagede Sarah Lund (Sofie Gråbøl), der hundses med af sin iskolde chef (Morten Suurballe) og stikkes til af sin påtvungne kollega (Nikolaj Lie Kaas).

At hun ikke bare siger tak for kaffe, snupper en velfortjent orlov eller finder sig et nyt job, hvis hun ikke kan få det, hun allerede er blevet lovet – man forstår det ikke helt.

Leger med ofre

Men her er problemer på alle fronter. Den hjemlige med Sarahs anstrengte forhold til sin afvisende søn, den politiske med en opposition, der ved mere end den burde, og den politimæssige, hvor en kidnapper leger med sine ofre på måder, der ikke umiddelbart virker sandsynlige – hvor må den mand dog bare have et enormt logistisk overblik over busstoppesteder, togtider og kørebaner i København og omegn, når det gælder aflevering af løsepenge!

Et koldt og uvenligt København, kronisk filmet i blå, grå og gule farver – et mørkt og monotont København, der heldigvis kun findes i fjernsynets krimiserier.

Trådte vande

Afsnit tre gjorde alle disse beklemte mennesker endnu mere klemte. Søndagens episode var tydeligvis et mellemafsnit, hvor konflikterne og kriserne trådte vande uden at komme ret meget videre. Det eneste virkelige gys fik vi til allersidst på Retsmedicinsk Institut – et dejligt åbent sted, hvor Sarah Lund – og andre – tilsyneladende bare kan vandre ud og ind af dystert oplyste obduktionslokaler uden at blive generet af nogen, ikke engang af morderen.

Ja, for vi ved jo, at egenrådige og selvsikre Sarah skal holde helt til afsnit 10, så hun ender næppe på operationsbordet foreløbig.

Det eneste, der egentlig blev klart på den lille times tid, var, at der er rådne æg og lækager i regeringspartiet, samt at der noget helt galt med den lille piges død engang i fortiden.

Uforsonligt og kringlet

Så nu minder ”Forbrydelsen” ikke bare om sine forgængere, parret med det politiske rævekagespil fra ”Borgen” og det topprofessionelle politi fra ”Ørnen” – nu har vi minsandten også lille Mary fra ”Riget” med inde på en kigger!

Undervejs skal man virkelig holde ørerne stive for at fange og forsøge at forstå alle disse konspirationer og forbindelser mellem regeringen og de døde sømænd, kidnapningen og så videre.

Det er tydeligt, at denne tredje og sidste omgang af ”Forbrydelsen” prøver at løfte sig op i det mere internationale format. Der synes at være gået storpolitik og international konspiration i historien i en grad, så det hele måske er blevet lidt for koldt, uforsonligt og kringlet, eller er det bare mig, der har svært ved at fastholde interessen – og varmen!

-----------

Hvad mener du om tredje afsnit af Forbrydelsen III?