Et etisk kodeks skal sikre korrekt forskningsformidling

For at sikre troværdigheden i bl.a. de pressemeddelelser, der udsendes fra sundhedsfakultetet på Aarhus Universitet, arbejder fakultetets forskere og kommunikationsafdeling i øjeblikket på at lave et etisk regelsæt for, hvordan forskningsresultater skal formidles. Regelsættet bygger på tre principper: troværdighed, transparens og dialog.

»Vi vil gerne lave et kodeks, som skal bruges af alle vores forskere. Vi har et ansvar for, at vores institution kommer ud med forskning, der er korrekt underbygget og formidlet,« siger dekan Allan Flyvbjerg, AU Health.

Fredag i sidste uge beskrev Jyllands-Posten, hvordan forskningsresultater i stigende grad overdrives, når de kommunikeres ud til offentligheden. Kritikken kommer fra flere danske forskere, og den bliver underbygget af en række internationale undersøgelser, der dokumenterer, hvordan forskningsresultater overdrives både i resuméer af de videnskabelige artikler, de såkaldte abstracts, og i pressemeddelelser.

Pressemeddelelser overdrev

Aktuelt blev fakultetet inspireret af en undersøgelse fra 2014, der blev offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal. Af den fremgik det, at 40 pct. af 462 pressemeddelelser fra 20 førende britiske universiteter indeholdt overdrivelser. Den konkluderede også, at overdrivelser i pressen i høj grad stammer fra pressemeddelelser. Allan Flyvbjerg understreger, at der ikke er sager på AU Health, der indikerer, at dets forskere har overdrevet i formidlingen.

»Men vi kan se, at der er en trend ude i verden og vil vise rettidig omhu. Det er ikke en juridisk bindende doktrin, men vi vil gerne opdrage vores forskere til at have en høj etisk moral. Man kan godt blive fristet til at give den lidt mere, end der er belæg for, f.eks. for at profilere egen forskning eller for at skaffe penge til forskning,« siger Allan Flyvbjerg. Han erkender, at forskningsformidling er en hårfin balance.

I sidste uge blev planen for regelsættet, der bygger på universitetets kodeks for ansvarlig forskningspraksis, præsenteret for fakultetsledelsen. Nu skal reglerne diskuteres og udarbejdes sammen med forskerne på institutterne. Reglerne kan f.eks. føre til, at forskningsnyheder først skal præsenteres, når de er offentliggjort i et såkaldt peer review-tidsskrift. Men reglerne skal også tage højde for, om man kan præsentere forskningsresultater, der f.eks. har været vist på en forskningskonference eller skrevet i en ph.d.-afhandling og i givet fald, hvordan de skal præsenteres.

Regelsættet kan f.eks. også føre til, at det af pressemeddelelser fremgår, hvem der har finansieret den konkrete forskning. Og at det ”varedeklareres”, hvis forskeren har en interessekonflikt, f.eks. i form af at han driver en virksomhed, der producerer det undersøgte produkt.

Opfordring til andre

Allan Flyvbjerg kan kun opfordre andre universiteter til at overveje at lave tilsvarende regler:

»Mig bekendt findes et sådan kodeks ikke ved andre danske universiteter.«

Formanden for Danske Universiteters rektorkollegie, Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU, oplyser, at der generelt på universiteterne er sat fokus på forskningsformidling.

»Alle universiteter er i gang med at kigge på, hvad der er god forskningsintegritet for at få det sagt med de ord, der passer til vores forskellighed. Det er vigtigt, at vi får kigget på de her ting,« siger han.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs, der er i USA, har ikke haft mulighed for at kommentere konkret på det etiske kodeks på Aarhus Universitet. Men i en kommentar til Jyllands-Postens artikler om forskningsformidling skriver hun:

»Det er vigtigt at formidle forskningsresultater, så vi kan forstå dem. På den anden side må man selvfølgelig ikke overdrive og spidsvinkle resultaterne, for så mister vi tilliden til forskningen. Formidling af forskning skal være saglig.«

Reglerne på AU Health skal være på plads i efteråret.