Regeringen vil fjerne 1.600 studiepladser til udlændinge
Mange udenlandske studerende på erhvervsakademier og professionshøjskoler forlader Danmark efter studiet og kommer dermed ikke i arbejde, viser en ny analyse.
Regeringen vil i år nedlægge hver fjerde studieplads på de engelsksprogede uddannelser – svarende til 1.600 pladser.
Det sker, fordi der er for mange udlændinge, som tager en uddannelse i Danmark og derefter rejser ud af landet igen uden at komme i arbejde. Det er dyrt for statskassen. Dels får de uddannelsen gratis, og dels får mange af dem SU fra den danske stat, mens de læser.
»Vi bliver nødt til at lade uddannelsestilbuddet afspejle den realitet, at vi ikke kan uddanne så mange mennesker fra Europa, som bare kommer, får en uddannelse og rejser hjem igen bagefter«Søren Pind (V), uddannelses- og forskningsminister
»Vi bliver nødt til at lade uddannelsestilbuddet afspejle den realitet, at vi ikke kan uddanne så mange mennesker fra Europa, som bare kommer, får en uddannelse og rejser hjem igen bagefter. Det har aldrig været meningen med det danske uddannelsessystem,« siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).
Han vil derfor lukke færre ind på erhvervsakademier og professionshøjskoler, hvor mange forlader landet efter studiet. Ifølge en ny analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet er blot hver femte nyuddannede herfra i arbejde i Danmark to år efter, at de har færdiggjort studiet.
Banker på SU-loft
I 2013 betød en EU-dom, at EU-borgere, der arbejder 10-12 timer om ugen ved siden af studiet, får status som såkaldt »vandrende arbejdstagere«, og de får dermed ret til dansk SU.
Siden 2013 er antallet af vandrende arbejdstagere steget markant – fra ca. 550 til godt 5.500 personer i 2016. På den baggrund lød skønnet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i december, at SU-udgifterne i 2017 vil overstige det loft på 420 mio. kr., som er aftalt af partierne i SU-forligskredsen. Med barberingen af uddannelserne forsøger regeringen at holde sig inden for rammerne af loftet.
Hos Danske Erhvervsakademier er man indstillet på at nedlægge pladserne.
»Det er klart, at det er noget, der gør ondt, fordi der skal skæres, og det har indflydelse på både bemanding, økonomi og aktivitet, men vi er en pragmatisk sektor, hvis primære opgave er at få de unge mennesker i job,« siger Niels Egelund, der er formand for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier.
Dansk Folkeparti bakker op om regeringens begrænsning:
»Vi er nødt til at værne om de midler, vi bruger. At vi skulle betale uddannelse og SU til unge mennesker fra hele Europa, giver i mit hoved ingen mening,« siger DF’s uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl.
Socialdemokratiet er ikke begejstret for beslutningen, for uddannelsesordfører Mette Reissmann (S) vil »ikke være med til at sætte danske virksomheder i en situation, hvor der ikke kan leveres dansk uddannet arbejdskraft, selv om efterspørgslen er der«.