*

USA

Måling: Hvis danskerne kunne stemme på USA's præsident, ville de ikke være i tvivl

Man kunne forledes til at tro, at alle danskere er demokrater, men det er, fordi vi ikke ved nok, lyder det.

Danskerne ville sætte deres kryds ved Hillary Clinton, hvis de fik lov at stemme til det amerikanske valg. Foto: Mary Altaffer og Chuck Burton/AP

Den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton kunne formentlig læne sig godt tilbage og lade sin rival Donald Trump gøre resten af arbejdet, hvis hun gik til valg i Danmark.

Clinton eller Trump?

Wilke har spurgt 2.167 repræsentativt udvalgte danskere om følgende:

Hvem ville du foretrække som næste præsident for USA?

Svarmulighederne er Hillary Clinton og Donald Trump.

  • 88,1 pct. svarer Hillary Clinton.
  • 2,3 pct. siger Donald Trump.

Fordelt på partier:

  • Socialdemokraterne: Clinton: 95,2 pct. Trump: 0,6 pct.
  • De Radikale: Clinton: 95,8 pct. Trump: 0 pct.
  • De Konservative: Clinton: 91,8 pct. Trump: 1,5 pct.
  • SF: Clinton: 97,8 pct. Trump: 1,3 pct.
  • Liberal Alliance: Clinton: 81,9 pct. Trump: 3,8 pct.
  • Dansk Folkeparti: Clinton: 81 pct. Trump: 6,5 pct.
  • Venstre: Clinton: 90,2 pct. Trump: 2,5 pct.
  • Enhedslisten: Clinton: 92 pct. Trump: 0,6 pct.
  • Alternativet: Clinton: 91,9 pct. Trump: 0 pct.

For i en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Wilke for Jyllands-Posten svarer hele 88,1 pct. af de adspurgte, at de ville stemme på Clinton som præsident, hvis de kunne.

Blot 2,3 pct. ville sætte deres kryds ved Trump. 

Særligt blandt kvinderne er Clinton populær. Her svarer 91,8 pct., at de ville vælge hende, mens det gælder 84,3 pct. af mændene.

Brexit-frontkæmper: Trump bliver den nye Ronald Reagan

Professor Peter Kurrild-Klitgaard, der er USA-ekspert og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, er ikke forbavset over, at så mange af danskerne foretrækker en demokrat.

»Jeg ved ikke, hvor længe danske medier har lavet den slags målinger, men i de år, jeg har set dem, har det altid været en demokrat, der var foretrukken blandt danskerne, og jeg tror, at man i hvert fald skal tilbage til før Murens fald, altså under Den Kolde Krig, før man ser større grupper i Danmark støtte republikanerne,« siger han.

Ligger alle danskere da i den demokratiske fløj?

»Det mener jeg ikke, at de gør. Men det er delvist også en refleksion af, at vi - også i det danske mediebillede - har en tendens til at fremstille de to amerikanske partier som udtømmende, altså enten er du det ene eller det andet. Virkeligheden er jo mere kompleks. Der er to andre præsidentkandidater, som begge har tilslutning i meningsmålingerne. Der er en grøn kandidat, der står til 3-4 pct. af stemmerne, Jill Stein, der er Libertarian Partys Gary Johnson, som ligger på 9-10 pct. Men det hører vi bare ikke noget om herhjemme. Og så er der en tendens til både herhjemme og i USA at fremstille de to partier som ensartede størrelser. Det er ikke to partier, hvis medlemmer internt mener præcis det samme, og som er fantastisk forskellige fra hinanden.«

Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, mener dog, at et flertal af danskerne placerer sig »solidt« inden for venstrefløjen af Det Demokratiske Parti, når det gælder holdninger til fri uddannelse, gratis sygehuse og offentlig sygesikring. 

»En stor del af spektret i dansk politik ligger inden for Det Demokratiske Partis rammer. Men man kan ikke helt gøre det op på den måde. Man kommer som regel galt af sted, hvis man forsøger at sige, hvilke danske partier der passer i hvilken lejr. Ikke mindst fordi Republikanerne også er splittet i to ret forskellige lejre, så man kan måske have Dansk Folkeparti i den ene ende og Liberal Alliance i den anden, men det giver ikke helt mening at lave sådanne opdelinger.«  

Trump kæder Clinton sammen med Ku Klux Klan

Peter Kurrild-Klitgaard hæfter sig ved den overordentligt lave tilslutning til Trump.

»Det er på sin vis ganske forudsigeligt, og så er det alligevel markant, at det er så få. Det er forudsigeligt, fordi Trump - også i Danmark - har fået meget dårlig presseomtale og har nogle holdninger og foretager nogle udmeldinger, som ligger meget fjernt fra - både i form og indhold - det, som vi normalt ser i politik, og det har uden tvivl gjort det endnu mindre attraktivt for de danskere, der ellers måtte hælde lidt til højre, og synes godt om Trump,« siger han.

Spørger man amerikanerne, hælder de også mod Hillary Clinton, men begejstringen for den demokratiske kandidat er dog noget mere afdæmpet. Således er hun upopulær hos ikke færre end 54 pct. af vælgerne. Trump hos 60 pct. af de stemmeberettigede.

Følg
Jyllands-Posten
Om temaet

Den 8. november 2016 vælges den næste amerikanske præsident. Jyllands-Posten dækker valgkampen.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her