Kvinder overtager kirken
Køn: De fleste nyuddannede præster er kvinder. Det er godt for kirkens børnearbejde, men kan være skidt for forkyndelsen, lyder det fra flere sider.
Kvinderne er ved at sætte sig på den danske folkekirke.
De seneste fem år er der uddannet 369 nye præster, hvoraf 228 er kvinder – det svarer til 62 pct.
Det får flere præster og teologer til at advare mod for mange kvinder i præstekjole.
»Mange af de yngre kvindelige præster har ikke den faglige forfængelighed. De er ikke særligt interesserede i at fremstå lærde og holde forkyndelsens fane højt, men går mere op i at holde spaghettigudstjenester og andre aktiviteter, som for mig er udenomsværker,« siger teolog og debattør Katrine Winkel Holm.
»Der er en tendens til, at kvinder gør alt så sukkersødt, men kristendommen er ikke kun sukkersød,« siger hun.
Andelen af kvindelige præster er steget år for år.
I 1991 udgjorde kvinderne 26,7 pct., i 2001 39,3 pct. og i dag 52,6 pct., viser tal fra Kirkeministeriet.
Jesper Bacher, sognepræst på Lolland, ser gerne en »fornuftig balance« mellem kønnene.
»Det skal nødigt blive som i skolerne og børnehaverne, hvor mænd er sjældne fugle. Hvis kvinderne bliver for enerådende, kommer fokus på omsorg måske til at fylde for meget i forhold til den rette lære,« siger Jesper Bacher.
Leif Andersen, lektor i praktisk teologi ved Menighedsfakultetet, kalder det »tæt på et faktum, at mænd og kvinder er præst på forskellig måde«.
»Der er både tabt og vundet noget ved feminiseringen. Med de kvindelige præster har kirken fået en mere terapeutisk måde at forkynde på, og det var på tide,« siger han.
Alligevel mener han ikke – grundet sin fortolkning af Bibelen – at kvinder bør være præster.
Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi på Københavns Universitet, kalder det »noget vrøvl«, at der er væsentlige forskelle på mandlige og kvindelige præster.