Engelsk politi åbner for burkaklædte politibetjente
Politiafdelingen i West Midlands i England vil højne diversiteten i politistyrken ved at lade betjente bære burka. I Danmark forklarer formanden for Politiforbundet, at han hverken tror eller håber på, at det bliver aktuelt.
En burkaklædt politibetjent, der suser efter en kriminel på åben gade?
Umiddelbart kan tanken virke fjern, men den vil muligvis være hverdag i Storbritannien inden for den nærmeste fremtid.
Politikredsen i West Midlands, et område omkring 200 km nordvest for London ved byen Birmingham, har nemlig meldt ud, at man overvejer at tillade muslimske betjente at bære burka på arbejde. Det sker som et forsøg på at fremme diversiteten inden for afdelingen, skriver flere engelske medier, heriblandt The Telegraph og Daily Mail.
Tiltaget sker for at højne andelen af mørke og muslimske ansatte i afdelingen, der i skrivende stund er på ni pct. Ambitionen er, at 30 pct. af de ansatte skal være enten af mørk eller muslimsk afstamning for at afspejle det omkringliggende samfund, hvor fordelingen er på samme niveau.
Afdelingen i West Midlands ser »ingen barrierer« forbundet med brugen af burka, som både dækker kvindens krop og ansigt.
Øjnene tildækkes også, typisk med et lille netgardin.
»Det er vigtigt for os, at vi afspejler det samfund, som vi tjener,« siger politichef David Thompson.
West Midlands politi har dog ikke fået anmodninger fra ansatte om, at de ønsker at bære den traditionelle muslimske beklædning. Men sker det, vil efterspørgslen tages til efterretning, siger David Thompson.
I Danmark tillader de eksisterende regler for uniformering af politiet ikke, at betjente bærer religiøs påklædning som tørklæde eller andet.
Spørger man formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, er det vigtigt, at politiet afspejler det omkringliggende samfund, men han mener ikke, at debatten er relevant i Danmark.
»Jeg tror og håber heller ikke, at det bliver aktuelt i Danmark. Jeg synes, at det er vigtigt at fokusere på, at vi ikke er ude som sorte eller hvide. Vi er ude som polititjenestemænd. Vi er ude på samfundets vegne.«
Tidligere har det danske politi haft en målsætning om, at fire pct. af de ansatte skulle være af anden etnisk baggrund. Men det har været vanskeligt at leve op til, så nu er målsætningen, at fire pct. af dem, som starter i politiet, skal være af anden etnisk oprindelse, forklarer Claus Oxfeldt.
Dermed er situationen en helt anden end i West Midlands, hvor næsten en tredjedel af befolkningen er af enten mørk eller muslimsk afstamning.
»Jeg kan virkelig ikke se noget, der taler for det,« siger Claus Oxfeldt om burkaklædte politibetjente og understreger, at politiet har mange dygtige ansatte af anden etnisk oprindelse.
Samtidig oplever han ikke, at de ansatte ønsker muligheden for at iføre sig en religiøs påklædning.
»Når jeg er meget modstander af det, er det fordi, at det for politiet er vigtigt, at vi ligner hinanden. Det handler om sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed. Både vores egen, men også borgernes. Der kan jo opstå en situation, hvor vi eksempelvis skal iføre os en hjelm meget hurtigt. Og der nytter det ikke noget at gå rundt med en burka,« siger Claus Oxfeldt og forklarer, at burkaklædte politibetjente kan forringe sikkerheden for deres kollegaer.
»Hvis en burkaklædt betjent bliver slået ned, fordi vedkommende ikke har hjelm på, så går det også ud over kollegaens sikkerhed, da man ikke længere har en makker ved sin side.«
Siden det blev offentliggjort, at politiet i West Midlands ønsker flere mørke eller muslimer, har politiet modtaget 6.000 ansøgninger til 1.100 pladser.