*

Indland

Stræberen, nørden og Kloge Åge er de nye stjerner i klasseværelset

Det er blevet cool at være klog og bogligt stærk blandt unge. Gymnasiereformen kan gavne de talentfulde elever, mens de bogligt svage elever vil blive presset yderligere, mener lektor.

Nye eliteklasser og talentprogrammer, der samarbejder med universiteterne, er blevet en del af gymnasierne. De dygtigste elever søger udfordringer, som gymnasiet ikke kan tilbyde. Arkivfoto: Ida Munch

For 20 år siden var de smarteste dem, som var bedst til fodbold, eller som kunne spille guitar. Men i dag er det klassens skarpeste hjerner, der indgyder respekt blandt klassekammeraterne.

De unge søger den boglige vej, som er trafikeret med talentprogrammer, kamp om 12-taller og nye eliteklasser - allerede før de når universitetets gange.

Talentprogrammer
  • Der kommer flere talentprogrammer, som i samarbejde med universiteterne, søger at udvikle de elever, som ikke føler sig udfordret i gymnasiet.
  • Blandt dem er Sciencetalenter, der fokuserer på naturvidenskab, Akademiet for Talentfulde Unge, som igennem to år tester de unge til mange fag, og Forskerspirer, der i samarbejde med universiteterne introducerer eleverne til forskerverdenen.
  • Programmer foregår uden for skoletiden og bliver tilbudt til alle gymnasier i Danmark. Siden 2010 har alle gymnasier nemlig haft pligt til at etablere tilbud til elever med særlige talenter.
Det er kort sagt blevet cool at være klog og boglig, og det kan for alvor mærkes på gymnasierne, mener forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Noemi Katznelson.

»De unge har taget et opgør med janteloven. De er markant mere fokuseret på at klare sig godt og skabe muligheder for sig selv. Derfor er jagten på 12-taller intensiveret, ligesom talentdyrkelse er blevet mere normalt. Det er så at sige blevet cool at være klog« siger hun.

»De unge ser den usikre fremtid som en slags stoleleg, hvor der ikke er plads til alle. Kun de bedste klarer sig godt, og de unge vil være på vinderholdet,« mener Noemi Katznelson.

Rekord 12-taller flyver også over eksamensbordene på gymnasierne

Også Nynne Afzelius, chef for talentprogrammet Sciencetalenter, mener, at der er sket et skred i den måde, man ser "stræberen" i klassen.

»Før i tiden gav det stjerner at være god til fodbold eller rockmusik, men i dag er de boglige færdigheder blevet socialt accepteret. Vi er efterhånden forbi berøringsangsten med talenter og eliteelever. Der findes i højere grad en vinderkultur, hvor der også fokuseres på de stærkeste elever,« siger hun.   ´

En af de unge, der har valgt at supplere gymnasiet med et talentprogram, er 19-årige Carla Naur Nørremølle, der går i 3.g. på Gefion Gymnasium i København.

I januar modtog hun beviset for at have gennemført det to-årige talentprogram på Akademiet for Talentfulde Unge. Talentforløbet har hun klaret efter skoletid og lektier.

»Det kan til tider være op ad bakke, når man skal bruge et halvt modul på at gennemgå en tekst, som man allerede har forstået. Det kan godt gå lidt langsomt, synes jeg. Gymnasiet skal kunne rumme en bred vifte af elever, og derfor har talentforløbet været fantastisk for mig, der har ønsket at fordybe mig mere,« siger Carla Naur Nørremølle.

Hun mener, at den store interesse for talentprogrammer handler om, at »gymnasiet er meget bredt«.

»Næsten alle går på gymnasiet, og det er nok en af grundene til, at flere elever søger mod talentprogrammerne. Der er ikke nogen prestige i gymnasiet, så hvis man virkelig vil dykke ned i det akademiske, er man nødt til at søge de talenttilbud, der findes,« siger hun.

Gymnasier og elever protesterer over karakterkrav til HF

I løbet af de seneste 15 år er gymnasie-vejen også blevet langt mere populær. Mens det i 2001 var 58,6 pct. af eleverne fra 9. og 10. klasse, der startede på en gymnasial uddannelse, er tallet nu steget til 74,3 pct. i 2016.

Men hvis det står til det politiske flertal på Christiansborg skal færre unge fremover på gymnasiet. Fagligheden skal op, og optaget skal ned, lyder det overordnede budskab i regeringens kommende udspil til gymnasiereformen.

»Gruppen af dygtige elever ønsker stærke, faglige miljøer, som de kan flashe på deres CV'er. Hvis man sætter krav til eksempelvis optaget på gymnasiet, styrker det ganske givet de stærke elever og rammen for at dyrke deres talentet. Til gengæld vil reformen presse vilkårene for de bogligt svage elever,« siger Noemi Katznelson, der særligt peger på et krav til matematik som et problem for de svageste elever.

Siden 2010 har alle gymnasier haft pligt til at etablere tilbud til elever med særlige talenter. Og tilbuddene har for alvor vundet indpas hos eleverne, der i stigende grad tiltrækkes af eliteklasser, engelsksprogede studieretninger og talentprogrammer.

Det har man kunnet mærke hos Akademiet for Talentfulde Unge (ATU), som er blandt Danmarks største tilbud til gymnasieelever med særlige evner.

Mens akademiet startede med 56 unge i 2008, går næsten 1.000 gymnasieelever på det to-årige talentprogram i år.

»De mange talenter skyldes ikke mindst, at det er blevet mere acceptabelt at vise sine evner. Det er anset at være dygtig og klog. Talentudviklingen er afgørende, fordi det netop kan fastholde engagementet og drivkraften hos de dygtige elever, som måske ikke føler sig udfordret i dagligdagen,« siger sekretariatschef hos ATU, Ellen Smidt-Nielsen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her