Simpelt diagnosekort skal hindre fejlbehandling

Når de mange kufferter på livets lange rejse roder helt til – eller står glemt i et hjørne af en lufthavn – skal du kunne klare dig med håndbagagen.

Det billede bruger Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, som argument for, at selskabet sammen med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) foreslår et helt nyt diagnosekort med få og nødvendige oplysninger om den enkelte patients aktuelle sygdomme.

»I dag risikerer vi at fejlbehandle folk, fordi vi ikke har de relevante oplysninger, når en borger står i akutmodtagelsen, ses af lægevagten eller udskrives til hjemmesygeplejen. Ganske vist ligger der uendeligt mange data i folks journaler, men det er uoverskueligt i dagligdagen,« siger han, og han suppleres af PLO-formand Christian Freitag:

»I journalerne fyldes oplysninger på gennem et langt liv, og der slettes ikke i en journal, så ingen sundhedspersoner har mulighed for at sætte sig ned og læse det hele. Mange af oplysningerne er helt irrelevante, så derfor vil et diagnosekort med de mest nødvendige oplysninger om de seneste diagnoser være til meget stor hjælp for mange sundhedspersoner,« siger han.

Skal opdateres jævnligt

De to lægelige organisationer ser diagnosekortet som en udbygning af Det Fælles Medicinkort, som efterhånden er blevet en integreret del af sundhedssystemet, og hvor sundhedspersoner digitalt kan søge oplysninger om den enkeltes medicinforbrug.

»Det er i overgangene mellem sektorerne – fra sygehus, til praktiserende læge og kommunen – at problemerne opstår, og her ville et diagnosekort være en god og enkel måde at levere de nødvendige informationer videre på,« siger Anders Beich og understreger, at kortet naturligvis skal opdateres jævnligt for at sikre, at det ikke – som de alenlange journaler – sander til med gamle og unødvendige oplysninger.

»Desuden giver det en god mulighed for, at pårørende til patienten kan få indsigt i, hvad der er hovedproblemerne og de aktuelle diagnoser,« tilføjer Christian Freitag.

I kommuneforeningen KL tager afdelingschef Christian Harsløf positivt imod tanken om et overskueligt diagnosekort.

»Det giver god mening med et bedre og lettere overblik, for i kommunerne modtager vi jo mange borgere, som har været i kontakt med sygehuset, praktiserende læge eller speciallæge, og i det nuværende system med meget uoverskuelige journaler risikerer vi, at ikke alle informationer kommer med,« siger han og understreger samtidig, at det for det kommunale hjælpeapparat ikke er af afgørende betydning med et medicinsk navn på problemerne.

Kun for en afgrænset kreds

»De kommunale medarbejdere er vant til at handle konkret, og det er ikke altid, at diagnosen er det vigtigste i det videre forløb, men det kan sagtens være en vigtig brik,« siger han og peger samtidig på, at det i udviklingen af et diagnosekort er vigtigt at afgrænse den personkreds, som kan se oplysningerne.

»Det er jo fortrolige oplysninger, som ikke skal rundt i hele det kommunale system. Her kan man med fordel bruge erfaringerne fra Det Fælles Medicinkort, som efterhånden er oppe at køre på landsplan, for det giver stor gennemsigtighed i, hvem der har adgang til oplysningerne, og her kan man også se, hvem der faktisk har været inde,« siger Christian Harsløf.

I Danske Patienter er direktør Morten Freil mere bekymret og ikke begejstret ved tanken om at luge ud i oplysningerne for at lægge dem på et nyt diagnosekort.

»Jeg kan godt være bange for, at man udelader noget vigtigt og bare føjer endnu et system til de mange, der efterhånden er. Vi så hellere, at man videreudviklede det nuværende system og gjorde det mere enkelt, så medarbejderne kun skulle logge på ét sted og så kunne finde alle oplysningerne der på en mere overskuelig måde end i dag,« siger han.

Regioner undrer sig

Heller ikke regionerne er vilde med den nye idé, og formand Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn, mener ikke, at et nyt kort er den bedste vej til at sikre patienterne en bedre behandling.

»Derfor undrer jeg mig også en smule over forslaget. For mig at se er der tale om en omvej, som nemt kunne klares, hvis man var villig til at gøre det, som er helt indlysende i 2016 – nemlig at dele data i tilstrækkeligt omfang. Vi ønsker et sundhedsvæsen, hvor vi kan tilbyde patienterne den bedst mulige behandling, og diagnosekortet er ikke ensbetydende med den bedst mulige behandling,« siger han i en skriftlig kommentar.

Sundhedsminister Sophie Løhde vil ikke tage stilling til, om diagnosekortet er det helt rigtige instrument til at få mere overblik, men hun er enig i behovet for, at »det af hensyn til patienterne skal være nemt for lægerne hurtigt at kunne få et overblik over de væsentligste diagnoser.«

Samtidig bruger hun anledningen til at rose de praktiserende læger for at ville dele data med andre dele af sundhedsvæsenet – en øvelse, som PLO tidligere har været i konflikt med det omgivende sundhedsvæsen om.

»Det er positivt, at de praktiserende læger signalerer, at de gerne vil dele relevante data om patienterne med de øvrige sektorer i sundhedsvæsenet. Det vil jeg gerne kvittere for. Det kan nemlig forbedre patientbehandlingen og gøre den mere sikker. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor en patient er i kontakt med mange forskellige dele af sundhedsvæsenet,« lyder det i en skriftlig kommentar fra sundhedsministeren.