Fortsæt til indhold
USA

Obama: Vask så de hænder

Den amerikanske præsident fejrede sine første 100 dage i Det Hvide Hus med et godt husmandsråd. Jp.dk var med til pressemøde i Washington D.C.

Af KAARE SØRENSEN, jp.dk's udsendte medarbejder i Washington D.C.

Obamas pressechef, Robert Gibbs, finder sin mobiltelefon frem.

Han klikker sig frem til et stopur, og så venter han roligt.

Omkring ham i Det Hvide Hus' historiske 'East Room' er der blevet tavst.

De over 200 journalister, der tidligere udvekslede sladder og visitkort venter nu tålmodigt.

Kun et par tv-værter fra CNN og MSNBC og er i fuld gang med at tale til kameraerne. De taler til gengæld højt.

Gibbs – pressechefen – hvisker til Obamas toprådgiver David Axelrod og viser nogle skriblerier på et stykke papir. De smiler begge roligt og afslappet.

De ved, at det bliver en god aften.

Det her – at styre pressen og forme et budskab til millioner af tv-seere over hele verden – det er det, de gør bedst.

Den grønne knap

100 dage har Obama været præsident. 100 døgn med pirater, økonomisk krise, krige i Irak og Afghanistan, dødelig influenza og alt det andet.

Det er dét, det skal handle om. Og det er alt sammen arrangeret, så Obama ikke træder ved siden af.

Alle budskaber er blevet testet, testet og testet igen med Obama ombord på Air Force One tidligere i dag.

Gibbs klikker på den grønne knap på sin telefon. Det betyder start på stopuret – og i samme øjeblik siger en stemme i højtalerne.

»Mine damer og herrer. Præsident for De Forenede Amerikanske Stater«.

Alle rejser sig.

Obama træder ind. Og så begynder noget håndgribeligt – host, nys og svineinfluenza.

»Jeg vil bede alle amerikanere om at gøre det samme, som de ville gøre med enhver anden influenza: Hold dine hænder vasket, dæk munden, når du nyser, bliver væk fra arbejde, hvis du er syg og hold dine børn hjemme fra skole, hvis de er syge, « siger Obama.

Flere skoler i New York er allerede blevet lukket på grund af sygdommen – og andre vil formentlig blive lukket alene ved mistanke om smitte, siger Obama.

»Vi vil fortsat komme med jævnlige opdateringer til amerikanerne efterhånden som vi får flere oplysninger, og alle kan være forvisset om, at regeringen er klar til at gøre, hvad der end er nødvendigt for at kontrollere udbredelsen af denne virus.«

Omkring 100 skoler i USA blev i går lukket i et forsøg på at begrænse udbruddet af svineinfluenza. De fleste af skolerne ligger i stater, der har oplevet flest tilfælde af den frygtede H1N1-virus, nemlig Californien, Texas, New York og South Carolina.

Tortur og Bush

Præsidenten virker tøvende i begyndelsen. Måske træt? Han taler alvorligt.

»Vil du sige, at Bush-regeringen stod bag tortur,« vil en journalist vide.

Obama går i gang med en lang forklaring. Waterboarding – altså simuleret drukning af fanger – er tortur, understreger præsidenten.

Han sætter hænderne på podiet, mens han fortæller om Winston Churchill, den britiske premierminister, der under Anden Verdenskrig nægtede at bruge tortur mod tyske fanger – selvom London blev sønderbombet og fangerne måske havde viden, som kunne stoppe bombninger.

»Churchill forstod, at hvis du tager smutveje, så forråder du det bedste i mennesker. Og i længden så forråder det et helt lands karakter,« siger Obama.

Han nægter at tage den direkte vej.

Hvor hans forgænger ofte bare svarede »Ja« eller »Nej« til direkte spørgsmål fra journalister og så trak på skulderen, så insisterer Obama på at tale længe. Rigtigt længe.

Journalisten har ikke længere nogen mikrofon at tale i. Men han gentager sit spørgsmål:

»Vil du sige, at Bush-regeringen stod bag tortur?«

»Jeg vil sige, at uanset hvilke grunde, det blev brugt af den foregående administration, så var det en fejl.«

Senere bliver han spurgt om han overhovedet kan forestille sig situationer, hvor det er nødvendigt med tortur eller barske metoder.

Heller ikke dét svarer han direkte på.

100 dage er kunstigt

Præsidenten er ikke meget for at tale om de 100 dage. Det er ”noget kunstigt noget,” synes man i administrationen.

Alligevel prøver Obama at sætte ord på sine tanker.

Han er »stolt, men ikke tilfreds«.

Han er »fortvivlet« over, at det tager »så lang tid at gennemtvinge forandringer i Washington«, som han siger det.

Selvom landet er midt i en »virkelig stor krise,« så bliver han drillet af republikanerne, synes han.

Det ville passe Obama ret godt med en »pause fra alle de politiske lege«.

Gibbs kigger på sit lille stopur. Der er gået 27 minutter – og endnu har præsidenten ikke rigtigt vist sit smil.

Irak og abort

Obama taler om alvorlige emner – nej, det får ingen konsekvenser for USA’s politik, at landet har været udsat for enorme selvmordsangreb den seneste uge.

Ja, han vil samarbejde med John McCain om forholdene for landets mange ulovlige immigranter.

Nej, nej, nej, han er ikke glad for at skulle være ejer af adskillige banker og måske snart et par bilselskaber.

Og nej, han tror ikke, at Pakistans atombomber er ved at blive stjålet. Og abort er en kvindes frie ret.

Rahm Emanuel – Obamas rutinerede stabschef - holder hænderne på en stol, som han vipper hele tiden.

Han gaber også. Det prøver han at skjule som et nys. Men ikke særligt effektivt. Et par fotografer griner let af ham.

Så retter han ryggen og kigger igen mod præsidenten, der har fået smilet frem én enkelt gang på et spørgsmål, om hvad han oplevede som mest ”fortryllet” ved præsidentposten.

Militærets offervilje, sagde præsidenten.

53 minutter

Obama er nået igennem rækken. 13 journalister har stillet spørgsmål. Tv-stationen Fox fik ikke lov til at stille spørgsmål – formentlig fordi de for få dage siden besluttede, at de ikke ville sende pressemødet live.

»Jeg vil gerne takke det amerikanske folk for deres støtte og deres tålmodighed gennem disse hårde tider, og jeg ser frem til at arbejde med jer i de næste 100 dage, i de 100 efter dem, og alle de hundrede dage, der følger for at sikre, at dette land er, hvad det kan være«.

Der er gået 53 minutter.

Obama løfter kort hånden til en hilsen og går ud af lokalet.

Gibbs trykker på stopknappen.