*

Indland

Vagthund intensiverer kontrol med efterretningstjeneste efter gentagne lovbrud

En løftet pegefinger for et år siden var ikke nok til at standse ulovlige søgninger hos Forsvarets Efterretningstjeneste. Nu bliver tilsynet skærpet.

12 procent af Forsvarets Efterretningstjenestes søgninger i såkaldt rådata i 2016 var ulovlige, fordi tjenesten af egen drift havde udført søgningerne, selvom resultatet måtte forudses i overvejende grad at blive oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, og uden at tjenesten havde indhentet retskendelse. Arkivfoto: Octav Ganea

Det får nu konsekvenser for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), at tjenesten sidste år brød loven adskillige gange ved at foretage søgninger på danskere uden dommerkendelser.

Det uafhængige kontrolorgan, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, har nemlig besluttet at skrue op for kontrollen med FE's brug af masseindsamlede data, efter at tilsynets stikprøver har afsløret, at hele 12 procent af spiontjenestens søgninger på personer hjemmehørende i Danmark i 2016 var ulovlige.

Det oplyser tilsynets formand, landsdommer Ulla Staal.

»Efter tilsynets opfattelse er en fejlprocent på 12 markant og har bevirket, at tilsynet har besluttet i 2017 at intensivere kontrollen af FE's søgninger i rådata,« skriver hun i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Spiontjeneste fortsatte ulovlige søgninger på danskere trods advarsel

Ulla Staal har ikke ønsket at stille op til interview om tilsynets årsrapport, som udkom i sidste uge, og det har derfor ikke været muligt at få uddybet, hvordan kontrollen med FE's rådatasøgninger helt præcist tænkes skærpet.

Kontrollen

Tilsynet med Efterretningstjenesterne er et uafhængigt kontrolorgan oprettet pr. 1. januar 2014.

Tilsynet kontrollerer, at PET, FE og Center for Cybersikkerhed overholder loven - eksempelvis ved at føre kontrol med, hvordan tjenesterne behandler og indsamler oplysninger om personer.

Tilsynets medlemmer er:

  • Landsdommer Ulla Staal (formand)
  • Advokat Pernille Backhausen
  • Professor Jørgen Grønnegård Christensen
  • Direktør Adam Wolf
  • Bestyrelsesformand Erik Jacobsen
Rådata er kort fortalt ubehandlede informationsstumper om borgere og kan for eksempel stamme fra masseindsamling af samtlige mobil- og internetoplysninger, der løber igennem et fiberoptisk kabel. I Danmark kræver FE-loven, at rådata slettes senest efter 15 år. Desuden kræver det en retskendelse, før FE må foretage søgninger i datamaterialet rettet mod personer fra Danmark.

Det er andet år i træk, at FE får kritik for ikke at have indhentet disse retskendelser, men trods den løftede pegefinger allerede i tilsynets 2015-rapport er lovbruddene fortsat.

Tilsyneladende er der dog tale om fejl snarere end bevidste lovbrud, mener tilsynet.

»Det er tilsynets vurdering, at FE's nævnte uberettigede søgninger i rådata i alle tilfælde havde karakter af uagtsomme handlinger,« skriver Ulla Staal i sin kommentar. 

Ikke desto mindre har FE fået kritik på Christiansborg, hvor ledende medlemmer af Folketingets Kontroludvalg har understreget, at efterretningstjenesten selvfølgelig skal følge loven.

Spiontjeneste om ulovlige søgninger: Der er tale om fejl

Derudover har Enhedslistens it-ordfører Bruno Jerup stillet spørgsmål til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om, hvad han vil gøre for at sikre, at FE holder sig inden for lovens rammer.

FE ønskede ikke at stille op til interview med Jyllands-Posten, da tilsynsrapporten blev offentliggjort i sidste uge.

Tjenesten oplyste dog i en skriftlig kommentar, at man tager tilsynets kritik til efterretning og hurtigst muligt vil rette op på fejlene. Til Ritzau sagde FE-chef Lars Findsen, at FE ikke bevidst havde brudt loven.

»Der er tale om fejltagelser. Der er ikke tale om, at vi bevidst søger på danske statsborgere i situationer, hvor der skulle være en retskendelse,« forklarede han.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

Ledere siger nej til nye jobs

For første gang i fire år har mindre end halvdelen af lederne i danske virksomheder planer om at skifte job. Det er til trods for, at flere jobskift ofte betyder højere lønninger.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her