Ny millionfond skal kompensere Holocaust-ofre
Over 300 millioner kroner udbetaler den franske regering i erstatning til Holocaust-ofre.
Los Angeles
Her næsten 70 år efter Anden Verdenskrig er opgøret med begivenhederne under krigen langt fra afsluttet. Det har den franske regering og det statsejede togselskab SNCF måttet sande.
Fredag har amerikanske og franske myndigheder således offentliggjort en ny fond, der skal kompensere de overlevende fra Holocaust for den franske involvering i deportationerne til koncentrationslejre overalt i Europa. Fonden kommer til at råde over omkring 362 millioner danske kroner. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Under den tyske besættelse fra 1940 til 1944 anslås det, at tog fra SNCF har transporteret omkring 76.000 franske jøder til de berygtede lejre. Det har længe været diskuteret, i hvor høj grad SNCF kan pålægges skyld for krigens begivenheder, og selskabet selv har da også påstået, at det reelt set ikke havde kontrol over, hvordan deres tog blev brugt under besættelsen.
Den nye fransk-amerikanske fond vil blive finansieret af den franske stat, men skal administreres af USA. Årsagen til denne konstruktion skal findes i baggrunden for, hvorfor fonden overhovedet er blevet til.
I USA står SNCF således allerede over for adskillige retsager i flere amerikanske stater som følge af begivenhederne under Anden Verdenskrig. Bag søgsmålene står overlevende eller efterladte fra Holocaust.
Men SNCF står også over for at ville udvide sit forretningsområde til USA. Selskabet er lige nu en del af en udbudsrunde, der skal sikre det franske togselskab attraktive kontrakter på højhastighedsforbindelser på det amerikanske togmarked.
Det har lokalpolitikere i staterne Maryland, New York, Florida og Californien forsøgt at forhindre grundet selskabets historie. Det er derfor en del af aftalen mellem Frankrig og USA om den nye fond, at den amerikanske stat forsøger at få stoppet retssagerne og andre forhindringer for SNCFs entré på det amerikanske marked.
Den franske stat har allerede betalt over 36 milliarder kroner i erstatning for deportationerne under Anden Verdenskrig, men kun til franske statsborgere og særligt udvalgte udlændinge. Med den nye fond vil det også være muligt for amerikanere, israelere og andre, der tidligere ikke har været en del af de franske erstatninger, at søge erstatning.
"Dette er endnu et skridt i kampen for retfærdighed for dem, som blev ofre for en af de mørkeste epoker i historien," siger Stuart Eizenstat, der har forhandlet aftalen på vegne af den amerikanske regering.
Ifølge Eizenstat var det franskmændene selv, der henvendte sig for to siden for at få løst problemet. Den franske chefforhandler er da også ganske tilfreds med, at forhandlingerne har båret frugt.
"Formålet er at kunne tilbyde erstatninger, selv 70 år efter, til dem, som har oplevet de traumer, det barbari og den rædsel, som deportationerne har betydet for dem," siger Patrizianna Sparacino-Thiellay.
For at fonden bliver en realitet, skal den dog godkendes i det franske parlament, hvilket den franske regering som en del af aftalen har lovet at støtte fuldt ud.
På trods af ikke at være en part i aftalen, har SNCF over for amerikanerne givet tilsagn om at ville bidrage med omkring 25 millioner kroner til, at der kan bygges mindesmærker og museer for ofrene for Holocaust i USA, Israel og Frankrig.