Greenpeace tør ikke aktionere i Rusland
Olieplatform i Norge besat i dag i i Greenpeaces første aktion i Arktis siden Murmansk.
Miljøorganisationen Greenpeace tager en pause fra aktioner mod olieplatforme i den russiske del af de arktiske farvande.
Det har simpelthen for store omkostninger lige nu, siger Greenpeace Danmarks Arktis-ansvarlige Jon Burgwald.
I stedet retter Greenpeace sine aktioner mod mål i lande, hvor man er mere venligtsindede over for organisationens aktioner.
Russerne gjorde det farligt
Den ændrede strategi betød i dag, at 14 aktivister havde valgt en ExxonMobil-platform i norsk farvand som skueplads for den første Arktis-aktion til havs siden den katastrofale Murmansk-aktion.
"Vi fastholder, at det der gjorde aktionen farlig var de russiske myndighedernes fremfærd. Og her forventer vi af gode grunde ikke den samme reaktion fra de norske myndigheder," siger Jon Burgwald.
De klatrende aktivister indtog boreriggen West Alpha i Ølen i det vestlige Norge, hvor ExxonMobil gør riggen klar at bore efter olie i Karahavet til sommer.
De 14 aktivister trak sig mandag formiddag fra aktionen efter indgriben fra politiet.
Det siger arktisansvarlig hos Greenpeace i Danmark, Jon Burgwald, til Ritzau.
- Aktivisterne blev fjernet fra platformen af politiet på helt fredelig vis, siger han.
Advarer mod "Exxon Valdez"-forlis
I dagens aktion mod olieriggen i Norge foldede nogle af de 14 aktivister et banner ud på 25 års-dagen for forliset af olietankeren "Exxon Valdez" ud for Alaska. "Intet Exxon Valdez i russisk Arktis," lød kravet på banneret.
Der er også svømmere i vandet og aktivister i gummibåde og kanoer, der lukker havnen for at symbolisere "boreplatformens destruktive færd" med Arktis, som Greenpeace formulerer det på sin hjemmeside.
Jon Burgwald understreger dog, at Greenpeace fortsætter arbejdet på land i Rusland, hvor organisationen har et kontor med omkring 50 ansatte.
Svært at fortsætte til havs
"Men hvis jeg skal være ærlig, så vil det under den nuværende situation i Rusland være svært at fortsætte med aktionerne til havs - også selvom de er ikke-voldelige," siger Jon Burgwald.
30 aktivister, besætningsmedlemmer og freelance-fotografer blev taget til fange af bevæbnede russiske specialstyrker den 18. september under en aktion mod Gazprom-platformen Prirazlomnaya i Arktis.
Blandt dem var den danske styrmandselev Anne Mie Roer Jensen, der i lighed med de øvrige anholdte sad fængslet under primitive forhold.
Sidste aktivist løsladt 29. dec.
Aktivisterne kom til at tilbringe flere måneder bag tremmer, inden de blev benådet af præsident Vladimir Putin.
Den 25. december blev tiltalen frafaldet, og den 29. december blev den sidste aktivist løsladt, og siden har Greenpeace brugt tiden på at slikke sårene.
Retssagen og fængslingen af de mange aktivister var en stor mental belastning for de involverede, og også økonomisk blev Greenpeace spændt hårdt for med store udgifter til advokathjælp og psykologer.
Olieboring i hårdt farvand
"Det vigtigste er ikke det med pengene, men de konsekvenser det havde for vores 30 aktivister. Det var hårdt for dem at sidde fængslet så længe, men de har det efter omstændighederne godt, og de fleste af dem er friske og er klar til at fortsætte kampen," siger Jon Burgwald.
ExxonMobil har planer om at lade platformen operere i Kara-havet fra i sommer i samarbejde med det russiske energiselskab Rosneft. Ifølge Greenpeace skal dele af boringen finde sted i et beskyttet russisk havområde.
Kara-havet er et af verdens mest ugæstfrie havområder. Havet er frosset mellem 270 og 300 dage om året, det er udsat for hyppige storme, og i vinterens løb ligger området i totalt polarmørke i flere måneder.