*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Dagens leder 12.12.2012 kl. 03:00

Det hæslige had

Jødiske danskere chikaneres på grund af deres tro og kulturelle baggrund. En latent antisemitisme viser sit hæslige ansigt stadigt mere synligt – i gadebilledet, i debatten, i omtalen af jøder.

Tilstande som i Malmø, hvor jødiske medborgere mobbes og chikaneres ud af byen, er så småt ved at indfinde sig i København. Jøder bliver rådet til ikke at skilte med deres tro og undgå at ”provokere”. Man skulle tro, at det udløste et ramaskrig i den offentlige debat; et kollektivt råb af forfærdelse. Men det gør det åbenbart ikke. Antisemitismen er ved at blive salonfæhig, også i Danmark.

I dagens avis løftes sløret for, at der for nogle uger siden faktisk var et storstilet, velorganiseret angreb på den israelske ambassade i København. Op mod 20 mennesker deltog. Kun ved et tilfælde skete der kun materiel skade. Har det officielle Danmark sagt undskyld for den grove krænkelse af den diplomatiske immunitet? Har udenrigsminister Villy Søvndal vist sig på ambassaden for at udtrykke sin afsky over attentatet og sin solidaritet med Israel og ambassadens personale? Desværre nej.

Den jødiske skole i København ligner et mindre fort med sine sikkerhedssystemer og sin politiovervågning. Her går jødiske børn i skole og bliver mindet om, at der er nogen, der vil dem det ondt. Hvorfor har vi tilladt, at det er nødvendigt i dagens Danmark? Politiet fraråder jøder at vise sig med kalot eller Davidsstjerne på Nørrebro. Er det ikke en omvendt logik? Malmø i Danmark, fristes man til at sige med tanke på de åbenlyst antisemitiske tilstande i den svenske storby, hvor den socialdemokratiske borgmester uden at blinke opfordrer jøder til at udvandre og sørger for, at en landskamp i tennis mellem Sverige og Israel holdes uden tilskuere.

Igen og igen får man præsenteret nye eksempler på, at antisemitismen bliver stadigt mere stueren. Da formanden for den dansk-palæstinensiske venskabsforening, Fathi el-Abed, der samtidig er højt på strå i regeringspartiet SF, bakkede helhjertet op om et synspunkt om, at Hitler burde have slået langt flere jøder ihjel, udløste det ikke nogen videre debat. Offentligheden købte på stedet hans bortforklaring om, at der var sket en teknisk fejl i hans Facebook-håndtering. Sagde Fahti el-Abed undskyld? Benyttede han lejligheden til at gå i rette med de frådende, ja morderiske ytringer i den digitale debat om og mod jøder? Der er ingen ende på hadet her; på hvordan jøder skal myrdes, gasses og udryddes. Hvem giver dette vanvid modstand?

Da borgmester Anna Mee Allerslev opfordrede danske jøder til ikke at vifte for meget med det israelske flag under en multikulturel fest i København, skulle man tro, at det havde udløst en trodsig solidaritetsbevægelse, hvor alle deltagere netop medbragte flaget, men det skete ikke. Der blev i stedet nikket i hjørnerne og talt om, at det var fornuftigt af borgmesteren, og hvorfor dog yppe unødig kiv?

Og spiller det mon en rolle for udenrigsminster Villy Søvndals manglede opbakning til den israelske ambassade efter attentatet, at han sammen med den samlede SF-top var medlem af det anløbne foretagende ”Boykot Israel”, der i den grad giver mindelser om tyske tilstande i 1930’erne (”Køb ikke hos jøder”), indtil kort før SF skulle i regering?

Antisemitisme kommer ikke ud af den blå luft. Jorden bliver gødet; ufrøet sået, hadet plantet. Når fremtrædende danskere og danske myndigheder ikke formår at trække grænsen, siver intolerancen ned i samfundet – også til dem, der desværre kun er alt for modtagelige. Det er på tide at sige fra.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Labour i krise kan ende i dødsspiral
Hvis det britiske arbejderparti Labour skal gøre sig håb om at genvinde magten i 2020 eller 2025, er der brug for en ny fortælling, som formår at favne den politiske midte.
JP mener: Et Danmark i to hastigheder truer
Det kræver politisk beslutningskraft, hvis man skal bryde den monotone forestilling, at liv og karriere kun kan udspille sig i storbyer
JP mener: Dong-gate trækker teatertorden
Hvis den faktiske Dong-pris var for lav, så har den politiske pris for Socialdemokraterne været skyhøj.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Tilmeld dig overvågning af Net-leder
Dagens leder

JP mener: Labour i krise kan ende i dødsspiral

Hvis det britiske arbejderparti Labour skal gøre sig håb om at genvinde magten i 2020 eller 2025, er der brug for en ny fortælling, som formår at favne den politiske midte.
forsiden lige nu

Gysermåling: Thornings skæbneuge

Trods intensive kampagner for at kradse flere vælgere til sig, står blå blok til massivt flertal i ny meningsmåling. Alligevel kan valgtaktik få Thorning til at trykke på knappen, lyder det fra valgforsker.
Annonce
Annonce
Blogs
E-Avis

Morgenavisen Jyllands-Posten online – tilgængelig fra kl. 23:00 aftenen før udgivelsesdato.Premium

International debat
  • Diis: FN er på vej med 17 mål for bæredygtig udvikling

    Det internationale samfund har besluttet at lade de såkaldte 2015-mål erstatte af et nyt sæt globale bæredygtighedsmål, fordi udvikling ikke alene handler om at få alle i skole og sikre mødres og børns overlevelse, men også om den måde, vi i verden producerer, forbruger og fordeler på. 
Kommentarer
Annonce
Annonce