Hjemløse afvises på forsorgshjem
Husly: Tilstrømningen er blevet større, problemerne tungere og tonen mere truende, lyder det fra landets forsorgshjem.
Hver aften er der lodtrækning om en seng på forsorgshjemmet Lærkehøj på Frederiksberg, og i forsorgshjemmet i Esbjerg må personalet med jævne mellemrum finde ekstra madrasser frem og tilbyde en soveplads på gulvet.
Tilstrømningen af hjemløse til landets forsorgshjem er steget de seneste to år, lyder meldingen fra halvdelen af lederne af hjemmene i en rundspørge foretaget af Socialpædagogernes Landsforbund (SL). Ingen af de 66 hjem oplever faldende efterspørgsel.
Misbrug og psykiske lidelser
Samtidig svarer 45 pct., at beboerne i samme periode er blevet mere belastede af misbrug og psykiske lidelser, og en femtedel oplever målgruppen som mere truende.
»Forsorgshjemmene er jo beregnet til almindelige hjemløse. Mange af de mennesker, der ender på forsorgshjemmene, har været gennem en psykiatrisk behandling og er blevet udskrevet til ingenting,« siger Benny Andersen, formand for SL.
Ifølge den nyeste tælling fra 2013 er antallet af hjemløse mennesker opgjort til 5.820 – en stigning på 10 pct. på to år, og i kommunernes forening KL erkender konsulent Rafia Atia, at der er problemer.
»Det er mennesker med meget komplekse problemer, som ender på forsorgshjemmene, og vi må nok erkende, at der er et kapacitetsproblem – ikke mindst, fordi der mangler billige boliger, som denne gruppe kan betale,« siger han og fremhæver det problematiske i, at svært belastede borgere bliver sendt direkte fra fængslet eller den psykiatriske afdeling og ud på gaden.
Minister i dialog
Social-, integrations- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) vil nu gå i dialog med socialpædagogerne og forsorgshjemmene for at se på udfordringerne:
»Der er ingen tvivl om, at forsorgshjemmene oplever et stort pres med belastede borgere. Det er en kompleks problemstilling uden lette svar,« siger Manu Sareen (R).