*

Indland

Stormoské efterlyser en imam-uddannelse

Tv-programmer viser, at flere danske moskéer rådgiver i strid med dansk lovgivning.

Forslaget om imam-uddannelsen kommer, efter TV 2 i programserien ”Moskéerne bag sløret” via skjulte optagelser har kunnet dokumentere, hvordan der i en række danske moskéer bliver givet råd og vejledning, der strider imod dansk lovgivning og værdisæt. Foto: Jens Henrik Daugaard

Efter TV 2 den seneste uge har kunnet afsløre, at der i danske moskéer rådgives imod dansk lovgivning, erkender Københavns Stormoské, at der er behov for en uddannelse af imamer.

Rettelse

Af en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at Kodes Hamdi er talskvinde for Dansk Islamisk Trossamfund. Hun er talskvinde for Københavns Stormoské, Hamad Bin Khalifa Civilisation Center. Morgenavisen Jyllands-Posten beklager fejlen.

»Med en imam-uddannelse ville det være meget lettere for moskéerne at finde den rette imam, da man på den måde kunne sikre, at de via uddannelsen fik kendskab til danske love og regler,« siger talskvinden fra Københavns Stormoské, Hamad Bin Khalifa Civilisation Center, Kodes Hamdi, der ud fra TV 2’s skjulte optagelser i Stormoskéen i København kalder ansættelse af den tidligere imam Mohammed Bilau for »mislykket«.

»Man tager en vis risiko, når man vælger en imam, der ikke bor i Danmark, men vi har den udfordring, at der ikke er en imam-uddannelse i Danmark, så man kan ikke være sikker på at kunne finde en, som er født, opvokset eller har indgående kendskab til lovgivningen her. Vi gjorde vores bedste for at finde den rette, men det mislykkedes denne gang,« siger hun.

Hun understreger samtidig, at Københavns Stormoské  tager klar afstand til aktivitet i moskéerne, der strider mod dansk lovgivning.

En række politikere har tidligere efterlyst en teologisk uddannelse til imamer, bl.a. S og SF, men både Venstre og Dansk Folkeparti har afvist idéen.

Muslimsk muldvarp

Forslaget om imam-uddannelsen kommer, efter TV 2 i programserien ”Moskéerne bag sløret” via skjulte optagelser har kunnet dokumentere, hvordan der i en række danske moskéer bliver givet råd og vejledning, der strider imod dansk lovgivning og værdisæt.

Mens de første to afsnit i serien alene handlede om moskéer i Aarhus, herunder især omkring den omdiskuterede Grimhøjmoské, kunne TV 2 tirsdag aften vise, hvordan moskéer i Odense og København yder tilsvarende rådgivning til moskéernes besøgende.

TV 2’s muldvarp ”Fatma” har besøgt i alt otte moskéer i de tre udsendelser, hvor hun stiller imamer eller religiøse forkyndere tre spørgsmål for at afdække moskéernes syn på kvinder og deres medvilje over for integration. Spørgsmålene går på, hvorvidt hun skal melde sin voldelige ægtefælle til politiet, om ægtefællen må have flere koner, og om hun må afvise sin mand i sengen.

Blandt moskéerne er Københavns Stormoské, Hamad Bin Khalifa Civilisation Center, som i fjor slog dørene op til det, der er blevet kaldt for Danmarks mest tidssvarende, moderate og progressive moské. Alligevel bliver ”Fatma” vejledt stik imod dansk lovgivning.

Skal ikke opsøge politiet

Hun får således at vide, at hun ikke skal opsøge politiet, ligesom hun ikke må afvise sin mand og samtidig skal acceptere, hvis han ønsker at gifte sig med en kone mere.

Det er stort set samme råd og vejledning, som ”Fatma” møder hos de otte moskéer, som hun besøger i udsendelserne.

Samtlige moskéer udtrykker over for ”Fatma”, at hendes manden har ret til sex, og at hun derfor skal byde sig til, selv om det er imod hendes vilje. Hos Islamisk Trossamfund Fyn giver imamen først udtryk for, at det afhænger af den enkelte situation, men han ender dog med at konkludere, at hun ikke må sige nej til sin mand.

Fem af de otte moskéer vejleder ”Fatma” til at undgå at indblande politiet, hvis hun bliver udsat for vold af sin ægtefælle. Hos tre moskéer vejledes til først at forsøge at udrede problemerne med sin mand, og de afviser således ikke entydigt, at hun kan gå til politiet.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her