Ekspert: Rusland går vesten i møde med "bemærkelsesværdig" løsladelse af ukrainsk nationalhelt

Den ukrainske præsident Petro Porosjenko vil nok tage æren for løsladelsen af den ukrainske pilot og nationalhelt Nadija Savtjenko.

Efter i to et halvt år at have været tilbageholdt i Rusland under anklage for mord på russiske journalister, er hun nemlig onsdag blevet bragt tilbage til Ukraine. Til gengæld har Rusland fået to russiske krigsfanger hjem.

Og det er da også en sejr for præsidenten, mener Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i russisk politik. Men det er ikke nødvendigvis præsidentens fortjeneste.

»Jeg ved ikke, om vi skal give ham æren for det endnu. Men det er bemærkelsesværdigt, at hun er blevet løsladt, for sagen har fyldt rigtigt meget i Rusland, hvor der også er blevet investeret en del kapital i at få Nadija Savtjenko dømt,« forklarer han. »Spørgsmålet er, om ikke det her i højere grad bør ses som en indrømmelse fra russisk side i forhold til et vestligt pres.«

Han tror på, at EU's sanktioner kan have været med til at presse Rusland til at gøre sig indrømmelser i konflikten. Henover sommeren skal EU tage stilling til, om man vil forlænge sanktionerne over for Rusland igen, og Flemming Splidsboel Hansen mener, at løsladelsen kan have været et skridt på vejen til at imødegå nogle af de krav, som man fra europæisk side har opsat til gengæld for sanktionslettelser.

»Sanktionerne er indført med elastik, hvilket betyder, at de kan strækkes efter forgodtbefindende - men også at man kan løfte dem gradvist. Og det ved man selvfølgelig også godt fra russisk side,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

»Når Rusland nu gør nogle indrømmelser og tager skridt i retning af vestens krav, kan det måske få tvivlere til at argumentere stærkere for sanktionslettelser,« vurderer seniorforskeren.

Selv har han dog for nyligt anbefalet EU at fastholde sanktionerne. For ifølge Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har der i foråret været gentagne brud på den våbenhvile, der ellers blev indgået mellem parterne i februar 2015. Våbenhvilen blev indgået i forbindelse med Minskaftalen, der også går under navnet "Minsk II". Aftalen, der blandt andet er blevet indgået med hjælp fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Francois Hollande, udstikker 13 krav til begge parter i konflikten. Det er blandt andet disse krav, som Rusland skal leve op til for at gøre sig forhåbninger om sanktionsløft.

Men der er lang vej igen, forklarer Flemming Splidsboel Hansen. For det første er et af kravene, at alle fremmede tropper skal trækkes ud af Ukraine - men Rusland nægter fortsat nogensinde at have haft tropper sendt dertil. For det andet skal Ukraine som led i aftalen gennemføre forfatningsændringer og lokalvalg i de belejrede dele af Luhansk og Donetsk - men de nægter at foretage ændringerne, så længe områderne er belejrede af separatister. Separatister, der i øvrigt ikke vil nedlægge våbnene, før de ved, hvilken pakke de får stillet i udsigt af Ukraine.

»De står altså i et geopolitisk catch 22,« siger seniorforskeren.

Da Nadija Savtjenko blev bragt hjem til Kiev onsdag, var det en triumferende præsident, der tog imod hende.

»På samme måde som vi har bragt Nadija hjem, vil vi også bringe Donbass-regionen og Krim tilbage,« lød det ifølge flere medier fra Porosjenko.

Men det tror Flemming Splidsboel Hansen ikke på. Krim ville tage flere årtier at vinde tilbage, mener han, og Donbass-regionen, der dækker over Luhansk og Donetsk, ligger heller ikke lige for. Tværtimod tror Flemming Splidsboel Hansen, at parterne kan være ved at gå en såkaldt "frossen konflikt" i møde.

»Det vil sige, at konflikten kan ende med formelt at være uløst, men uformelt at være løst. Det kan udvikle sig til en situation, hvor Kiev ikke kommer til at kunne gennemtvinge sin magt, inddrage skat eller gennemføre demokratiske valg i de to regioner. Og det kan betyde, at de kommer til at ende som en slags de facto-stater, som ingen anerkender,« forklarer han.

Sanktionerne har indtil videre haft en økonomisk effekt i Rusland, men ikke skabt de politiske forandringer, der var formålet med dem, understreger Flemming Splidsboel Hansen.

»Men hvis løsladelsen er en lillebitte indrømmelse i forhold til sanktionerne, er det positivt,« siger han.