Udgifter til medicin er fordoblet på få år

Sygehusenes medicinudgifter vokser i en sådan hast, at der inden for få år ikke længere er råd til at give alle patienter den bedste medicin.

Derfor bør politikerne foretage benhårde prioriteringer – eller alternativt komme med langt flere penge til sygehusvæsenet.

Sådan lyder det fra flere sundhedsøkonomer, som er blevet foreholdt nye tal for de samlede medicinudgifter.

De løber efter alt at dømme op i 7,4 mia. kr. i år – til sammenligning lød de på 3,9 mia. kr. i 2007. Og ifølge prognosen runder udgifterne 8 mia. kr. næste år.

»Det vil blive nødvendigt at prioritere. Når vi har et sundhedsvæsen, som skal holde igen på økonomien, er vi nødt til at spørge os selv, hvor vi skal bruge pengene,« siger Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Gigt, sklerose og kræft

I dag må der ikke skeles til økonomien, når det afgøres, om en patientgruppe skal have tilbudt et nyt lægemiddel. Men i fremtiden kan der være ræson i at skære i den dyre medicin, som bl.a. gives til gigt-, sklerose- og kræftpatienter, mener Jakob Kjellberg, professor i Kora, kommunernes og regionernes analyseinstitut.

»Når der eksempelvis inden for kræftområdet er medicin, hvor man betaler en halv til en hel million kroner for, at sygdommen ikke udvikler sig i nogle måneder, må man spørge sig selv, om det er den bedste måde at bruge pengene på,« siger han.

Frede Olesen, formand i Kræftens Bekæmpelse, advarer kraftigt imod en sådan kurs.

»Vi må aldrig blive et så fattigt samfund, at vi ikke vil gøre det, vi kan, for mennesker i yderste nød,« siger han.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) er enig, men for at undgå alvorlige prioriteringer på området skal der tilføres langt flere midler til sygehusene, forklarer Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.

»Jeg håber, at vi kan fortsætte med at betale udgifterne til medicin. Men vi kan ikke klare udfordringen med en nulvækst eller en lav vækst,« siger Bent Hansen.