Domstol: Dansk-kurdisk kriger må ikke rejse ud og kæmpe mod IS

Den 22-årige dansk-kurdiske kvinde Joanna Palani, der har deltaget i kampen mod Islamisk Stat (IS), kan ikke få sit pas tilbage og har stadig forbud mod at rejse ud af Danmark.

Det står klart, efter at en domstol for første gang har taget stilling til politiets nye mulighed for at inddrage passet fra personer, der vil involvere sig i konflikter i udlandet.

En dommer i Københavns Byret godkendte i en kendelse torsdag politiets indgreb mod Palani, der i september sidste år som en konsekvens af den nye, omdiskuterede paslov fik inddraget sit pas, fordi hun flere gange har været i Irak og Syrien, hvor hun har tilsluttet sig kurdiske militsstyrker, der på linje med Danmark kæmper mod IS.

Palani ønsker at drage tilbage til kampen og havde derfor selv bedt om at få sagen prøvet ved en domstol. Men dommeren bakkede vurderingen op fra Københavns Politi om, at det »vil kunne udgøre en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden«, hvis hun rejste igen.

»Retten finder det herefter godtgjort, at der er grundlag for at antage, at Joanna Palani fortsat ønsker at udrejse til et konfliktområde i udlandet med henblik på at deltage i aktiviteter, herunder væbnede kamphandlinger, der fortsat udvikler hendes evner til at begå alvorlige strafbare forhold, når hun vender tilbage til Danmark fra konfliktområdet,« skriver dommer Karen Duus Mathiesen bl.a. i kendelsen, hvor det også fremhæves, at Palani har været i militær træningslejr.

Under retssagen har kvindens forsvarsadvokat, Thorkild Høyer, understreget, at hun kæmpede med den internationale koalition mod IS, og at hun var tilknyttet de kurdiske Peshmerga-styrker, hvor hun i dag har rang af sergent. Men ifølge Københavns Politi har kvinden, der i flere medier har optrådt på billeder iført uniform og med våben, også været tilknyttet andre kurdiske militser, der har bånd til kurdiske PKK, som står på EU’s terrorliste.

Opgør med gammelt princip

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard mener, at byrettens dom »formentlig kunne passe på hvem som helst«, der ved at kæmpe sammen med væbnede grupper ude i verden tager parti for en part i en væbnet konflikt. Derved opnår personen våbentræning og kommer samtidig i et modsætningsforhold til repræsentanter for den anden part i konflikten med risiko for indblanding i voldshandlinger efter hjemkomsten.

»Dommen gør sådan set op med et gammelkendt princip om, at det ikke i sig selv er ulovligt at deltage i væbnet kamp i udlandet, så længe man bare ikke tilslutter sig en fjende af den danske stat eller dens forbundsfæller. Det bliver interessant at se, om dommen holder i en ankesag,« siger Vestergaard.

Direktør i den juridiske tænketank Justitia Jacob Mchangama mener mere generelt, at pasloven bør indsnævres, så den rettes mere målrettet mod statsborgere, der udgør en terrortrussel, mens man så i højere grad kunne undtage personer, der i udlandet kæmper mod samme fjende som Danmark.

»Man bør indsnævre loven til alene at omfatte personer, der kan udgøre en terrortrussel mod Danmark eller allierede stater. Dermed ville man skelne mellem folk, der kæmper for terrorgrupper, og så personer, der de facto kæmper på koalitionens side og risikerer deres liv og lemmer på landjorden i kampen mod den samme fjende, Islamisk Stat, som Danmark har bombet,« siger Mchangama.

I den konkrete sag ville de mulige bånd til PKK dog – uanset en lovændring – efter alt at dømme blive betragtet som en terrortrussel, fordi PKK anses som en trussel mod Nato-landet Tyrkiet, vurderer Mchangama.

Sagen ankes til landsretten

Forsvarsadvokat Thorkild Høyer mener også, at pasloven bør ændres. Danskerne burde klappe i hænderne over, at Palani sammen med allierede styrker tager kampen op mod IS, siger han.

»Jeg er dybt skuffet over, at dommeren har misforstået meningen med loven. Loven retter sig mod personer, som er til fare for statens sikkerhed, andre nationers sikkerhed eller den offentlige orden. Det er især rettet mod folk, som tilslutter sig IS eller lignende grupper. Joanna er på ingen måde til fare for Danmarks sikkerhed,« siger Høyer, der nu vil indbringe sagen for landsretten.

I alt har syv personer fået inddraget deres pas siden en lovstramning sidste forår.