Regeringen vil reformere gymnasierne: Karakterkrav og færre valgmuligheder

Når regeringen efter påske præsenterer sit udspil til en gymnasiereform, bliver det med krav om, at eleverne mindst skal have karakteren 4 i både dansk og matematik i folkeskolen for at komme på gymnasiet. 4 er 7-skalaens midterkarakter.

»Vi siger 4, for det skal være en bred uddannelse, der samtidig stiller klare faglige krav. Vi kan se, at hvis man ikke har det faglige niveau, er der større risiko for, at man falder fra. Og sandsynligheden for en halvdårlig studentereksamen er også væsentlig større, hvis man har under 4,« siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

I sit første større interview om regeringens udspil bebuder ministeren samtidig en markant reduktion i antallet af studieretninger, der skal ned fra de nuværende mere end 200 til »omkring 50«.

S: Uddannelsessnobberi

Kravet om 4 i karakter og en nedbarbering af studieretninger var også Venstres politik før valget i 2015, da SR-regeringen til sidst måtte opgive at forene forligskredsen om en reform. Socialdemokraterne og De Radikale holdt dengang på karakteren 2, og det gør de stadig. Desuden vil de to partier bevare op mod 100 studieretninger.

»Karakterkravet skal være 2. Vi er imod det uddannelsessnobberi, det er at sætte karakterkravet højere«, siger Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind.

»Et krav på 4 vil især holde unge, hvis forældre har en ikke-boglig eller anden etnisk baggrund, ude af gymnasiet. Desuden vil lavere optag svække gymnasier især på Lolland, Sjælland og Vestegnen. Det er vi imod,« siger ordfører Lotte Rod (R).

Dansk Folkeparti har en helt anden model:

»Karakterkravet skal være et gennemsnit på 6 af alle karakterer. Venstres model er åndssvag, fordi den kan udelukke et matematisk geni, der er dårlig til dansk,« siger uddannelsesordfører Marie Krarup.