*

Indland

Kommuner sparer på ældres mad og rengøring, men bruger dyre vikarer i ældreplejen

Eksterne vikarer fylder meget i ældreplejen, og det er både dyrt for kommunekassen og for kvaliteten af plejen, mener FOA og plejehjemsledere.

Den enkelte kommune bestemmer selv, hvor den vil bruge sin andel af "værdighedsmilliarden" i ældreplejen. Enkelte kommuner har allerede meldt ud, at de vil hæve normeringen på plejecentrene. SVANE BO

Kommunerne skærer i rengøringen til de ældre, sparer på den friske mad og nedlægger plejehjemspladser. Alligevel finder de penge til dyre vikarer i ældreplejen.

Sundhedsministeriets undersøgelse af de danske plejehjem viser, at mere end otte af ti kommuner bruger eksterne vikarer fra et vikarbureau i ældreplejen. Det gør de eksterne vikarer til den hyppigst anvendte løsning ved sygdom eller ferie.

Men den løsning er dyr for kommunekasserne.

På dette plejecenter lukker man ikke fremmede vikarer ind

Vikarer i ældreplejen
  • I Sundhedsministeriets undersøgelse svarer 82 kommuner, at eksterne vikarer fra bureauer er den mest brugte vikarløsning i ældreplejen.
  • For ti år siden var vikarforbruget endnu højere i ældreplejen, og flere kommuner har forsøgt sig med et internt vikarbureau for at sparre penge.
  • I enkelte kommuner har besparelser i kommunekasserne medført, at man fuldstændig stopper med at bruge eksterne vikarer, så plejecentrene ikke kan få en vikar, hvis sygdommen rammer.
  • I kommunernes budgetter for 2016 er der generelt sparet på ældresektoren. Nogle steder har man valgt at nedlægge plejehjemspladser, mens man har steder har sparet på rengøringen eller maden til de ældre.
Timeprisen på en ekstern vikar afhænger af den aftale, kommunen har med et vikarbereau. Men et eksempel fra ældreplejen i Aarhus Kommune viser, at der er betragtelig forskel på en intern og ekstern vikar:

På en lørdagsvagt koster det 158 kr. i timen inkl. tillæg, hvis en intern medarbejder afløser ved sygdom. Prisen for en ekstern vikar på samme vagt er 333 kr. i timen.

Formanden for de danske plejehjemsledere, Ole Mørk Nielsen, peger på, at de eksterne vikarer er en nødløsning, som først og fremmest skyldes kommunernes stramme budgetter.

»En vikar fra et bureau er både en dyrere og ringere løsning, fordi de hverken kender arbejdsrutinerne eller de ældres individuelle behov. Når plejecentrene så hyrer dem alligevel, handler det om, at kommunerne har skåret det faste plejepersonale så langt ind til benet, at det er svært at dække ind for hinanden ved sygdom,« siger Ole Mørk Nielsen.

Én plejer skal passe 24 ældre om natten

Han bakkes op af plejernes fagforening, FOA.

»Både på plejecentrene og hjemmeplejen er der sparet i bund de senere år. Medarbejderstaben er skåret så langt ned, at dyre vikarer rykker ind ved sygdom, fordi der ikke altid kan stå en afløser klar. Gidslerne bliver de ældre, som får en ringere pleje i deres sidste år,« siger FOA's sektorformand, Karen Stæhr.

SOSU-hjælpere og -assistenter ligger blandt den tungeste gruppe, når det gælder sygefravær. I 2015 havde gruppen godt 12 sygedage om året på landsplan. Derfor har behovet for vikarer været stort.

Men i 2013 besluttede Allerød Kommune at sætte en stopper for de mange eksterne vikarer i ældreplejen. Midlet var en højere normering.

»Vi fik opjusteret personalestaben i ældreplejen, så det var muligt at dække ind for hinanden ved sygdom. Det har virkelig nedbragt vores brug af vikarer udefra, hvilket er til gavn for de ældres tryghed. Det handler om ikke at skære antallet af fastansatte så langt ind til benet, så korthuset vælter ved sygdom, og man derfor må hyre eksterne vikarer,« siger Lisbeth Pedersen, sundhedschef i Allerød Kommune.

Vikarbranchen affejer dog kritikken og mener, at eksterne vikarer er med til at få hjulene i ældreplejen til at køre rundt.

»Der er ingen tvivl om, at den offentlige sektors økonomi er presset mange steder, og der skal kæmpes for at bevare et højt niveau for pleje, omsorg og service. Men årsagen til den pressede økonomi er ikke brug af vikarer. Tværtimod kan fleksible, professionelle vikarer være med til at få det hele til at hænge sammen, og de leverer samme høje niveau, ellers vil kommunerne ikke anvende dem,« siger Flemming Brüggeman, formand for Vikarbureauernes Brancheforening.

Den hyppige brug af dyre vikarer kommer samtidig med, at nedskæringer har fået flere kommuner til at lukke plejehjemspladser og reducere rengøringen i hjemmeplejen.

Ikke mindst regeringens omprioriteringsbidrag har strammet de kommunale budgetter. Alene i 2016 skal kommunerne aflevere 2,4 mia. kr. til staten.

Men ifølge Venstre er omprioriteringsbidraget ikke ensbetydende med endnu en sparerunde på plejehjemmene. Partiets sundhedsordfører, Jane Heitmann, peger på den såkaldte "værdighedsmilliard", som regeringen og de andre borgerlige partier afsatte til ældresektoren i Finansloven for 2016.

»Vi lægger stor vægt på, at ældre får en værdig pleje. Derfor har vi også prioriteret en værdighedsmilliard, som ligger ud over de budgetter, kommunerne allerede har vedtaget. Der kommer således flere penge, som kommunerne f.eks. kan vælge at bruge til varme hænder i ældreplejen,« skriver Jane Heitmann i et svar til Jyllands-Posten.

Kommuner får 2,4 milliarder kroner tilbage næste år

Hos Enhedslisten kalder man det »håbløst«, at regeringen »tager fra ældreplejen med den ene hånd og efterfølgende giver med den anden«.

»Det hænger ikke sammen, at regeringen først snupper en stor portion penge fra ældreplejen, så kommunerne skal skære i budgetterne. Efterfølgende får kommunerne så nogle af pengene tilbage. Det får ikke ældreplejen til at ansætte flere, for de ved jo ikke, hvor de er købt eller solgt. De skal have faste rammer, hvis vikarforbruget skal ned,« siger ældreordfører, Finn Sørensen (EL).

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her