Mens verden taler om røde linjer, bomber de videre i Syrien

Keferghan den 31. august.

Mens verden diskuterede, hvorvidt der var tale om brug af kemiske våben ved et angreb uden for Damaskus, fortsatte borgerkrigen i Syrien.

En fotograf, som af sikkerhedsmæssige årsager forbliver anonym, var den 31. august i byen Keferghan nær Aleppo, hvor han blev vidne til dagens fjerde halshugning.

"Folkemængden begyndte at juble. Alle var glade. Jeg vidste, at hvis jeg forsøgte at gribe ind, så ville jeg blive ført bort, og henrettelsen ville fortsætte," fortæller fotografen i en skriftlig beretning til magasinet Time, som har offentliggjort de voldsomme billeder af halshugningen.

Bind for øjnene

Ifølge fotografen var offerets hænder bundet sammen, og han havde bind for øjnene, da flere bødler var sammen om at skære hans hoved af.

Hvorfor den unge mand på billederne skulle dø, og hvem han var, vides ikke, men ifølge et vidne, som Time har talt med, tilhører bødlerne al-Qaeda-fraktionen ISIS.

Men også styret fortsætter sine angreb. For få dage siden blev 11 personer dræbt, efter at den syriske hær bombede et felthospital i Aleppo.

Debatten er blevet forskudt

"Snakken om røde linjer, kemiske våben, FN eller ikke FN har forskudt hele debatten væk fra, hvad det egentlig burde dreje sig om: den syriske konflikt og at få den stoppet. Kampene er jo ikke på nogen måde stoppet, tværtimod. Søndag var der også meldinger om, at der blev bombet i de ydre forstæder i Damaskus og Aleppo, som der plejer," siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Helle Malmvig til Jyllands-Posten.

Lørdag indgik USA og Rusland en aftale om, at Syriens præsident, Bashar al-Assad, i løbet af syv dage skal aflevere en liste over alle landets kemiske våben, som det internationale samfund hen ad vejen skal have fuld kontrol med.

En aftale, som Syrien er gået med til.

Regimet vil købe tid

"De mest rosenrøde optimister mener, at det faktum, at Rusland og USA og Rusland har kunnet lave en aftale, kan gøre det nemmere at få lavet en køreplan for en politisk aftale for Syrien, men det, synes jeg, er at tage de meget rosenrøde briller på. Jeg frygter, at det kommer til at fortsætte som hidtil, og at det bliver noget, som regimet kan bruge til at købe sig tid og forhale processen, samtidig med at kampene på slagmarken fortsætter," siger Helle Malmvig.

Ifølge seniorforskeren kan det blive svært for FN's våbeninspektører at få adgang til de mindst 45 lagre med kemiske våben i et land, som er i borgerkrig.

"Hvordan skal man kunne garantere deres sikkerhed, uden at man indfører en våbenhvile," spørger Helle Malmvig, som ikke tror, at det er realistisk, da oprørerne ikke støtter aftalen.

Vil give indtryk af samarbejde

Samtidig mener hun, at det syriske regime vil spænde ben for processen ved f.eks. at give begrænset adgang til lagrene.

"Regimet er interesseret i at samarbejde lige præcis nok til, at det ikke er helt entydigt, at det ikke samarbejder - for at undgå et angreb," vurderer Helle Malmvig.

På den måde bliver det atter til en politisk debat mellem USA og Rusland om, hvorvidt det skal have militære konsekvenser, og det vil sandsynligvis betyde, at Barack Obama endnu engang skal forsøge at mobilisere amerikanerne, kongressen og sine støtter til en angreb uden om FN.

"Men ingen af dem er reelt vilde med det militære spor," lyder det.

Kan ende med en Assad-løsning

Derfor vil fokus være på en politisk løsning, og her mener Helle Malmvig, at USA vil bløde op.

"Indtil nu har både den syriske opposition og de vestlige lande har sagt, at Syriens præsident, Bashar al-Assad, skal gå af. Han skal ikke være med til at forhandle sin egen afgang. Men det syriske regime, Iran og Rusland har sagt, at "vi vil kun være med til at tale om en proces, hvor han sidder med ved forhandlingsbordet omkring valg, ny forfatning osv.". Og det vil vi muligvis se, at USA og de vestlige lande siger ja til, så Assad ikke behøver at gå af, fordi de ikke ønsker et militært eventyr i Syrien."

Udfordringen bliver til gengæld at få den syriske opposition med på den, for så længe kampen står nogenlunde lige mellem det syriske regime og oprørsstyrkerne, har ingen af dem noget incitament til at gå til forhandlingsbordet.

"Begge parter bliver støttet af konkurrerende regionale magter, hvilket betyder, at gryden kan holdes i kog i årevis," siger seniorforskeren.