Ekspert: Facebook samler data om dig

Fredag aften indrømmede Facebook, at man ved et uheld var kommet til at gøre op imod seks millioner brugeres personoplysninger offentligt tilgængelige.

I meddelelsen skriver Facebook, at sikkerhedsbristen betød, at de berørte brugeres emailadresser og telefonnumre blev gjort tilgængelige for andre brugere, der på den ene eller den anden måde var forbundet med dem.

Fejlen er nu blevet rettet, og der er formentligt ikke alvorlig risiko for, at den opgivne data er blevet misbrugt. Men under alle omstændigheder sandsynliggør sikkerhedsbristens natur, at facebook anvender såkaldt skygge-data.

Det skriver sikkerhedsredaktør Paul Wagenseil på TechNewsDaily i en artikel på livescience.com.

Skygge-data

Skygge-data betyder, at Facebook opbygger så detaljerede personprofiler på hver enkelt af sine brugere, som det overhovedet er muligt.

Din Facebook-profil er således ikke blot baseret på den information, som du selv har opgivet til Facebook. Medregnet er også al den data, som dine venner og bekendte har opgivet om dig.

Det kan eksempelvis betyde, at Facebook har adgang til dit hemmelige telefonnummer eller adresse, hvis en af dine venner har nummeret i sin telefonbog på mobilen, eller hvis adressen er blevet omtalt i en email.

Hvordan foregår det?

Paul Wagenseil bruger følgende fiktive eksempel for at forklare, hvordan skygge-data kan fungere:

John Smith vil gerne se, hvad han tidligere har postet på Facebook. Han går derfor ind på sine generelle kontoindstillinger og trykker "download en kopi af dine Facebook-data."

En time senere får John en email fra Facebook om, at downloaden er fuldført, og han kigger sine data igennem. Her kan han se, at der ud for hans kollega Jenny står et nummer, som han ikke kender.

John ringer til nummeret, og kollegaen tager telefonen. Hun forklarer ham, at nummeret er hendes private, hemmelige nummer, som hun kun giver til sine familiemedlemmer, og som hun aldrig har oplyst til Facebook.

Læs betingelserne igennem

Desværre har Jennys bror Tommy skrevet nummeret ind på sin nye iPhone. Han har aldrig givet det til Facebook, men til gengæld har han heller ikke læst betingelserne igennem, da han downloadede Facebooks app til sin telefon.

I betingelserne står der nemlig, at Facebook kan krydse kontaktinformationer med informationer fra Facebook, for på den måde at generere anbefalinger til nye Facebook-venner. Og da Tommy har listet Jenny som sin søster både i telefonen og på nettet, kan Facebook regne ud, hvem nummeret tilhører.

På den måde fik John altså fat i sin kollegas hemmelige nummer, da han forsøgte at downloade data om sig selv.

Skygge-data kan blive til skyggeprofiler

Selv om meget tyder på, at Facebook indsamler såkaldt skygge-data, er det endnu ikke sikkert, at den indsamlede data anvendes til at oprette såkaldte skyggeprofiler.

En skyggeprofil er en usynlig profil på et menneske, som ikke selv har oprettet sig på et socialt medie. I stedet kan mediet bruge de informationer, som andre mennesker bogfører om personen, til selv at danne sig et billede af, hvem det virkelige menneske er.

I henhold til eksemplet fra før, forestiller Paul Wagenseil sig, at Jenny og Tommy har en far, som ikke er på Facebook. Alligevel ved Facebook, hvad faderen hedder, hvor han bor, og sågar hvordan han ser ud, fordi de to søskende har delt informationen med mediet via nettet og deres mobiltelefoner.

Hvad er datamisbrug egentligt?

Professor Thomas Ploug fra Aalborg Universitet forsker i etik på internettet, og han er ikke i tvivl om, at vi med vores brug af Facebook giver adgang til en stor mængde meget værdifuld data.

"Vi ved, at al den personinformation kan have et stort kommercielt potentiale, fordi man ved hjælp af informationen systematisk kan undersøge, hvem vi er, hvad vi godt kan lide, og hvad vi måske er interesseret i at købe," siger Thomas Ploug, der også peger på, at megen data kan være meget følsom og privat for nogle af Facebook-brugerne.

Thomas Ploug mener imidlertid ikke, at Facebook nødvendigvis forbryder sig etisk mod sine brugere. Det er snarere brugerne, der er for ukritiske.

"Facebook er dygtige til at udnytte mediet og vores adfærdsmønster omkring det. Vi accepterer uden tøven alverdens betingelser, og der er ingen tvivl om, at vi er alt for naive i vores færden på nettet," siger Thomas Ploug, der mener, at det er vigtigt at diskutere Facebooks metoder.

"Man kan spørge, hvad det er brugerne siger ja til. Ofte siger vi jo ja til, at Facebook må lede efter nye venner og bekendtskaber til os, men dermed har vi ikke sagt ja til, at de må gemme vores personlige adressekartotek til ikke nærmere bestemte formål og på ubestemt tid. Der er ingen tvivl om, at et adressekartotek rummer store muligheder for at sige noget om personer, så der er tale om personlige informationer. Facebook siger, at der ikke er tale om misbrug af data, men spørgsmålet er jo, hvornår der her bliver tale om et misbrug af data."