Højesteret siger nej: Brexit-nederlag til Theresa May

LONDON

Den britiske regering under ledelse af Theresa May har tirsdag fået en historisk, juridisk øretæve af landets højesteret. Et flertal på 8 af de 11 dommerne i Supreme Court har sat en stopper for premierministerens planer om at sætte gang i brexit uden parlamentets godkendelse.

Det er vigtigt, fordi det kan forsinke brexit, og fordi både Labour og det skotske nationalparti (SNP) nu vil forsøge at udnytte processen til at binde Theresa Mays hænder, før hun går i gang med at forhandle med EU. Blandt andet med tilføjelsesforslag om toldfri adgang til det indre marked, om nej til et britisk skatteparadis og om brexit-magt til selvstyreregeringerne i Wales, Skotland og Nordirland.

Godt nok har en regering et vist frirum, men en EU-udmeldelse er at gå for vidt, fastslog et flertal af dommerne. Og derfor skal Over- og Underhuset stemme om et brexit-lovforslag, før udmeldelsen og forhandlingerne med EU går i gang.

Retssagens kerne var, om regeringen selv kunne udløse den såkaldte artikel 50 i EU-traktaterne, der sætter gang i udmeldelsen af EU og to års 'skilsmisse'-forhandlinger. Et flertal på 52 pct. af vælgerne stemte sankthansaften 2016 for brexit, men folkeafstemningen var vejledende og stilllede et simpelt spørgsmål - remain (forbliv) eller leave (forlad)? Vælgerne blev ikke spurgt, hvordan den britiske EU-exit skulle realisere sig: Indre marked eller ej? Fri bevægelighed eller ej? EU-domstol eller ej? Alt det var et åbent spørgsmål.

Regeringen havde hele tiden fastholdt, at den havde ret til at udløse artikel 50 og dermed gå i gang med forhandle landet ud af EU. En gruppe borgere anført af forretningskvinden Gina Miller mente, at det ikke var en særlig demokratisk fremgangsmåde og hev regeringen i retten.

I november vandt sagsøgerne i High Court, der trods navnet svarer til en landsret i Danmark. Regeringen ankede til højesteret, Supreme Court, hvor der tirsdag lidt efter kl. 9.30 lokal tid faldt dom.

Kort efter meddelte regeringen kortfattet via en talsmand, at dommen ikke ændrer på regeringens tidsplan, og at regeringen melder nærmere ud snarest.

Trods et klart flertal af remain-politikere er det usandsynligt, at parlamentet i de kommende uger vil gå imod folkets flertal og direkte blokere brexit ved at nægte at udløse artikel 50.

Men Labours partiledelse vil nu forsøge at komme igennem med tilføjelser til regeringens forslag og på den måde få indflydelse på brexit. Blandt andet vil partiet forsøge at få igennem, at Storbritannien ikke skal være et skatteparadis, sådan som Theresa May har truet med, hvis EU ikke vil give hende en god brexitaftale. Partiet vil også indbygge et princip om fuld, toldfri adgang til EU's indre marked, og så vil Labour kæmpe for, at parlamentet får en »meningsfuld« afstemning om den endelige brexit-aftale med EU, ikke bare en "take it or leave it"-model.

SNP, det skotske nationalparti, planlægger også tilføjelsesforslag, blandt andet om at førsteministrene for Nordirland, Wales og Skotland via den såkaldte Joint Ministerial Committee skal havde indflydelse på brexit.

Liberaldemokraterne (et EU-positivt midterparti som Det Radikale Venstre) vil kun stemme for artikel 50-forslaget, hvis der tilføjes en passus om, at den endelige aftale med EU skal for en ny folkeafstemning, hvor vælgerne ved, hvilket brexit de siger ja eller nej til.

Især i Overhuset, hvor medlemmerne sidder på livstid og ikke skal tænke på genvalg, kan regeringen møde modstand. Og uanset om regeringen får sin vilje eller ej, så er der en risiko for forsinkelse af planen om at udløse artikel 50 i slutningen af marts. Eksempelvis er et scenarie, at det udvikler sig til parlamentarisk "ping-pong", hvor Over- og Underhuset sender forslaget frem og tilbage mellem de to kamre.

I forløbet bliver det afgørende, om Theresa May kan holde styr på sit eget, konservative parti, der har et smalt flertal i parlamentet, men hvor der som i andre, britiske partier er tradition for at gå imod partitoppen.

Der er muligt, at May allerede har lagt en plan, der skal forsøge at udmanøvrere parlamentet ved at skrue lovforslaget sammen, så det bliver svært at ændre. Hendes næste træk vil blive fulgt tæt.

Da der i november faldt dom i High Court, medførte det en meget hidsig og polariserende debat, hvor avisen Daily Mail slet og ret beskyldte dommerne for at være »fjender af folket«.

Som en afledt effekt blev der indledt en shitstorm mod danske Lego, der samarbejdede med Daily Mail. Lego endte med at indstille samarbejdet med avisen.

Supreme Court blev først oprettet i 2009 (før det var Overhuset sidste, britiske appelinstans). Sagen om brexit er uden tvivl rettens største til dato. Som en ekstra afgørelse skulle dommerne beslutte, om selvstyreregeringerne i Skotland, Wales og Nordirland havde et juridisk krav på at blive hørt om brexit, men det havde de ikke, afgjorde dommerne.