*

Indland

KL: Finansminister fotoshopper med virkeligheden

Økonomiaftalen med regeringen tager ikke højde for ekstraordinær flygtningesituation, mener KL-formand.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) "photoshopper" med virkeligheden, når han siger, at sidste års økonomiaftale med kommunerne netop tog højde for den ekstraordinære situation med mange flygtninge.

Det siger formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), på Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg.

Reaktionen kommer, efter at finansministeren fra talerstolen har sagt, at man netop tog højde for "den ekstraordinære situation", da man forhandlede økonomi med kommunerne i sommer.

Men det er lodret forkert, mener Martin Damm.

- Da vi forhandlede økonomi med regeringen før sommer, så situationen helt anderledes ud. Til og med maj var der 3067, der havde søgt asyl i Danmark. Det var det grundlag, vi forhandlede på, siger Martin Damm.

- Men fra juni til november er der kommet 15.028 nye asylansøgere. Så det med, at vi kendte forudsætningerne, det er at photoshoppe med virkeligheden, siger Martin Damm.

Kommunerne føler sig svigtet af finansministeren, fordi man ifølge KL har aftalt med regeringen at give integrationsområdet et økonomisk "eftersyn" senest i januar 2016.

Men nu afviser Claus Hjort Frederiksen, at han har lovet kommunerne at snakke økonomi før de egentlige forhandlinger om næste års økonomi med kommunerne til sommer.

Kommunerne peger på, at de mange nye asylansøgere og flygtninge giver et voldsomt pres på kommunerne, og at det vil medføre store udgifter til daginstitutioner, pædagoger, lærere og læger.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
KL
Debat: Tæt på afgrunden
Holger Overgaard Andersen, Egtoftevej 6b, Vedbæk
Dansk Vejforening: Skal vi have en togfond for enhver pris?
Helle Michelsen, sekretariatschef i Dansk Vejforening | Thomas B. Olsen, formand for Dansk Vejforening
Der er andre infrastrukturprojekter, der også trænger sig på: en udbygning af E45, motorvejen til Kalundborg og motorvejen mellem Næstved og Rønnede.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her