Mordbrand i Odessa kostede snesevis livet

Fredag eftermiddag endte det uafgjort, da Odessa på hjemmebane tog imod Kharkiv i den ukrainske superliga i fodbold, men da dagen var omme, havde Ukraine som land lidt sit hidtil største nederlag i det nye styres bestræbelser på at genoprette ro og orden i den splittede østslaviske republik. Resultat: Mindst 46 dræbte i Odessa, Ukraines tredjestørste by, flere hundrede sårede og udsigt til et præsidentvalg den 25. maj, som det er stadig sværere at forestille sig gennemført på en fri og fair måde. Yderligere tre af de sårede døde i går på hospitalet.

Vesten har ellers sat næsen op efter, at netop det planlagte præsidentvalg og muligvis en samtidig folkeafstemning om decentralisering af den ukrainske stat skulle sikre den ukrainske statsmagts legitimitet og mane Moskvas stempling af overgangsregeringen som en junta, der har grebet magten ved et væbnet kup, i jorden.

Prorussere flygtede

Balladen i millionbyen Odessa ved Sortehavet begyndte fredag eftermiddag, da prorussiske og proukrainske aktivister stødte sammen, og sidstnævnte fik hjælp af fodboldfans efter den uafgjorte kamp mellem Odessa og Kharkiv. Da det gik op for de prorussiske aktivister, at de var i undertal, fortrak de til en teltlejr et andet sted i byen. Proukrainske aktivister satte ild til teltlejren, hvorpå den prorussiske gruppe søgte tilflugt i fagforeningernes hus.

Videooptagelser viser, at aktivister kastede molotov-cocktails mod bygningen, som blev sat i flammer, mens politiet passivt stod og så til. Der gik næsten en halv time, før brandvæsenet dukkede op. På en videooptagelse kan man se folk springe ud af vinduer højt op i bygningen. Flertallet af de omkomne gik til grunde i flammerne.

Kosmopolitisk by

Odessa har som havneby traditionelt haft et kosmopolitisk klima. 62 pct. af indbyggerne er etniske ukrainere, mens 29 pct. er russere. Russisk er det mest udbredte sprog.

Ifølge anklagemyndigheden er 130 mennesker arresteret i forbindelse med urolighederne, som er de mest voldelige, siden omkring 100 mistede livet i forbindelse med oprøret og magtskiftet i Kiev i februar, der endte med præsident Viktor Janukovitjs flugt til Rusland og indsættelse af en overgangsregering og midlertidig præsident. Vesten har anerkendt den nye regering, mens Rusland betragter den som illegitim og insisterer på, at der skal vedtages en ny forfatning med en omfattende decentralisering af magten, før der afholdes præsident- og parlamentsvalg.

Vestlige regeringer beskylder Rusland for at stå bag urolighederne i Ukraine, og enkelte går så langt som til at anklage Moskva for at have indledt en uerklæret krig mod naborepublikken. I Moskva afvises enhver indblanding, og Kreml beskylder Vesten for med sin støtte til overgangsregeringen i Kiev at have bragt Ukraine på randen af en borgerkrig.

»Det er krig. Det er måske en lidt anden slags krig, fordi den ikke er blevet erklæret, men de facto har vi at gøre med en krig,« sagde Polens premierminister, Donald Tusk, lørdag ifølge Radio Liberty.

I blod til albuerne

På den anden side beskyldte Vladimir Putins talsmand den ukrainske regering for at stå i blod til albuerne, og samtidig anklagede han Vesten for et medansvar for, at situationen i det østlige og sydøstlige Ukraine er ved at udvikle sig til en regulær borgerkrig. Samtidig pegede talsmanden på, at den ukrainske centralmagts indsættelse af hæren i det østlige Ukraine og mordbranden i Odessa har vist, at præsident Putin gjorde ret i at annektere Krim i tide.