Arla har et rigtig dyrt problem: Nu hjælper børnehaverne med at løse det
Forsvundne mælkekasser koster både Arla og miljøet dyrt.
Du har nok set dem spændt fast bag på en rød Puch Maxi eller brugt som legetøj i børnehaver.
Rundt om i landet nyder mange godt af funktionerne i Arlas grønne mælkekasser, og det er blevet en dyr affære for koncernen, som hvert år bruger over 8 mio. kr. på at få fremstillet nye kasser.
Derfor iværksatte Arla i efteråret en landsdækkende indsamling af mælkekasserne, og det har båret frugt. I løbet af de første fem måneder af kampagnen er det lykkedes at indsamle 35.000 kasser.
Mælkekasserne er lavet til at holde i 20 år, men i gennemsnit har Arla kun glæde af dem i 3 år, fordi de bliver brugt til andre praktiske formål end at opbevare mælkekartoner i.
Derfor må Arla hvert år producere 300.000 mælkekasser for at erstatte dem, som forsvinder. Foruden bundlinjen er det en bekostelig affære for miljøet. Hvis Arla får flere kasser tilbage, estimerer man at kunne spare op til 825 ton CO2.
Kasserne bliver sendt ind af både spejdere, genbrugsstationer og privatpersoner, men især børnehaverne har været flittige leverandører. I forsøget på at få mælkekasserne retur, har Arla nemlig rakt ud til alle landets daginstitutioner. Kasserne er ikke sikkerhedsgodkendt legetøj, og derfor er der en risiko forbundet med at klatre og kravle på dem.
Også genbrugsstationer på Sjælland og i Aarhus og Hobro har været leveringsdygtige. Her har Arla fundet 12.000 kasser.
»Vi er glade for at se, at alt fra børnehaver og genbrugsstationer over spejdere og privatpersoner har taget initiativet til sig. Og mælkekasser har fundet vejen hjem fra alle dele af Danmark,« siger Arlas landedirektør, Jakob B. Knudsen.
Arla donerer 1 kr. pr. tilbageleveret mælkekasse til Danmarks Naturfredningsfond. Pengene går til præmier til de børn, der deltager i fondens årlige affaldsindsamling.