Rapport: Telefoner og tv koster danskerne dyrt

For godt 20 år siden brugte en husstand 5,5 pct. af husholdningsbudgettet på medierelaterede forbrugsposter. I dag er tallet 11,3 pct.

Medieforsker og professor på Aarhus Universitet, Frands Mortensen, mener, at det på selve indholdssiden i medieforbruget primært skyldes væsentligt dyrere tv-pakker og dagblade.

"Den voldsomme stigning i husstandenes medieforbrug er værd at bemærke. For det første er tv-pakker og programmer blevet væsentligt dyrere, og så er der dagbladene. De to områder er steget meget voldsomt i pris," siger han.

Meldingen kommer oven på Kulturstyrelsens rapport "Mediernes udvikling i Danmark 2015", som udkom onsdag. Heri fremgår det, at danske husstandes gennemsnitlige medierelaterede årlige forbrug er på 31.654 kr. Opdelt efter husstandindkomster ser det således ud:

Grupper med husstandsindkomst under 150.000 kroner bruger 18,3 pct. af husstandsbudgettet på de medierelaterede forbrugsposter, husstandsindkomster på 300.000-499.999 kr. bruger 12,9 pct., mens husstandsindkomster over 800.000 bruger 9,4 pct. Se grafen herunder, artiklen fortsætter under billedet.

Af grafen fremgår særligt tre markante poster, som siden 2004 har fyldt mere og mere i budgetterne: Køb af telefon og udstyr, databehandlingsudstyr og tv og videobåndoptagere.

Aviser, tidsskrifter og andre trykte medier har ikke samme stigende tendens i forbruget, men det skyldes "dagbladenes nedtur", forklarer Frands Mortensen:

"Dagbladene har mistet en fjerdedel af alle læsere inden for de sidste fire år. Det er meget dramatisk."

Rapporten konkluderer, at 2,1 mio. personer, svarende til 42,5 pct. af befolkningen, dagligt læser et trykt dagblad, mens 2,8 mio. personer, svarende til 58 pct. af befolkningen, ugentligt læser en lokal ugeavis. Fra 2013 til 2014 har de store omnibus/business-aviser set det største fald på hele 10 pct. Provinsdagbladene er gået 9 pct. tilbage, mens de lokale ugeaviser har haft et fald på 6 pct. i det ugentlige læsertal. I samme periode har de landsdækkende dagblade har samlet et fald i læsere på 3 pct.

Artiklen fortsætter under billedet.

Medier fylder altså mere, er blevet dyrere og vi læser færre aviser og dagblade. Men samtidig lyder det fra Kulturstyrelsens rapport, at "12-18 åriges sening af traditionelt tv på to år er faldet med tre kvarter dagligt". Overordnet set er der tale om en tilbagegang i den daglige omgang tv sening på 22 minutter, men det er altså særligt de 12-18-årige, der tager fra.

Rapporten konkluderer også at public service-tv fra 2013 til 2014 har set en fremgang i "andelen af seningen" fra 55 til 58 pct., hvorimod seningen af ikke-public service-tv er faldet fra 40 til 39 pct.

Streamingtjenesterne får skylden for ændringen.

"Streaming er selvfølgelig steget, men man kan ikke umiddelbart se ud fra disse tal, om folk ser mindre fjernsyn forstået som det, der bliver sendt fra bl.a. DR og TV2. Om man ser et tv program streamet eller via broadcast er ligegyldigt, så om de nye streamingskanaler har flyttet traditionel tv-sening, kan vi ikke se," siger Frands Mortensen.

Han er dog overrasket over stigningen i public service-tv:

"De kommercielle kanaler har etableret mange nye kommercielle kanaler, men alligevel er det de gamle danske kanaler, der vokser. Der er mere dansk på dem, og det, tror jeg, stadig er meget attraktivt."

Han mener, at streamingtjenesterne i første omgang presser de kommercielle kanaler.

"Det eneste, de mindre kanaler kan klare sig på, er sport. Alt det andet kan de risikere at tabe til streamingtjenesterne, med mindre de selv investerer massivt i at lave danske produktioner, og det koster kassen," siger Frands Mortensen.