*

 

Indland

Kommunalt frøbytte for 575.000 kr. i København

Økonomi: Et københavnsk projekt centreret om et kartoteksskab med frø løber op i 575.000 kr. En DF-borgmester bakker op, mens Venstre kritiserer.

Det er gratis at tage frø i FrøLab på Valby Bibliotek. Men folk opfordres til at give frø tilbage til biblioteket, når den plante, som det kommunale frø har skabt, selv sætter frø. På den måde "låner" folk frø. Det er meningen, at indberetninger fra "lånerne" skal skabe en historie eller er stamtræ for hvert frø, så man kan se, hvor og hvem det strammer fra. Foto: Lars Krabbe.

Foran en reol med kogebøger på den ene side og havebøger på den anden finder man Valby Biblioteks FrøLab, et kartoteksskab med 20 skuffer med forskellige frø, som borgerne kan låne eller bytte.

FrøLab betyder Frø-Laboratorium og er et forsøgsprojekt til samlet 575.000 kr., som hovedsageligt er betalt af Kulturstyrelsen og Københavns Kommune.

Venstres kulturordfører på Københavns Rådhus, Jens-Kristian Lütken, synes ikke, at det i en tid med smalhals mange steder er en kommunal kerneopgave at hjælpe folk med poser med frø.

Budgettet

Det koster FrøLab

  • Projektet koster 575.000 kr. Heraf er 335.000 kr. fra staten via Kulturstyrelsen og 200.000 fra Københavns Kommune via Kultur Valby. Dertil kommer 40.000 fra eksterne partnere, bl.a. frøentusiaster.
  • De største enkeltposter er en projektmedarbejder (245.000 kr.), udvikling af et udlånsmodul (90.000 kr.), 10 workshops og arrangementer (65.000 kr. i alt), indretning af lokale til udlån og opbevaring (50.000 kr.) og revision (29.000 kr.).
  • Der er tale om et forsøgsprojekt, der løber i to år.
Kilder: Svar til Jens-Kristian Lütken samt budget.

»Hvis man kommer fra Jylland, som jeg gør, så bytter folk frø og stiklinger hen over hækken. Det er ikke noget, som kommunen skal blandes ind i. Det er noget, man bare klarer på vejen eller i landsbyen – ikke via kommunen,« siger Jens-Kristian Lütken, der stammer fra Møldrup nord for Viborg.

Og hvis kommunen endelig skulle påtage sig den opgave, så »burde det ikke koste en halv million«, mener Lütken.

Det er ham selv, der har fået den overordnede pris på FrøLab frem via et skriftligt spørgsmål til Dansk Folkepartis Carl Christian Esbensen, der er kulturborgmester i København.

Jyllands-Posten har efterfølgende fået fremsendt et detaljeret projektbudget fra rådhuset, og her kan man blandt andet læse, at projektet er inddelt i fem faser, der hver især indeholder møder i en projektgruppe og en styregruppe. I sidste fase skal de to grupper f.eks. holde møder svarende til 31 mandetimer for at lave en evalueringsrapport og et idékatalog, som det derefter koster 5.000 kr. at trykke.

Den største post på projektet er dog 10 ugentlige timer til en projektmedarbejder, hvilket koster knap en kvart mio. kr. i de to år, som forsøgsprojektet varer. Herefter skal det kunne køre videre på frivillig basis.

På et skema krydser lånerne af, når de tager frø fra FrøLab. For tiden er der især fokus på krydderurter. Foto: Lars Krabbe.

Måtte spare USA-tur væk

Budgettet på 575.000 kr. er en mere skrabet udgave, end der oprindeligt var lagt op til. Først søgte man Kulturstyrelsen om 742.000 kr., men styrelsen ville kun give 335.000 kr. For at få pengene til at passe, opgav man blandt andet en studietur for syv personer til USA, forklarer lederen af Valby Bibliotek, Lars Becher. Han fortæller også, at det var en medarbejder på biblioteket, der fik ideen til FrøLab.

I budgettet indgår der 10 workshops og arrangementer til samlet 65.000 kr. Det handler blandt andet om indendørs moskugler, oplyser Lars Becher.

Der er også oprettet en Facebook-gruppe, men hoveddelen er kartoteksskabet på Valby Bibliotek, hvor borgerne kan hente frø. Den plante, der kommer ud af frøene, vil til sin tid selv sætte frø, og disse frø opfordres borgerne så til at aflevere tilbage til biblioteket. På den måde ”låner” borgerne frø.

Et af håbene med projektet er også, at det skal lokke nye befolkningsgrupper hen på biblioteket, men det har Jens-Kristian Lütken fra Venstre ikke stor fidus til:

»Dem der har brug for at bytte frø er typisk folk, der har mange ressourcer. Dem, der aldrig kunne finde på at åbne en bog, rammer man nok ikke så godt med dette projekt,« siger Lütken.

Kulturborgmester Carl Christian Esbensen mener, derimod, at bibliotekerne er nødt til at forandre sig, hvis der stadigvæk skal være besøgende.

»Hvis vi bare fortsætter med at gøre det, vi har gjort de foregående 10 år, så vil besøgstallet bare falde og falde. Derfor må vi skrue op for de ting, hvor københavnerne har interesser,« siger han og henviser til trenden urban gardening, som betyder, at byboer dyrker planter på altaner eller i små haver.

Esbensen understreger vigtigheden af at tiltrække nye målgrupper, f.eks. håndværksuddannede.

»Det er jo studerende og bedre uddannede, som kommer på bibliotekerne.«

Tror du ikke, at det også er de bedreuddannede og de studerende, der går op i urban gardening?

»Jeg tror, at man skal passe på med at have fordomme,« siger kulturborgmesteren og tilføjer, at bibliotekerne også må følge med efterspørgslen på viden hos borgerne.

Hvad ville konsekvensen være, hvis kommunen ikke tilbød frø?

»Interessen er der i København på det her område, så den ville være der, men med dette lille forsøg er vi med til at accelerere udviklingen.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her