Analytiker: Det er ikke fordi, der ligger en kæmpe oliepøl på Nordpolen

Det kommer ikke som nogen stor overraskelse, at Rusland gør krav på Nordpolen, ej heller at der delvist er tale om områder, som både Danmark og Canada har gjort krav på.

Allerede i 2001 fremlagde Rusland således, hvad man mente, var beviset på, at den russiske kontinentalsokkel - den del af et land, der befinder sig under havets overflade - strækker sig forbi Nordpolen.

Men meldingen fra FN's Kommission for Kontinentalsoklens Grænse i 2002 lød, at russerne skulle foretage yderligere undersøgelser, før man kunne tage stilling til kravet.

Det er nu gjort, og russerne er nået frem til, at landets kontinentalsokkel bl.a. omfatter Mendelejevryggen og Lomonosovryggen. Man gør dermed krav på et område på omkring 1,2 mio. kvadratkilometer.

Norge har allerede fået sine områder i Arktis godkendt af FN-kommissionen i 2009.

"Hvis russerne kan argumentere rent videnskabeligt for, at det er deres, så er det jo deres. Men der er jo ikke som sådan noget på Nordpolen, andet end Nordpolen. Det er blevet noget, som man gerne vil have, fordi det er en del af fortællingen, at Nordpolen skal tilhøre en af de store arktiske nationer. Det er ikke sådan, at der ligger en kæmpe oliepøl lige oven på Nordpolen, men det har en stor symbolsk værdi," siger orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby, som bl.a. forsker i Arktis.

Selv om olien ikke sprøjter ud fra området på nuværende tidspunkt, er der samtidig en forhåbning om, at der i undergrunden ligger uopdagede gas- og olielommer, hvilket den smeltende is om en årrække kan lette adgangen til.

Men det er langt fra sikkert.

Da Danmark i december gjorde krav på 895.000 kvadratkilometer havbund i Arktis - et område, som ligeledes går helt op til Nordpolen - lød det fra seniorrådgiver Christian Marcussen i forskningsinstitutionen Geus, at "sandsynligheden for, at der findes kommercielle forekomster af olie og gas i området, er meget lille."

FN's kontinentalsokkel-kommissionen skal nu granske bevismaterialet fra de tre lande, og det vil formentlig tage årevis, før der kommer en afgørelse.

"Kommissionen kan meget vel ende med at sige til danskerne, russerne og canadierne: "I har alle sammen krav på det, som I kræver". Og så skal staterne forhandle sig frem til en løsning," forklarer Johannes Riber Nordby, der tilføjer, at det sidst er sket for Norge, Island og Danmark, som alle tre har gjort krav på noget af havbunden nord for Færøerne - og fået ret.

Sådanne forhandlinger kan tage lang tid. For Rusland og Norge tog det således over 40 år, før man fandt ud af at dele Barentshavet i mellem sig.

"Det, som nogle frygter, er, at et af landene, f.eks. Rusland, får svar før de andre og så glemmer at læse det, der står med småt: At de ikke skal regne med noget, før de andre landes sager er afgjort. Så kan de måske sige: "FN har sagt det er vores." Og hvis eksempelvis russerne begynder at bore i undergrunden, vil det give problemer. Men jeg er nu ikke sikker på, at det er realistisk, for på nuværende tidspunkt er der ikke viden om, at der skulle være store ressourcer i de områder, som der er uenighed om," siger Johannes Riber Nordby.

Orlogskaptajnen mener til gengæld, at Danmark skal overveje sin militære indsats i Arktis, fordi russerne er begyndt at optrappe i området. I marts deltog 38.000 soldater, 3360 udstyrsenheder, 41 krigsskibe, 15 ubåde samt 110 fly og helikoptere deltager eksempelvis i en russisk militærøvelse i Arktis.

"Luftvåbnet har altid fløjet rundt og lavet afvisningsberedskaber primært i Danmark, men også andre steder, og det kan godt være, at den opgave bliver større med tiden, når denne afgørelse er kommet," lyder det fra Johannes Riber Nordby.