*

Politik

Spiontjeneste fortsatte ulovlige søgninger på danskere trods advarsel

Allerede sidste år fik Forsvarets Efterretningstjeneste kritik for ulovlige søgninger på danskere. Alligevel fortsatte de. Det skal stoppe nu, kræver flere partier.

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen kan se frem til at skulle forklare Folketingets Kontroludvalg, hvorfor FE ikke har overholdt loven. Foto: Jens Dresling

På trods af en klar løftet pegefinger har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fortsat med at foretage ulovlige søgninger på danskere uden at indhente de fornødne retskendelser.

Det viser stikprøvekontroller fra det uafhængige kontrolorgan, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, som fredag offentliggjorde dets årsrapport for 2016. Tilsynets opgave er at holde øje med, at FE, PET og Center for Cybersikkerhed overholder loven, og det er langt fra sket i alle tilfælde.

Hele 12 procent af FE’s elektroniske søgninger i såkaldt rådata i 2016 var således ulovlige, fordi søgningerne »måtte forudses i overvejende grad« at resultere i oplysninger om personer fra Danmark. Sådanne søgninger kræver, at en dommer giver grønt lys, men det skete ikke, fremgår det af tilsynets rapport.

Det fremgår ikke, hvor mange søgninger, der fandt sted, kun hvor stor en andel, der var ulovlige.

Rådata kan for eksempel stamme fra masseindsamling af samtlige mobil- og internetoplysninger, der løber igennem et fiberoptisk kabel, og de kan være indsamlet af både FE og udenlandske efterretningstjenester.

Spiontjenesten
  • FE hører under Forsvarsministeriet og har tre hovedopgaver:
  • Den er både Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste, national it-sikkerhedsmyndighed og ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste.
  • Groft sagt står FE for overvågning af personer i udlandet, mens PET overvåger folk i Danmark.
  • Kontrollen med FE foretages af det uafhængige Tilsynet med Efterretnings-tjenesterne.
  • Den politiske kontrol foretages af Folketingets Kontroludvalg.
FE's ulovlige søgninger har fundet sted, selvom Tilsynet for Efterretningstjenesterne allerede i dets rapport for 2015 kritiserede spiontjenesten for »flere tilfælde« af præcis samme lovbrud. Dengang opfordrede tilsynet FE til at øge egenkontrollen, hvilket FE ifølge tilsynet »erklærede sig indforstået med« – alligevel fortsatte tjenesten med at foretage ulovlige søgninger i 2016.

Dét er en skærpende omstændighed, fastslår Henrik Dam Kristensen (S), som er formand for et andet kontrolorgan nemlig Folketingets Kontroludvalg for Efterretningstjenesterne.

»Tjenesterne skal selvfølgelig leve op til love og regler, så jeg forventer bestemt, at de retter op på de problemer, der nu bliver påpeget,« siger han.

Venstres retsordfører og næstformand for udvalget Preben Bang Henriksen er helt på linje:

»Vi må i kontroludvalget have en nærmere drøftelse med FE om, hvad der skal iværksættes for, at det her ikke længere sker,« siger han.

Også Enhedslisten ser med stor alvor på, at FE ikke har overholdt loven.

»At 12 pct. af deres søgninger i rådata var ulovlige siger, at der ikke er tale om en enkelt svipser, men at det er et systematisk brud på lovgivningen. Det er naturligvis helt uacceptabelt,« siger it-ordfører Bruno Jerup.

Han stiller nu to såkaldte paragraf 20-spørgsmål til forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), hvor han kræver svar på, om ministeren var bekendt med lovbruddene, og hvad han vil gøre for at standse dem i fremtiden.

Af tilsynsrapporten fremgår det også, at FE ikke alene har søgt i oplysninger om personer fra Danmark, men også direkte indsamlet dem. Det er sket i mindst syv tilfælde, hvor FE ulovligt har »foretaget indhentning mod i Danmark hjemmehørende personer,« fastslår tilsynet.

I tre tilfælde videregav FE desuden oplysninger om danskere til udenlandske samarbejdspartnere uden at have fået den påkrævede juridiske godkendelse. Det skete først bagefter med tilbagevirkende kraft.

På trods af lovovertrædelserne konkluderer tilsynet dog, at FE »generelt overholder lovgivningens bestemmelser« om at skaffe, behandle og videregive oplysninger.

FE har ikke ønsket at stille op til interview med Jyllands-Posten om rapporten, men oplyser i en skriftlig kommentar, at man tager tilsynets kritik til efterretning og hurtigst muligt vil rette op.

Til Ritzau oplyser FE-chef Lars Findsen, at efterretningstjenesten ikke bevidst har brudt loven.

»Der er tale om fejltagelser. Der er ikke tale om, at vi bevidst søger på danske statsborgere i situationer, hvor der skulle være en retskendelse,« siger han.

»Vi bruger tilsynsresultatet til at lære, hvordan vi generelt tilrettelægger uddannelse af vores medarbejdere, så vi hele tiden bliver stadig skarpere og mere nøjagtige. Så det er selvfølgelig noget, som vi tager meget alvorligt.«

Spiontjeneste om ulovlige søgninger: Der er tale om fejl

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Claus Hjort Frederiksen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Stop flyttecirkusset: Flyt EU-Parlamentet til Frankrig

Anders Vistisen
Hvis flyttecirkusset nogensinde skal stoppes, er det eneste realistiske at flytte EU-Parlamentet permanent til Strasbourg i Frankrig.

Blog: Neger-debat har overtaget agurketidspladsen fra muslim-historier

Angela Brink
Der er intet, der er helligt i Danmark. Det er derfor, vi gør grin med alt lige fra blondiner til handikappede, sorte, århusianere og mænd med hang til yngre kvinder. Men er det overhovedet vigtigt?

Blog: Det er løgn og propaganda, at straf ikke virker

Rune Toftegaard Selsing
Når eksperter erklærer, at straf ikke virker ved at henvise til forskning, der viser det modsatte.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her