*

Indland

Jalving står ved hvert et ord i udskældt debatindlæg om Thorning

Trods hård kritik ser debattør og blogger Mikael Jalving intet galt i at beskrive tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt som en »finke« og et »dukkebarn.«

Den borgerlige blogger og debattør Mikael Jalving svarer på den massivt kritik, han har fået efter et blogindlæg, hvor han brugte en stribe lidet flatterende øgenavne om Helle Thorning-Schmidt. Arkivfoto.

Bloggeren og debattøren Mikael Jalving har bragt sindene i kog med sin seneste blog på jyllands-posten.dk om Helle Thorning-Schmidts eftermæle som statsminister og hendes afsked med dansk politik.

Ikke så meget på grund af Jalvings kritik af Thornings arbejde som regeringsleder, men snarere på grund af de mange øgenavne, han under overskriften »Farvel til finken« giver hende.

Thorning omtales igennem hele indlægget som en »finke«, en »dukkelise«, et »dukkebarn«, en »madamme« og som »Hellepigen«, der »fjantede rundt på Christiansborg«.

Selv fortryder Jalving intet:

»Thorning har i alle årene fået point for at være en kvinde. Så må det være i orden at bruge et godt dansk udtryk som »finke« om en kvinde, som har vist sig at være en slags distanceblænder. En tom skal. En skuespiller,« siger Mikael Jalving, da Jyllands-Posten får kontakt til ham over telefonen.

Dukkebarn, finke og Hellepigen: Læs det omdiskuterede blogindlæg

På Facebook og Twitter er han dagen igennem blevet beskyldt for sexisme, respektløshed og for at gå langt over stregen i sit blogindlæg.

Også Jyllands-Posten er blevet kritiseret for overhovedet at lægge blog-plads til, at en debattør bruger nedladende øgenavne om en politiker. Avisens debatredaktør Jette Elbæk Maressa understreger, at hun generelt ikke bryder sig om at politikere gives øgenavne, men at hun ikke fortryder, at Mikael Jalvings blog er blevet bragt på jyllands-posten.dk.

»Nej, det gør jeg ikke. Vi går ikke ind og forhåndscensurerer blogindlæg. Det er en meget vigtig pointe, at vi stiller pladsen til rådighed, men at det er bloggerne selv, der skriver indholdet. Alene af den grund fortryder jeg ikke,« siger hun.

Indlæggene i JP's blogunivers bliver altså ikke redigeret og godkendt på forhånd – i modsætning til alt andet indhold på jyllands-posten.dk og i avisen.

Helle Thorning kom med en masse ideer, der viste sig at være fusere. Derfor er det klart, at man kigger på, hvad hun er for et menneske og hendes moralske karakter. Og der siger jeg; Hun er en finke.
Mikael Jalving, borgerlig debattør
Mikael Jalving, der er historiker og forfatter med ideologisk hjemstavn til højre for midten, mener ikke, at han har gjort noget galt ved at bruge »finke« og andre lignende udtryk om den tidligere statsminister.

»Det er nogle gode, danske ord og begreber, jeg benytter til at beskrive Helle Thorning. Jeg er tilhænger af, at man bruger et så pluralistisk sprog som muligt. Og derfor tyer jeg til at bruge sådanne ord, når det er påkrævet. Det er ikke ret mange personer i tidens løb, jeg har kaldt for dukkebarn og finke, men lige præcis hende her har været nr. 1 i næsten fire år (som statsminister, red.) og stukket blår i øjnene på alle hendes partikammerater – lige netop her mener jeg, at det er på sin plads at bruge lidt kraftige udtryk,« siger han.

Hvordan mener du, at det er »påkrævet« at kalde Thorning en finke?

»Fordi hun er en finke. Hun optræder som en politisk finke. Det er jo ikke naboens datter, vi taler om. Det er vores tidligere statsminister. Når hun skuffer så fælt, som hun gør, så må hun finde sig i at møde en omtale som den,« siger Mikael Jalving.

Ordbogen definerer »finke« som en arrogant, selvoptaget (yngre) kvinde. Mikael Jalvings egen definition er person, der »fjoller rundt i smart tøj, høje hæle og med en kæk bemærkning,« men som – når det kommer til stykket – kun er »fis i en hornlygte.«

I din bog er »finke« et okay ord at bruge om politiker, du er uenig med?

»Ja, men det er mere okay at bruge det om landets statsminister end om naboens datter. Når man er statsminister må man finde sig i, at når man stikker snuden frem, så får man engang i mellem en blå tud.«

Men går du ikke efter kvinden frem for bolden, når du konsekvent bruger øgenavne, der henviser til hendes køn?

»Jeg går efter kvinden, fordi jeg mener, at hun politisk er en tom skal,« siger Jalving og indvender, at han er gået lige så hårdt til eksempelvis Venstres formand og nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.

»Jeg går hårdt til alle dem, der slår sig op på at komme med et nyt projekt,« siger han.

Kan du give et par eksempler på, hvad du har kaldt Lars Løkke?

»Jeg tror, jeg har brugt den med fadbamsen, selvom den ikke er synderlig original. Jeg har i hvert fald gjort, hvad jeg kunne, for at genere Lars Løkke – og også Søren Pind (justitsminister, red.). De får samme behandling – måske endda hårdere behandling end jeg har givet oppositionen,« siger Jalving.

David Trads:

Blog: Jalving er en lille, lille mand

Har du for eksempel stillet spørgsmålstegn ved Lars Løkke evner som far?

»Nej, men jeg har også et indtryk af, at Lars Løkke er mere i kontakt med sin familie end Helle Thorning.«

Ved du noget om det?

»Nej, det er en fornemmelse af, hvad han er for en person.«

Jeg spørger, fordi du har en sætning i dit blogindlæg, hvor du stiller spørgsmålstegn ved Thornings evner som mor…

»Det er relevant, fordi hun nu skal være børnenes ambassadør. Lars Løkke har mig bekendt ikke gjort sig til børnenes talsmand. Hvem han efterhånden er talsmand for, skal jeg ikke kunne sig, men han har ikke slået sig op på at have et specielt stort hjerte for børnene,« siger Jalving og medgiver, at Thornings forældrerolle ikke har noget at gøre med hendes statsministergerning.

Læs blogindlægget:

Blog: Farvel til finken

Den massive kritik, som har rejst sig af blogindlægget på sociale medier – blandt andre har SF-formand Pia Olsen Dyhr, tidligere transportminister Magnus Heunicke (S), erhvervskvinden Stine Bosse og rapperen Per Vers skældt ud på Jalving – affejer forfatteren selv uden at tage videre notits.

»Det er udslaget af tidens nypuritanisme,« siger han og giver sig til at forklare, hvorfor det er nødvendigt, at samfundsdebatten føres i en til tider hård tone.

»Vi kan ikke lade som om, at politik er et anliggende for diplomater, jurister og teknokrater. Politik handler om mennesker og deres ideer. Og nogle gange kan det være svært at adskille de to ting, fordi ideerne jo kommer fra menneskerne,« siger han som argument for også at gå gård til personen frem for kun politikeren.

»Helle Thorning kom med en masse ideer, der viste sig at være fusere. Derfor er det klart, at man kigger på, hvad hun er for et menneske og hendes moralske karakter. Og der siger jeg; Hun er en finke.«

Er det god tone?

»Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, hvad god tone er. Det er et subjektivt honnørbegreb, som man kan slå andre i hovedet med for at blive fri for at blive konfronteret med synspunkter, der adskiller sig fra ens egne.«

På de sociale medier bliver du også anklaget for sexisme og mandschauvinisme og for at bidrage til et nedværdigende kvindesyn, fordi du bruger kvindenedsættende ord. Har de ret?

Man kan jo ikke kalde Lars Løkke for en finke. Så kan man kalde ham en narrøv, men altså...«
Mikael Jalving, borgerlig debattør
»Nu er Helle Thorning tilfældigvis en kvinde. Og hun spiller på sit køn og sit kønne udseende,« siger Jalving og gentager sin pointe om, at Thorning selv har brugt sit køn i sin politiske karriere.

Hvorfor er du så optaget af, at Thorning er en kvinde?

»Det er jeg heller ikke. Hun har bare det køn, hun har. Man kan jo ikke kalde Lars Løkke for en finke. Så kan man kalde ham en narrøv, men altså...«

Jeg spørger, fordi alle de øgenavne, du bruger om Thorning, er nogle, der opfattes som nedsættende over for kvinder.

»Og de øgenavne bruger jeg, fordi hun er en kvinde. Det kan jeg ikke lave om på. En finke – det er et godt gammelt ord, som jeg ikke mener, at vi skal være så bange for.«

Her til sidst: Er det noget som helst i dit blogindlæg, du fortryder?

»Nej.«

Ikke et eneste ord?

»Nej.«

Tilbage til Jyllands-Postens debatredaktør Jette Elbæk Maressa. På spørgsmålet om, hvad hun mener om Mikael Jalvings sprogbrug, svarer hun:

»Jyllands-Postens bloggere har fået stillet en plads til rådighed, som de selv forvalter inden for lovens rammer. Der er flere eksempler på, at der bliver gået hårdt til folk, og når det handler om toppolitikere, så er det er det en del af det, man må tåle.«

Men ord som »finke« og »dukkebarnet« er ord, som vi aldrig ville bruge om politikere i vores journalistiske artikler. Hvorfor er de så OK i et debatindlæg?

»Generelt bryder jeg mig ikke om at bruge øgenavne om politikere. Men jeg vil ikke gøre mig til dommer over Mikael Jalving, som har skrevet blogindlægget. Han må selv svare på, hvorfor han mener, at det er i orden at bruge de ord,« siger hun.

Så blogindlægget overskrider ikke Jyllands-Postens retningslinjer?

»Det ligger inden for det, som politikere må tåle i debatten på bloggen. Om noget er sjovt eller over grænsen vil tit afhænge af, hvem der læser det. Nogle vil læse indlægget som sjovt, og andre vil mene, at det er over grænsen,« siger Jette Elbæk Maressa og tilføjer, at JP-bloggere selv må afgøre, hvad de ser som god og dårlig tone.

Her er blot et lille uddrag af reaktioner fra Twitter:

Du kan selv deltage i debatten her:

Han er blevet beskyldt for sexisme, respektløshed og for at gå langt over stregen. Men Mikael Jalving fortryder ikke et...Opslået af Jyllands-Posten19. januar 2016

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Koranen kan deles i to dele
Bent Thygesen, Danmarksgade 57, Horsens
Tak for Mikael Jalvings artikel 14/6 om islam og den voksende terror. Det er trist at se fornægtelsen og handlingslammelsen hos dem, der burde handle.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Sådan skabte familien Lykke en strandvejsvilla, der forandrede familiens liv
Familien Lykke boede i otte år i deres hus ved Strandvejen i Køge, før de opførte den tilbygning, som forvandlede et småt og ordinært hus til et rummeligt og moderne hjem. 
Se flere
Det store ikon for byen
Byhistorie: Aarhus Rådhus fremtræder som en sjælden vellykket bygning, der er blevet en del af det aarhusianske dna. Sådan tegnede det ikke, da huset skulle bygges, og borgerne forlangte et rigtigt rådhus mmed tårn. Dette er historien om rådhuset, der fylder 75 år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her