Jean Claude-Juncker: Brexit er en fiasko og en tragedie

Meget tyder på, at Storbritanniens skilsmisse med EU bliver særdeles svær.

For når den britiske premierminister Theresa May aktiverer artikel 50 på onsdag, har EU og Storbritannien to år til at få betingelserne for den britiske exit på plads. Artikel 50 hentyder til en paragraf i Lissabon-traktaten, der benævner frivillig udtrædelse af EU.

Og det er altså to parter, som umiddelbart står langt fra hinanden.

På den ene side står EU, der kræver, at Storbritannien betaler op til 60 milliarder euro, der svarer til omtrent 446 milliarder danske kroner.

På den anden side mener en række politikere fra Det Konservative Parti, at Storbritannien skylder nul og niks, ifølge Politico.

Fra Jean-Claude Juncker, der er Europa-kommissionsformand, lyder det, at EU vil gå til forhandlingerne med en »venlig« og »fair tilgang,« men at unionens tilgang ikke vil være naiv.

»Det vil være en regning, der afspejler tidligere forpligtelser af den britiske regering har indgået. Der kommer dog ingen sanktioner, ingen straf, intet af den slags,« siger han ifølge The Guardian.

Spurgt om, hvad han mener om brexit, fortalte Juncker:

»Det er en fiasko og en tragedie. Jeg er ked af det, ligesom jeg var trist efter folkeafstemningen om brexit,« siger han ifølge The Guardian og uddyber, at det for ham er en vigtigt at hjælpe de tre millioner EU-borgere, der bor i Storbritannien samt den ene million briter, der bor i EU-lande, som kan blive påvirket af brexit-forhandlingernes udfald.

Men hvem skylder egentligt hvem penge?

I følge Marlene Wind, der er leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, er både Junckers og de konservative politikeres udmeldinger et udtryk for forhandlingsteknik, og meget tyder på, at EU står stærkest i det spil.

»Jeg mener helt klart, at EU har de bedste kort på hånden. Jeg tror, at alle er stort set enige om, at Storbritannien skal betale penge tilbage til EU,« siger hun og vurderer, at Storbritannien nok ikke kommer til at betale alle 446 milliarder.

Hvilken konsekvens kan det have, at de to parter står så langt fra hinanden?

»Det kan ende med at tage for lang tid, før enderne mødes. Hvis det tager længere end to år, vil det betyde, at Storbritannien falder ud af EU uden at have forhandlet sig til nogle af de ting, som det nuværende EU-samarbejde giver dem ret til,« siger og bruger den fri bevægelighed i EU som eksempel.

EU og Storbritannien har indtil marts 2019 til at forhandle vilkårene for en udtrædelse af EU. Lykkedes det ikke, udtræder Storbritannien af EU - uden nogle af de fordele, som deres nuværende samarbejde giver dem. Det scenarie bliver i Storbritannien kaldt »the cliff« - klippeskrænten.

Ifølge Marlene Wind er førnævnte scenarie noget, »som man godt kan forestille sig.«

Det synspunkt bliver - til dels - delt af Greg Swift, der er premierminister Therasa Mays talsmand.

»Vi er nødt til at forberede os til det sandsynlige scenarie, hvor der ikke kan opnås en gensidigt tilfredsstillende aftale,« siger han ifølge Bloomberg.