OECD til Europas ledere: Ingen tryllestav kan sende flygtningene tilbage over havet
Europas ledere har ikke råd til at være bange for flygtningekrisen, lyder det fra OECD.
Det går ikke over lige foreløbig, så det nytter ikke noget at stikke hovedet i busken.
Det er det korte budskab i Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD's, seneste rapport om migrationssituationen i 2015, "2015 International Migration Outlook", som blev udgivet tirsdag sammen med den mindre rapport "Migration Policy Debates".
Sidstnævnte ser på, hvordan den aktuelle flygtningekrise adskiller sig fra tidligere.
"Europas ledere har ikke råd til at være bange. Flygtningekrisen er ikke noget, som de kan fravælge. Ingen tryllestav kan give lederne bemyndigelse til at transportere over én mio. mennesker tilbage over Det Ægæiske Hav og Bosporus til Mosul og Aleppo eller over Middelhavet til Eritrea, Somalia og Sudan."
Det fastslog OECD's generalsekretær, Angel Gurría, i en kommentar samme dag, som han præsenterede de to rapporter på et pressemøde.
Her understregede han, at det først og fremmest er vigtigt, at Europas ledere finder en fælles løsning på den aktuelle flygtningekrise og bliver enige om en fordeling af asylansøgerne. Men derefter bør landene hurtigst muligt begynde at iværksætte integrationsprogrammer for dem, der har fået asyl, så de kan bidrage til samfundet.
Det bliver dyrt, advarede generalsekretæren, men på den lange bane vil de nye borgere kunne være en overskudsforretning for de respektive lande, hvis integrationen er succesfuld.
"Integration, integration, integration," gentog Angel Gurría over for den samlede presse.
Men Europa kan klare udfordringen, lyder budskabet. For det har man gjort før, f.eks. i 1990'erne da krigene på Balkan satte omfattende flygtningestrømme i gang.
Til forskel fra 1990'erne udgør flygtningene og migranterne dog en langt mere forskelligartet gruppe, hvilket stiller større krav til integrationen, men omvendt er eksempelvis de syriske flygtninge bedre uddannede.
Ifølge OECD kræver vellykket integration tre ting:
1. At man skræddersyr integrationsprogrammet til den enkelte flygtning med udgangspunkt i vedkommendes oprindelsesland, uddannelse og familiesituation.
2. At man anser processen som en investering. Der skal sættes tidligt ind med eksempelvis adgang til arbejdsmarkedet, men man skal ikke forvente et udbytte lige med det samme. Samtidig bør man undgå ghettodannelse og i stedet placere flygtningene, hvor der er jobs.
3. At man benytter sig af en tilgang i tre trin: Først ser man på deres kvalifikationer, dernæst tilbyder man supplerende uddannelse eller opgraderingskurser, så flygtningene lever op til værtslandets standard, og endelig skal evnerne bruges i praksis. Her er udfordringerne fordomme og diskrimination fra arbejdsgiverside samt det faktum, at flygtningene måske ikke har arbejdet i årevis.