Fortsæt til indhold
Indland

Boom i psykiske arbejdsskader

Folk anmelder psykiske erhvervssygdomme som aldrig før, men kun 4,1 pct. får anerkendt deres arbejdsskade.

Peter Pagh-Schlegel

Øget arbejdspres, gentagne trusler og mobning på arbejdspladsen kan føre til depression eller stress. Men det er svært at dokumentere.

Sidste år anmeldte 5.099 arbejdstagere en psykisk erhvervssygdom, hvilket er en stigning på 65 pct. siden 2010. Men kun 4,1 pct. af de sygdomsramte fik arbejdsskaden anerkendt som arbejdsrelateret.

»Svært at bevise«

Flere af fagbevægelsens aktører, deriblandt FTF, Foa og Bupl, finder det problematisk, at anerkendelsesprocenten er så lav.

»Det er meget svært at identificere en arbejdsskade, hvis den ikke knytter sig direkte til en konkret hændelse. Gentagne trusler på en skadestue kan knække folk, men det er svært at bevise, når nedslidningen er sket over en længere periode,« siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Hun foreslår, at man ændrer i anerkendelsespraksissen, så de medarbejdere, der bl.a. bliver ramt af stress og depression, i højere grad kan få anerkendt deres psykiske arbejdsskade.

Inflation i arbejdsskader

Imidlertid er reaktionen fra en række eksperter, at udviklingen er et udtryk for, at der er gået inflation i arbejdsskadeanmeldelser.

»Jeg tror ikke på, at det er et udtryk for, at flere bliver syge. Derimod er der en stor industri, der profiterer på psykiske arbejdsskader og bidrager til anmeldelserne,« siger professor Tage Søndergaard Kristensen, der er en af landets førende forskere i arbejdsmiljø.

Henrik Kolstad, professor og overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital, peger på, at man ikke ud fra et videnskabeligt grundlag kan dokumentere, at en psykisk lidelse er betinget af arbejdsmiljøet, og han anfører, at hvis man ønsker flere sager anerkendt, skal det ikke ske på et fagligt grundlag, men et politisk grundlag.