Ekspert: Hamas er presset på sin eksistens

Raketterne er igen begyndt flyve mod Israel, og bomberne er begyndt at falde over Gaza. Efter en 72 timer lang våbenhvile er kampene mellem Israel og Hamas igen blusset op fredag morgen.

Kort tid inden våbenhvilens udløb kl. 7 meddelte Hamas således, at organisationen ikke ville acceptere en forlængelse af våbenhvilen. Det til trods for, at de israelske bombardementer ifølge Ritzau har gjort op mod 120.000 palæstinensere hjemløse og dræbt 1.886.

Så hvilken interesse kan Hamas have i at fortsætte kampen? Ifølge Helle Malmvig, der er ekspert i de politiske forhold i Mellemøsten hos Dansk Institut for Internationale Studier, skal afvisningen ses i lyset af, at Hamas ikke har fået det med fra forhandlingerne i Kairo, som de havde håbet.

”Det er sandsynligvis fordi, at forhandlingerne i Kairo ikke har lovet godt for dem i forhold til de ønsker, som de gerne ville have med hjem. Det drejer sig om det løft af blokaden i Gaza, som er et af deres hovedmål,” siger hun.

Som at forhandle sin egen død

Ifølge Helle Malmvig er det krav også noget, som Israel vil gå med til, men problemet for Hamas er, at ydelsen for, at kravet bliver opfyldt, reelt vil gøre en ende på organisationen.

”Israel og Vesten ved godt, det er det, der skal til, men spørgsmålet er hvilken måde, det skal ske på. Israel og Egypten lægger op til en mere eller mindre ren overgivelse fra Hamas’ side, sådan at det bliver det palæstinensiske selvstyre, Fatah, der skal overtage overgangen grænseovergangen til Egypten og en egentlig afvæbning af Hamas,” siger hun og tilføjer.

”Det vil være det samme, som at Hamas egentlig går med til at ophøre med at eksistere. Det er som at forhandle sin egen død,” siger Helle Malmvig.

Israel indledte 8. juli den militære offensiv mod Hamas, der er genoptaget fredag morgen, efter at raketter fra Gaza blev affyret mod israelsk territorium.

Prøver på mere

Forhandlingerne om en midlertidig våbenhvile er også set før i 2009 og 2012, men i denne omgang er situationen omkring Hamas ændret.

”Man prøver, klogt nok, på lidt mere denne gang. Man prøver at gå efter en gradvis ophævelse af blokaden mod Gaza, men det Israel og Egypten forsøger at få med i denne omgang, er netop, at de vil have Fatah til at stå for grænseovergangen,” siger Helle Malmvig.

Hamas indvilligede i april i at lave en samlingsregering med Fatah, men reelt betød det, at alle ministre blev udpeget Fatahs leder, Mahmoud Abbas.

Svækket position

Hamas' situation er således svækket i forhold til tidligere, og organisationens forhandlingsposition svækkes yderligere af, at Egypten, der tidligere har ageret mægler i konflikten, er i en markant anerledes situation nu end tidligere.

”Hamas står i en presset situation. Egypten er ikke den samme mægler, som de plejer at være, fordi de selv kører en kamp mod Det Muslimske Broderskab, og der er flere arabiske lande, der ville have det helt fint, hvis Hamas lukkede og slukkede,” siger Helle Malmvig.

Derfor vurderer hun, at Hamas' ageren fredag morgen er et udtryk for et forhandlingsspil fra organisationens side.

”Hamas bruger det eneste pressionsmiddel, som de har tilbage, og det er at affyre raketter mod Israel. Det er det eneste trumfkort, de har tilbage,” siger Helle Malmvig.

Hamas skal spille en rolle

Selvom det kan være svært at se, hvordan to parter, der netop igen er begyndt at skyde løs på hinanden, skulle finde ud af at forhandle med hinanden igen, så er alt håb ikke ude.

”Uden at vide præcist, hvad der er foregået i Kairo, så vil mit bud være, at der skal noget mere på bordet i forhold til Hamas. Planen, der er blevet lagt på bordet, forestiller jeg mig, har været, at Hamas slet ingen rolle skulle spille i fremtiden. Der tror jeg, at Israel og andre må se i øjnene, at Hamas i et eller andet omfang skal spille en rolle for at lande en aftale,” lyder vurderingen fra Helle Malmvig.

Fredag formiddag forlød det, at Israel havde indstillet alle forhandlinger om en våbenhvile og ingen intentioner havde om at genoptage dem for nærværende.