Lone Hertz vil gerne drikke kaffe med ministeren

Hvad læser du lige nu?

»Jeg har lige læst Kim Leines totalt vidunderlige og syrede ”Afgrunden”. I sengen læser jeg fagbøger. Mest om handicapverdenen, som jeg har tilhørt i 50 år på grund af min vaccinationsskadede søn. En helt nødvendig bog er ”På kanten af velfærdsstaten”. Alle vi handicappede familier holder vejret i disse måneder – en ny udgave af serviceloven er på vej. Alle rettigheder tænkes sløjfet for de udsatte og erstattet af skøn. Ens fremtid bedømmes af tilfældige sagsbehandlere i tilfældige kommuner på tilfældig tid. I disse sparetider ved vi, hvad det kommer til at betyde.«

Hvilken bog vil du anbefale?

»Carsten Jensens bog ”Den første sten” om vores Afghanistan-krig skal vi alle læse. En bog fuld af rædsel, smerte og tragikomik – Vorherres sorte humor.«

Hvilken kulturperson ville du gerne drikke kaffe med?

»Kulturminister Bertel Haarder, som også da jeg var rektor for teaterskolen var min undervisningsminister. Han bør vise mod nu og gå i gang med at udvikle vore børn og unge til musiske, grønne mennesker med igangsætterånd, fantasi og empati. Det ville gøre os til et unikt folkefærd – attraktive for verden.«

Hvad er din seneste kulturoplevelse?

»Grønnegårdsteatrets Holberg-forestilling ”Jeppe på Bjerget” – elegant, nytænkt, vittig og velspillet. Oplevelsen gjorde mig fuld af glæde over mit fag – og som mor stolt af min søn, som både var skuespiller i forestillingen og teatrets direktør (Steen Stig Lommer, red.). Susende stolt!«

Hvilken film glemmer du aldrig?

»Dokumentarfilmen om min søn ,”Tomas, et barn du ikke kan nå”, bærer jeg med i hjertet. Filmen forandrede en del for Tomas og mig i vort liv. Og så fik vi både Bodil og international anerkendelse for filmen.«

Hvornår har du sidst fældet en tåre i forbindelse med en kulturel oplevelse?

»Jeg hulkede over filmen ”Den danske pige”, der handler om en af verdens første transpersoner. Min bror var homoseksuel og havde samme nedgørende og usle liv.«

Hvilken kulturoplevelse i din barndom glemmer du aldrig?

»Den sidste aften, hvor vores store solodanserinde Margot Lander ”dansede af”, som det hedder. Jeg var balletelev på Det Kongelige Teater og bare 11 år. Jeg lå på knæ på balkonen – og tudede af lykke. At se så megen energi, udstråling, ynde, vidunderlige bevægelser og ikke mindst hendes originalitet får mig stadig til at gyse af fryd.«