Fortsæt til indhold
Indland

Flere partier: Asylstramninger har en effekt

Alternativet og De Radikale erkender, at asylstramninger har en effekt på, hvor mange der ønsker at søge asyl i Danmark. Begge partier har tidligere sagt det modsatte.

Trine Hørlyck Bech

Stramninger virker, hvis man vil begrænse antallet af mennesker, der vil søge asyl i Danmark.

Sådan lyder det nu fra Alternativet, mens Det Radikale Venstre erkender, at de »samlede rygter« om stramningerne har en effekt på, om flygtninge og migranter vil søge asyl i Danmark.

Partierne tilslutter sig dermed de politikere og eksperter, der tirsdag i Jyllands-Posten erkendte, at de havde taget fejl i deres vurderinger af, om de asylstramninger, som både den tidligere og nuværende regering har gennemført, betyder noget for, om folk vil have asyl i Danmark.

»Man må sige, at det er lykkes (at få folk til fravælge Danmark, red.), og det kommer virkelig bag på mig, men jeg må forholde mig til realiteterne,« siger Alternativets udlændingeordfører, Ulla Sandbæk, der under en debat i Folketinget bl.a. sagde: »Asylansøgere flygter fra noget og ikke til noget. Og det er højst tvivlsomt, om integrationsydelsen vil afholde asylsøgere fra at søge asyl i Danmark.«

Udveksling af oplysninger

Nu siger hun:

»Jeg havde simpelthen ikke taget højde for, at asylsøgere har mobiltelefoner, og at derved foregår en kraftig udveksling af oplysninger, når de er på vej herop. Det kunne vi se, da de gik på motorvejen, hvor de sagde, at de ikke ville være her, fordi de havde hørt, at vi er et ugæstfrit land, som har strammet reglerne,« siger hun, som understreger, at hendes opfattelse er, at det ikke så meget er reduktionen i ydelserne, men den tidligere SR-regerings stramninger af reglerne for familiesammenføring og opholdstilladelse, der får flygtninge og migranter til at søge mod bl.a. Sverige.

Hos De Radikale anerkender integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen, at »rygterne« om stramningerne har haft en effekt.

»Jeg tror, at det kommer bag på os alle sammen, at flygtninge i den grad får at vide og orienterer sig om, hvorvidt de er velkomne i et land,« siger hun, som dog ikke mener, at der er noget galt med, at vælgerne under en tv-udsendelse i valgkampen bl.a. kunne høre partiets formand, Morten Østergaard, sige: »Jeg tror, at vi alle sammen kan forstå, at der er ikke nogen, der står på vej ud af Syrien og sætter sig ind i (...) hvordan den danske udlændingepolitik for permanent ophold er.«

»Det er åbenlyst, at rygterne når frem. Det er bare ikke det samme som, at man nærlæser, hvilke regler der gælder. F.eks. var jeg på Center Sandholm mandag, og der sagde medarbejderne, at stort set alle tror, at det er nærmest umuligt at få familiesammenføring i Danmark. Det er helt forkert. Langt de fleste kan få familiesammenføring,« siger hun og henviser til, at stramningen omkring reglerne for familiesammenføring, som R var med til at vedtage, da man sad i regering, langt fra omfatter alle, der får asyl.

Men hvis man som udlændingeminister Inger Støjberg (V) ønsker at færre skal vælge at søge asyl i Danmark, så har stramningerne vel haft en effekt, uanset om den viden flygtningene har, beror på rigtige eller urigtige opfattelser af, hvad de indebærer?

»Ja, det ser sådan ud. Altså at de samlede rygter om stramningerne, men ikke indholdet af stramningerne i sig selv, har en effekt«

Rigspolitiet skønnede tirsdag, at der siden sidste søndag er indrejst 7.500 flygtninge og migranter i Danmark. Omkring 900 af dem har søgt asyl.