Samuelsen til Rusland: Opfør jer ordentligt
De eskalerende kampe i Østukraine viser, at EU’s sanktioner mod Rusland skal blive, siger Samuelsen.
BRUXELLES
EU skal opretholde sanktionerne mod Rusland, så længe kampene i Østukraine fortsætter.
Det er budskabet fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), der i dag på et møde Bruxelles diskuterer de eskalerende kampe i Østukraine, som den seneste uge indtil i fredags har kostet mindst 23 mennesker livet og efterladt tusinder uden varme, el og vand.
»Ukraine er under et enormt pres. Ikke mindst på grund af det pres, som russerne lægger på dem, og de har brug for at EU øger sin støtte og gør det tydeligt, at alle skal holde sig til Minsk-aftalen,« siger Samuelsen med henvisning til den fredsplan, som blev indgået mellem Tyskland, Frankrig, Rusland og Ukraine i februar 2015.
Efter valget af Donald Trump til Det Hvide Hus har der været tvivl om, hvorvidt EU-lande vil kunne enes om at opretholde sanktionerne, hvis USA skifter kurs.
De blev indført parallelt i både USA og EU som reaktion på Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 samt Moskvas støtte til pro-russiske oprørere i Østukraine.
Trumps gentagne udtalelser om, at han respekterer sin russiske kollega, præsident Vladimir Putin, og ønsker at genetablere forholdet til Rusland, har skabt en forventning om, at USA vil rulle sine sanktioner tilbage.
Men i sidste uge overraskede Trumps nyudnævnte FN-ambassadør, Nikki Haley, dog ved at sende det modsatte signal.
Ved et møde i FN’s Sikkerhedsråd torsdag om de fornyede kampe sagde hun, at »USA fortsætter med at fordømme og kræve et øjeblikkeligt stop for den russiske besættelse af Krim.«
»Krim er en del af Ukraine. Vores Krim-relaterede sanktioner vil blive opretholdt, indtil Rusland returnerer kontrollen over halvøen til Ukraine,« fortsatte hun og tilføjede, at Østukraine led under »Ruslands aggressive aktioner.«
Samuelsen kalder de nye toner fra USA »betryggende,« men tror under alle omstændigheder ikke, at EU vil opgive sanktionerne.
»Det er ikke, hvad jeg fornemmer på nuværende tidspunkt. Alle er interesserede i, at der er klare internationalt regler, der bliver opretholdt. Det er ikke sådan, at storebror bare kan gøre, hvad de vil til lillebror,« siger han og peger på, at ukrainerne har brug for støtte til at opretholde reformkursen.
Konflikten brød bl.a. ud, fordi Ukraine indgik en frihandels- og politisk associeringsaftale med EU, hvor ukrainerne bl.a. får støtte fra Europa til et ambitiøst reformprogram for at rydde ud i korruption og gøre retssystemet mere uafhængigt.
Set med europæiske øjne er den bedste måde for Ukraine at håndtere presset fra Rusland at sikre, at reformerne levere resultater og sikrer forbedringer i Ukraine.
»Men en risiko er, alt for mange (af ukrainernes) ressourcer går til konflikten i stedet for at levere (på reformkursen) i forhold til borgerne,« siger Anders Samuelsen.
Han mener også, at det er vigtigt, at Europa mere tydeligt viser, at de bakker ukrainerne op. De seneste måneder har flere ukrainske politikere beskyldt Europa for at være vægelsindet i deres støtte.
»Jeg kan godt forstå, at når man er under pres - og det er man, når man skal levere reformer, der gør ondt på befolkningen, samtidig med, at man år på år har set sit BNP falde med 20 pct. – så ønsker at se mere tydeligt, at EU bakker op,« siger Anders Samuelsen.
Han peger bl.a. på, at EU hurtigst muligt bør levere på sit løfte om at give ukrainerne visumfri adgang til at rejse i Europa.
I et notat skrevet af Danmark bakkes dette forud for udenrigsministermødet op af 13 andre lande, som omfatter Storbritannien, Sverige, Bulgarien, Polen, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Finland, Slovenien, Rumænien og Malta.