Rigsarkivet: Brug af krone på kroer har aldrig været tilladt
Hvordan og hvornår den blev så udbredt på de kongeligt privilegerede kroner, det vides ikke.
I forbindelse med Rigsarkivets krav til en række tidligere kongeligt privilegerede kroer om - med øjeblikkelig virkning - at ophøre med at anvende den lukkede krone på skilte, brevpapir, servise, websider og alle andre steder, har det ofte været anført, at brugen af kronen var tilladt frem til 1912, da beværterloven blev ændret.
Men det er sandsynligvis slet ikke tilfældet.
Faktisk tyder meget på, at det aldrig har været tilladt at anvende den lukkede krone.
Heraldisk konsulent i Rigsarkivet, Ronny Andersen, siger efter at have gransket i sagen, til Jyllands-Posten:
"Hverken i de generelle forordninger om krohold eller i de enkelte privilegier udstedt til kroejerne, synes der at være tilfælde af, at der er givet hjemmel til eller fastsat krav om skiltning med kongekronen."
Rigsarkivet understreger, at ændringerne i beværterloven i 1912 overhovedet ikke vedrørte brug af kronen.
"Der har næppe nogensinde været tale om, at en privilligeret kro skulle eller måtte føre kongekronen. I de forordninger, der udkom om krohold, nævnes skiltning stort set ikke", siger Ronny Andersen.
Hvornår og hvordan kongekronen overhovedet kom ind i billedet, det vides ikke med sikkerhed, men en forklaring kan være, at nogle af kroerne lå på postruterne og den offentlige postbefordring gjorde brug af kongekronen.
De første sager om misbrug af kongekronen blev gennemført i 1920'erne.
Ansvaret for sager om brug af rigsvåben og krone har sorteret under Rigsarkivet siden 1985. Før da sorterede den slags sager under Statsministeriet og siden Indenrigsministeriet.
Rigsarkivet oplyser til Jyllands-Posten, at der i de seneste 30 år har været 7 sager, der endte i retten - og i alle tilfælde er brugeren af kronen blevet dømt til at ophøre med brugen.
Der har, oplyser Rigsarkivet, været flere end 7 sager. Alle disse er afsluttet uden retssag, men i en dialog med Rigsarkivet.
Aktuelt er der rejst krav om, at alle kroer, der stadig anvender den lukkede krone ved udgangen af 2014 skulle være ophørt med brugen af kronen, men det er mange af de kroer, som Jyllands-Posten har været i kontakt med, ikke indstillede på.
Sker det ikke, vil der blive indgivet politianmeldelse i henhold til straffelovens paragraf 132 - og det er hvad indehaven af Grønhøj Kro ved Viborg, Gregers Laigaard, for nylig har været udsat for. Retter han sig ikke efter påbuddet vil det udløse bøde.
En af de kongeligt privilegerede kroer, der har ændret kronen fra den lukkede til den åbne er Hotel Låsby Kro vest for Aarhuus.
I hvert fald delvist. Den er ændret på kroens webside, men optræder stadig på et skilt på en af kroens indgangsdøre.
Indehaven af Hotel Låsby Kro, Lena Poulsen siger til Jyllands-Posten.
"Vi ændrede kronen fra lukket til åben blandt andet på Facebook-siden for et års tid siden. Den åbne krone er lavet af en nordmand og rummer både kniv og gaffel, og det måtte vi jo godt.
At vi besluttede at fjerne den lukkede krone, det skete efter, at vi fik et par pålæg om at gøre det. Så vi havde ligesom ikke noget valg, men jeg synes godt nok, at det er noget værre pjat."
I udlandet er der i øvrigt adskillige eksempler på, at den lukkede krone anvendes.
Det sker på flere tidligere privilegerede kroer syd for den dansk/tyske grænse, men også i f.eks. danskerkolonien i Solvang i Californien.
Men det kan Rigsarkivet ikke stille noget op med.
"Vi følger Arkivloven og behandler alle lige for loven. Arkivloven gælder for Danmark, og vi behandler som udgangspunkt ikke sager i udlandet," siger heraldisk konsulent i Rigsarkivet, Ronny Andersen, til Jyllands-Posten.