*

Indland

Mange unge får forkert diagnose

Et projekt skal vise, om unge med en adhd-diagnose behandles på et tvivlsomt grundlag.

Projektet går ud på at lade en gruppe ungdomspsykiatere og udredningspsykologer undersøge og genudrede foreløbig 10 unge mellem 18 og 28 år, der i årevis har haft en adhd-diagnose og en recept på medicinen ritalin. Hensigten er bl.a. at undersøge, om de unge rent faktisk har adhd, eller om de har fået diagnosen på et tvivlsomt grundlag. Arkivfoto: Thomas Tolstrup

Tusindvis af de mere end 29.000 unge og voksne med en adhd-diagnose er formentlig enten fejldiagnosticeret eller opfylder ikke længere kriterierne for adhddiagnosen, og de lever i »glemte« behandlingsforløb, hvor de er overladt til sig selv uden yderligere behandling, kontrol eller opfølgning hos en læge eller en psykiater.

Sådan lyder kritikken fra bl.a. psykolog og formand for Ungdomspsykologisk Forening Morten Sophus Clausen.

Han står i spidsen for et nyt genudredningsprojekt, som foreningen netop har sat i værk i samarbejde med Randers Kommune. Projektet går ud på at lade en gruppe ungdomspsykiatere og udredningspsykologer undersøge og genudrede foreløbig 10 unge mellem 18 og 28 år, der i årevis har haft en adhd-diagnose og en recept på medicinen ritalin. Hensigten er bl.a. at undersøge, om de unge rent faktisk har adhd, eller om de har fået diagnosen på et tvivlsomt grundlag.

»Hypotesen er, at der findes en meget stor gruppe af unge, som er fejldiagnosticeret med adhd, eller som har stærke bivirkninger af medicinen og mistrives på grund af den. De har udvist adhd-lignende symptomer og har fået en recept på adhd-medicin, men ingen har efterfølgende opdaget, at deres vanskeligheder måske i virkeligheden handler om noget andet, for den opfølgning og kontrol hos lægen, som burde finde sted, og som Sundhedsstyrelsen anbefaler, iværksættes meget ofte ikke,« siger Morten Sophus Clausen.

Han vurderer, at mere end halvdelen af alle unge og voksne med en adhd-diagnose ikke bliver kontrolleret hos egen læge, men blot får deres recept fornyet igen og igen.

Nye retningslinjer

Kritikken af den manglende opfølgning støttes af ADHD-foreningen.

»De unge bliver ikke indkaldt til tjek af, om deres symptomer stadig er der, og om medicinen er den rette,« siger direktør Camilla Lydiksen.

Ifølge psykiatriprofessor Niels Bilenberg, Syddansk Universitet og Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, er kritikken til en vis grad berettiget.

»Vi ved fra forskningen, at ca. halvdelen af de børn, der har adhd, vokser fra det. Og det ville være rimeligt at indføre krav om som rutine at indkalde alle til en efterundersøgelse,« siger han.

Sundhedsstyrelsen har netop udstedt nye retningslinjer, som i høj grad placerer opfølgningsopgaven hos de praktiserende læger. Men retningslinjerne kritiseres.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her