*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

tirsdag 30. december 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
København 11.12.2012 kl. 23:45
Foto: Victor R. Caivano

Råd til jøder: Skjul davidsstjernen og gem kalotten

Både Israels ambassadør og Mosaisk Troessamfund råder jøder i København til at skjule jødiske kendetegn for at undgå chikane.

Hvis man er jøde i København, er det klogt at holde dét faktum inden for murene. På gaden er der risiko for chikane, siger Israels ambassadør.

»Vi rådgiver israelere, der kommer hertil og vil i synagogen, om, at de først skal tage kalotten på, når de er indenfor. De skal ikke gå med den på gaden. Selv ikke i områder, der bliver betragtet som ”sikre”,« siger ambassadør Arthur Avnon, som også fraråder synlige davidsstjerner og højlydt hebraisk.

Mosaisk Troessamfund råder bl.a. sine unge medlemmer til at tænke sig om, før de går i byen med en halskæde med en davidsstjerne i. Og på den jødiske privatskole Carolineskolen siger skoleleder Jan G. Hansen:

»Det er ikke noget, vi gør officielt, men hvis der er noget, der er oppe at vende, vil vi sige, at man skal tænke sig om, inden man bevæger sig i visse kvarterer i København med en kalot eller davidsstjerne.«

37 anmeldelser i år

Der føres ikke statistikker over chikane mod jøder, men Mosaisk Troessamfund har modtaget 37 anmeldelser af mulig antisemitisme i år, gående fra jødefjendtlige skældsord til voldelige overfald. En stor del har fundet sted på Nørrebro eller ved synagogen i Indre By.

Institut for Menneskerettigheder følger de såkaldte hadforbrydelser.

»Jeg forstår godt, at jøderne vil beskytte sig, men jeg er ked af, at de føler, det er nødvendigt at skjule deres religion. Folk burde føle sig sikre på gaden, uanset om de er jøder, muslimer eller kristne,« siger chefkonsulent Mandana Zarrehparvar.

Københavns Politi vil ikke kommentere andres sikkerhedsvejledninger. Men politikommissær Lars-Christian Borg fortæller, at jøder i lighed med andre »risikogrupper«, f.eks. homoseksuelle, der vil holde i hånd, må tage deres forholdsregler:

»Er der områder, hvor man godt ved, at der er konflikt og risiko for sammenstød og chikane, må man holde sig væk. Det er ærgerligt at skulle sige det, men det er nogle af de råd, vi giver.«

LÆS OGSÅ Leder: Det hæslige had

En unfair beskyldning

Fra jødisk side peger flere på, at meget af chikanen kommer fra arabere og/eller muslimer. Det er en unfair beskyldning, mener Imran Shah, talsmand for Islamisk Trossamfund:

»Det kan også være alle mulige andre. Muslimer har ikke nogen hudfarve, og det har kristne og jøder heller ikke. Hvis der sigtes til Nørrebro, så består den bydel af mange forskellige kulturer.«

LINK: Se rapport fra det europæiske menneskerettighedsinstitut, Fundamental Rights Agency, fra juni 2012

-------------

Hvad mener du om, at man ikke frit kan skilte med sin religion uden at blive chikaneret?

Deltag i debatten:

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
forsiden lige nu

Uvejr trækker sammen om landbruget

Op mod 1.000 danske landmænd risikerer at blive tvunget fra gården i 2015. Bankerne strammer nu grebet om det kriseramte erhverv.

»Selvfølgelig er Qvortrup ikke bange for Lars Løkke«

Den omstridte og sigtede tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup vender tilbage til tv og politik på dk4.

DHF beklager udtalelse om Jan Pytlick

Pressechefens udtalelse står for egen regning, siger DHF.

Indonesien beder USA om hjælp til at finde fly

Flere lande er klar til at hjælpe med eftersøgningen af passagerflyet, der forsvandt sporløst søndag.

99 procent af de ældre i København får forkert medicin

Rapport viser, at ældre plejehjemsbeboere ikke får den rigtige medicin. De fleste fejl skal dog være rettet.

Politiet: Groft overfald var for voldens skyld

Voldsmænd, som maltrakterede kærestepar med kæder juleaften, kan have andet på samvittigheden.
Annonce
Annonce
Indland
  • »Det vigtigste spørgsmål«

    Det er i blogs, sociale medier og tidsskrifter på nettet, at de nationalkonservative debatterer indvandringspolitik og nation. Her blander højpandet filosofi sig med hundrede af mere almindelige stemmer. Det kan lyde ekstremt, men det er det ikke, mener debattørerne.

    »Jeg følte mig som en pissedårlig mor«

    At give slip: Mette og Nicolaj Jensens søn blev født med Downs syndrom. Da han var ni år, flyttede han til et bosted for udviklingshæmmede børn. Det sværeste var at erkende, at vi ikke selv kunne gøre det bedste for vores barn, siger Mette Jensen.

    Forfatter: Vi bruger den intelligente teknologi hovedløst

    Automatik: Vi lader teknologien overtage arbejdsopgaver, som mennesker plejede at varetage. Tendensen er ikke blot farlig – den kan også gøre os dummere og i sidste ende mindre lykkelige, mener Pulitzerpris-nomineret forfatter.

    Rejsehold på tur til demente

    Personalet på plejehjem kan bestille hjælp, hvis de har svært ved at håndtere demente beboere.

Annonce
Søg i vejviseren
Annonce