Er syge folk uheldige, mens arbejdsløse selv er ude om det?

Udgifterne til hospitaler, sygdomsbehandling og ældrepleje bliver ved med at stige år for år. Alligevel mener to ud af tre danskere, at vi bruger for få penge på sundhedsvæsenet, mens det kun er godt hver fjerde dansker, som mener, at vi spenderer for få penge på hjælp til arbejdsløse.

Sådan lyder konklusionen i Den Danske Valgundersøgelse, som siden 1971 har taget temperaturen på danskernes holdninger efter et folketingsvalg.

Men måske kan evolutionen forklare, hvorfor et flertal af danskerne med den ene hånd vil skyde flere penge i sundhed - og med den anden hånd bakker op om nedskæringer på kontanthjælp og dagpenge.

Det mener to forskere fra Aarhus Universitet i hvert fald. De har netop publiceret en større forskningsartikel i The American Journal of Political Science, hvor de peger på en menneskelig intuition om, at syge folk er uheldige, mens arbejdsløse i højere grad selv er ude om det.

»Gennem hele menneskeheden har vi kæmpet med sygdom, og når folk blev syge, var reaktionen at hjælpe. Så det er indgroet i vores hjerne, at sygdom er tilfældigheder, der kan ramme os alle. Det er en del af vores psyke. Når vi så tager den psyke med ind i velfærdsstaten, betyder det, at sundhedsvæsenet er en topprioritet,« siger den ene af forskerne, professor ved institut for Statskundskab på AU, Michael Bang Petersen.

»Modsat har vi arbejdsløshed, som først opstod med industrialiseringen, og derfor ikke er indbygget i vores psyke ligesom sygdom. Der er store variationer i vores holdning til, hvor meget vi skal hjælpe arbejdsløse, og holdningen er i høj grad styret af politisk ideologi og egeninteresser. Der er en større tendens til at mene, at arbejdsløshed er selvforskyldt,« siger han.

I dag bruger staten, kommunerne og regionerne tilsammen omkring 165 mia. kr. på sundhed og forebyggelse om året – og tallet stiger hvert år. Samtidig har de seneste år budt på reformer kontanthjælp, dagpenge og efterløn.

Men det har en god forklaring, mener professor ved Aarhus Universitet Carsten Jensen, der er en anden forfatter på forskningsartiklen.

»De sidste 10-20 år har vi fået begrebet kernevelfærd, hvilket især inkluderer sundhed. Hvis vi ønsker at beskytte kernevelfærden, kan politikerne forsvare stort set alle reformer – de kan skære i efterløn, førtidspension osv. for at beskytte kernevelfærden. Sundhedsområdet har en helt særlig karakter og er opprioriteret helt vildt,« siger han.

De to professorer konkluderer desuden, at den grundlæggende antagelse af, at sygdom skyldes tilfældighed, også gælder i velfærdssamfund, som langt fra ligner det danske.

»Selv i lande som Japan og USA, hvor der ganske vist har været stor debat om bl.a. Obama Care, har folk en intuition om, at sygdommen er tilfældig. Det handler altså ikke om politiske dagsordner eller ideologi, men om menneskets grundpsyke,« siger Michael Bang Petersen.

Selv når forskerne laver en beskrivelse af en person, som er syg, men som åbenlyst selv er skyld i sin tilstand, accepterer folk at give støtte.

»Vi spurgte folk om, hvad de mente om en mand, der var blevet syg på grund af rygning, og den overvejende holdning var, at han stadig skulle have hjælp. Folk har en smule mere tendens til ikke at betragte livsstilssygdomme som rigtige sygdomme, men ikke nok til at afslå offentlig hjælp,« siger Michael Bang Petersen.

Han kalder resultaterne for interessante i en tid, hvor mange af de omfattende sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og visse kræftformer skyldes dårlig livsstil.

»Det besynderlige er, at det er mange af de samme faktorer, som afgør, om man bliver syg og arbejdsløs. Men i befolkningen er vi stadig enige om, at sygdom er uheld, mens et flertal mener, at arbejdsløshed i højere grad er selvforskyldt,« siger professoren.