Palmyras fald har åbnet vejen mod Raqqa

Med tilbageerobringen af den over 2.000 år gamle oldtidsby Palmyra etablerede den syriske regeringshær søndag et vigtigt brohoved i militæroffensiven mod Islamisk Stat (IS), som i de seneste måneder har været under voksende pres i både Syrien og Irak.

Ifølge både officielle og uafhængige kilder fik præsident Bashar al-Assads tropper påskedag fuld kontrol med den strategisk vigtige by, som i 10 måneder har været besat af militante islamister.

Præsidenten betegnede tilbageerobringen som »en vigtig sejr i kampen mod terror«.

Tre uger tog det regeringshæren støttet af russiske kampfly at indtage byen, som er kendt for sine historiske monumenter og templer.

Det er stadig uklart, om de resterende IS-krigere til sidst valgte at flygte, så regeringsstyrkerne relativt ubesværet kunne indtage byens centrum.

Ved tilbagetrækningen blev civilbefolkningen tilsyneladende drevet på flugt til områder, som stadig kontrolleres af IS.

Ifølge aktivistgruppen Syrian Observatory for Human Rights er 400 IS-krigere faldet i kampen om Palmyra. Det er islamisternes alvorligste enkelttab, siden IS i 2014 udråbte et kalifat i erobrede områder i Syrien og Irak.

Den syriske regering har ikke oplyst sine tabstal.

Palmyra ligger 215 km nordøst for hovedstaden, Damaskus, på hovedvejen mod Deir Ezzor og Raqqa. Sidstnævnte har været uofficiel »hovedstad« for IS siden 2013. Med erobringen af byen ligger vejen til Raqqa nu åben for regeringens kampvogne.

En talsmand for den syriske generalkommando bekræftede over for nyhedsbureauet Reuters, at Palmyra bliver »affyringsrampe for militære operationer« mod islamisternes hovedby og oplandet, som gruppens krigere er presset tilbage til.

I det statslige fjernsyn sagde den syriske general Ali Mayhoub, at Palmyras fald »retter et dødeligt slag mod IS, undergraver moralen blandt dens lejesoldater og indvarsler begyndelsen til deres nederlag og tilbagetrækning«.

Det hed videre, at Syrien sammen med russerne vil fortsætte kampen mod IS, Al-Nusra Fronten og »andre terrorgrupper«.

For præsident Assad er tilbageerobringen af Palmyra en vigtig moralsk og symbolsk sejr, men Anthony Cordesman fra den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies sagde til NBC News, at byens fald ikke er en altødelæggende katastrofe for IS, som har alternative forsynings- og forbindelsesruter til Raqqa.

Men regeringshærens fremmarch udstiller det militære pres mod IS, påpeger han.

Tab påvirker moralen

»Hver gang der er et tab, påvirker det deres moral, rekrutteringen og deres økonomi. Det giver dem problemer med at etablere og opretholde kontrol over befolkningen, som har meget lidt grund til at elske dem,« sagde Anthony Cordesman til NBC News.

Johannes Riber Nordby, militæranalytiker og lektor ved Forsvarsakademiet, supplerer:

»De helt store spørgsmål er, om IS kan blive ved med at rekruttere krigere, og om de kan blive ved med at få våben,« siger Nordby, men minder samtidig om, at IS stadig menes at have op til 30.000 krigere under våben.

»De har dog fået sværere og sværere ved at rekruttere nye, og man er begyndt at henrette desertørerne – et tegn på, at man er presset og vil forhindre krigerne i at smutte. Islamisk Stat har ikke længere mulighed for at indtage nye byer eller store områder. Det er fortid nu. IS er i defensiven,« siger Johannes Riber Nordby.

Det syriske statsfjernsyn sendte søndag direkte fra Palmyra og viste bl.a. billeder af såvel sammenstyrtede bygninger som regeringstropper i byens centrum.

Ifølge rapporter fra byen har islamisterne efterladt lureminer, som regeringssoldaterne nu er ved at fjerne.

Syrian Observatory for Human Rights meldte søndag om spredte skyderier i udkanten af Palmyra, men at islamisternes hovedstyrke er væk.

Ifølge Ruslands forsvarsminister angreb russiske kampfly i løbet af et døgn 158 mål i området. Tidligere på måneden begyndte Rusland overraskende at trække sine styrker hjem fra Syrien, men regeringen tilkendegav samtidig, at angrebene mod IS og andre ekstremistgrupper ville fortsætte.

IS indtog Palmyra i maj sidste år, og islamisterne har siden ødelagt en række af de historiske monumenter og templer, som er del af Unescos beskyttede verdensarv. Den arkæologiske chef, Khaled al-Assad, halshuggede de, hvorefter hans lig blev hængt op på en af de romerske søjler.