13 danskere på vej til EU

465.758 personlig stemmetal, Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti

Han gjorde det.

Dansk Folkepartis 33-årige spidskandidat, Morten Messerschmidt, har sat en ny rekord for antallet af personlige stemmer ved noget dansk valg nogensinde.

Messerschmidt fik 465.758 personlige stemmer og slog dermed den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen – der blev kendt for at sige om Dansk Folkeparti , at »uanset hvor mange anstrengelser man gør sig – set med mine øjne – stuerene, det bliver I aldrig!«

Poul Nyrup Rasmussens rekord fra 2004 var på 407.966 stemmer ved valget til EU-Parlamentet.

Messerschmidt er begejstret for at overhale Nyrup og mener, at vælgeropbakningen »virkelig kommer til at betyde noget, når man begiver sig rundt i EU-systemet«.

Nyrup Rasmussen ønsker ikke at kommentere, at EU-skeptikeren Messerschmidt har overtaget rekorden. Ved EU-valget i 2009 fik Morten Messerschmidt 284.500 personlige stemmer.

Det rekordhøje antal personlige stemmer cementerer, at valget til EU-Parlamentet vil skrive sig ind i historiebøgerne som en jordskredssejr til Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt, der støvsugede Danmark for mere end hver fjerde stemme og for første gang gjorde DF til landets største parti ved et landsdækkende valg.

De øvrige partiers spidskandidater blev tromlet ned af Messerschmidt, der med sit valgslogan, ”Mere Danmark, mindre EU”, havde et solidt greb i vælgerkorpset fra valgkampens begyndelse.

Efter triumftoget for de danske EU-skeptikere, der også giver genlyd i internationale medier, er det store spørgsmål nu, om Messerschmidt kan omsætte DF’s fire mandater til reel indflydelse i parlamentet, hvor beslutninger fortrinsvis træffes hen over midten mellem EU-venlige partigrupper.

Messerschmidts mange valgløfter om et velfærdsforbehold og øget grænsekontrol er en sag for Folketinget og ikke parlamentet.

Allerede mandag fløj Messerschmidt til Bruxelles for at indlede forhandlinger om et gruppemedlemskab. Messerschmidt har siden 2009 siddet i gruppen Europæisk Frihed og Demokrati (EFD), men han drøfter et muligt samarbejde med britiske konservative i ECR-gruppen. Det er dog langtfra sikkert, at DF bliver lukket ind i varmen, fordi nogle briter, som det også var tilfældet efter valget i 2009, er skeptiske overfor DF’s tidligere antiislamiske retorik. Messerschmidts gruppevalg er afgørende for DF’s indflydelse, men også for hvordan partiet vil blive opfattet både ude og hjemme. Han har på forhånd afvist at samarbejde med franske Front National og andre rabiate eller højreekstreme partier.

170.739, Jeppe Kofod, Socialdemokraterne

Hvis man ikke kendte til Jeppe Kofods bornholmske ophav inden Europa-Parlamentsvalget, blev det tydeligt, da de personlige stemmer blev optalt. For hjemme på klippeøen i Østersøen gik hele 5.121 af Socialdemokraternes 6.042 stemmer direkte til partiets spidskandidat. Men på trods af den massive opbakning fra fødeøen, er Socialdemokraterne gået tilbage på landsplan og får tre mandater i stedet for de fire, som partiet havde håbet på.

For 40-årige Kofod betyder søndagens valg, at han skal udskifte mange år i landspolitik med EU-politik. Et felt, der dog langtfra er ukendt for ham. For i løbet af årene, siden Kofod blev valgt til Folketinget i 1998, har han bl.a. fungeret som partiets udenrigsordfører. I parlamentet vil han placere sig i den socialdemokratiske S&D-gruppe, der før valget var den næststørste gruppe. Her vil han særligt fokusere på at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden ved at gøre ungdomsgarantien reel, at tøjle den finansielle sektor og at stoppe multinationale virksomheders skattesnyd.

64.495, Christel Schaldemose, Socialdemokraterne

Den 46-årige Christel Schaldemose er en af de mest garvede Europa-parlamentarikere i Danmark. I 2006 overtog hun Henrik Dam Kristensens mandat og har været medlem for Socialdemokraternes gruppe siden. Her kunne hun trække på den erfaring, som hun havde fra sin fortid som både lokalformand, amtsformand og hovedbestyrelsesmedlem i DSU. I mellemtiden har Schaldemose desuden forsøgt sig som kandidat til Folketinget fra 1999-2003 og igen fra 2005-2008, men er dog aldrig valgt.

I parlamentet har Schaldemose placeret sig i den socialdemokratiske S&D-gruppe, som er parlamentets næststørste. Her har hun især været optaget af forbrugerbeskyttelse med fokus på at sikre produkter og forbrugeres rettigheder. Et fokus, som hun også vil bevare i de næste fem år, hvor både internethandlen og mobilpriserne skal under luppen, hvis det står til Schaldemose.

Under valgkampen gjorde Schaldemose sig bemærket ved at anbefale borgerlige vælgere at stemme på Bendt Bendtsen (K).

26.970, Ole Christensen, Socialdemokraterne

I lang tid var der spænding om, hvem af de socialdemokratiske kandidater, som ville sætte sig på partiets tredje og sidste mandat til Europa-Parlamentet. Men heldigvis for Ole Christensen er valget faldet ud til hans fordel.

Den 59-årige jyde har en mangeårig kommunalpolitisk karriere bag sig. I 1989 blev han medlem af byrådet i Brovst Kommune, hvor han sad frem til 2004. Undervejs var han fra 1998-2002 borgmester i kommunen. Da han forlod lokalpolitikken i 2004 var det for at drage til Bruxelles på et mandat til Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. En tjans, som Ole Christensen har haft siden.

Det er især arbejdsmarkedspolitikken, der har Ole Christensens opmærksomhed. I den kommende femårige periode bliver det ordentlige arbejdsvilkår for alle lønmodtagere i hele EU og bekæmpelse af social dumping, som bliver Ole Christensens mærkesager.

Ole Christensen vil sætte sig i gruppen af europæiske socialdemokrater, S&D-gruppen, som bliver parlamentets største fraktion.

151.274, Bendt Bendtsen, De Konservative

Med genvalget af den tidligere vicestatsminister og konservative partiformand Bendt Bendtsen bevarer Danmark et vigtigt medlem af den store og magtfulde konservative partigruppe i EU-Parlamentet. Inden valget lå den 60-årige Bendtsen lige på vippen til at ryge ud, men det lykkedes for den tidligere økonomi- og erhvervsminister at tilkæmpe sig fem år mere til trods for den hjemlige konservative vælgerkrise.

Trods en tilbagegang i forhold til 2009 udråbte den konservative partiformand, Lars Barfoed, resultatet som en sejr og et bevis for, at K er ved at genvinde sin styrke. Bendtsen blev dog godt hjulpet på vej af bilagskrisen i Venstre, sin egen høje troværdighed hos vælgerne og den mere EU-skeptiske linje, som De Konservative har anlagt med et forsvar for danske velfærdsydelser og en hårdere linje over for udenlandske kriminelle. Bendtsen vil nu fortsætte kampen for sine mærkesager i EU, bl.a. bedre vilkår for erhvervslivet og skabelsen af job og vækst. Bendtsens store styrke i EU er et stort netværk og mange års erfaring.

136.388, Ulla Tørnæs, Venstre

Den 51-årige Ulla Tørnæs er efterhånden en garvet politiker. Hun blev valgt til Folketinget i 1994 og blev allerede i 1998 Venstres politiske ordfører. Da partiet kom til magten i 2001 blev Tørnæs undervisningsminister. Den titel havde hun frem til 2005, hvor hun efter en regeringsrokade blev gjort til udviklingsminister. Et skifte, der i nogle kredse blev set som en degradering, men som også blev Tørnæs’ første møde med det udenrigspolitiske.

I første omgang valgte hun dog andre græsgange og stillede op som Venstres borgmesterkandidat i Holstebro i november, men tabte til den siddende socialdemokratiske borgmester. Derfor kom det belejligt for Tørnæs, da Venstres spidskandidat til Parlamentet, Ellen Trane Nørby, blev gravid, så pladsen øverst på partilisten blev ledig. Men selv om Tørnæs var partiets spidskandidat, fralagde hun sig søndag ansvaret for partiets tilbagegang. I parlamentet vil Tørnæs placere sig i den liberale ALDE-gruppe, hvor hendes mission bliver at sikre vækst og flere arbejdspladser samt udbygge det indre marked.

48.882, Jens Rohde, Venstre

Den 44-årige Jens Rohde er en skikkelse, der skiller vandene i Venstre. I 2009 var han partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, og længe så det ud, som om han skulle gentage den succes ved dette valg. Men i 2012 lagde Rohde navn til en kronik bragt i Berlingske. Kronikken blev bragt under Venstres landsmøde, og i den sprang Rohde ud som »supereuropæer« med forslag om et fælles EU-militær og mere magt til Europa-Parlamentet. Indlægget skabte harme i partiet, og Rohde blev straks sat på plads og fik frataget posten som spidskandidat. Det forhindrer ham dog ikke i at sætte sig på Venstres andet mandat, ej heller at der fortsat vil være risiko for sammenstød med partiets anden parlamentariker, Ulla Tørnæs, om Venstres EU-politiske linje. I Parlamentet vil Rohde placere sig i den liberale ALDE-gruppe, hvor han har siddet i de seneste fem år. Her vil han bl.a. kæmpe for mere handel på tværs af landegrænser og et indre marked for telefoni ved at afskaffe roamingafgifterne. Rohde var valgt til Folketinget fra 1998-2006.

153.072, Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti

Selv om SF er gået tilbage i forhold til valget i 2009 og mister et mandat, erklærede den garvede SF’er Margrete Auken sig »pavestolt«, da hun på baggrund af 10,9 pct. af stemmerne sikrede sig fem år mere i Bruxelles. Valgresultatet er betydeligt bedre end de hjemlige meningsmålinger og kommer efter et turbulent år med regeringsopbrud, et formandsopgør og politikere, der forlod partiet.

Turbulensen nåede også til Bruxelles, da Emilie Turunen i 2013 tog sit SF-mandat med og skiftede til Socialdemokraterne. Efter mere end 40 år i politik, heraf 10 år som miljøets og forbrugernes forkæmper i EU-Parlamentet, har den 69-årige Auken et bedre greb i vælgerkorpset end de fleste partifæller derhjemme, også selv om hun er mere EU-positiv, end mange SF’ere bryder sig om. Hun har også lagt sig ud med partiledelsen ved at insistere på, at SF skal være i den grønne og ikke den røde gruppe i parlamentet. Auken blev første gang valgt ind i Folketinget for SF i 1979, og hun har siden 1972 været tilknyttet Frederiksberg Kirke som sognepræst.

63.673, Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Den 29-årige Rina Ronja Kari kæmper som den eneste af de danske parlamentarikere for, at Danmark skal helt ud af EU. Hun har siddet i EU-Parlamentet siden februar, da den garvede Søren Søndergaard trak sig for at køre sin afløser i stilling. Folkebevægelsens nye kvinde, der ikke er så kendt i offentligheden, skal løfte arven efter forgængere, der ofte har været kendte for stor gennemslagskraft og hårde linjer.

Rina Ronja Karis politiske mission er at være »en prop mod den konstante magtoverdragelse, der finder sted fra Danmark til EU.« Ved søndagens valg kunne disse løfter dog kun trække ét mandat. De øvrige EU-skeptikere snuppede Dansk Folkeparti. I Parlamentet bliver hun en del af venstrefløjsgruppen, GUE/NGL, hvorfra hun bl.a. vil forsøge at bekæmpe social dumping og forringelser af velfærd. Venstrefløjsgruppen har dog sjældent afgørende indflydelse på beslutningerne. Allerede som 15-årig meldte hun sig ind i Folkebevægelsens Ungdom og var kandidat ved parlamentsvalgene i 2004 og 2009. Hun er tillige medlem af Enhedslisten.

8.315, Anders Vistisen, Dansk Folkeparti

Den 26-årige formand for Dansk Folkepartis Ungdom, Anders Vistisen, følger sin tidligere chef, Morten Messerschmidt, ned til Bruxelles efter spidskandidatens kanonvalg.

Vistisen har tidligere arbejdet halvandet år som juridisk assistent for Messerschmidt, og DFU-formanden har under sin valgkamp ikke lagt skjul på, at han skal ned i parlamentet for at hjælpe Morten Messerschmidt med det arbejde, som han har stået for.

Byrådsmedlemmet fra Randers har dog også en personlig ambition om at kaste sig over EU’s udvikling inden for menneskerettighedsområdet og budgetkontrollen.

Tidligere har Folkebevægelsen mod EU’s Søren Søndergaard været kendt for sin kritiske overvågning af EU-budgettet, og den rolle ønsker Anders Vistisen nu at overtage.

Anders Vistisen indtræder i den EU-kritiske EFD-gruppe, efter at han i løbet af de seneste år har gjort sig bemærket med kontroversielle forslag om et stop for indvandring af muslimer i Danmark, afskaffelse af u-landsbistanden og nedlæggelse af EU-Parlamentet.

9.205, Rikke Karlsson, Dansk Folkeparti

Rikke Karlsson er et ubeskrevet blad, når det kommer til EU-politik, men får nu lov til at prøve kræfter med Bruxelles og Strasbourg efter sit partis flotte valg.

Pladsen i parlamentet er blevet sikret efter god lokal opbakning i det nordjyske. Rikke Karlsson stormede ind som medlem af både byrådet i Rebild Kommune og regionsrådet ved efterårets valg.

Det nye parlamentsmedlem var kvinden, som satte gang i den meget omtalte ”Rebild-sag”, hvor hun anklagede en embedsmand for at lyve om den dårlige forvaltningskultur. Den 49-årige niece af partifællen Søren Espersen har igennem sin valgkampagne lagt stor vægt på den danske suverænitet over for EU. Der skal holdes fast i de fire forbehold, og det er ifølge Rikke Karlsson nødvendigt at begrænse EU’s indblanding i Danmark, hvor intet må sættes højere end grundloven.

Derudover vil Rikke Karlsson også arbejde for et dansk velfærdsforbehold, så Folketinget og ikke EU kan bestemme, hvem der kan modtage velfærdsydelser.

6.439, Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti

Jørn Dohrmann er et perfekt eksempel på, hvor godt Dansk Folkepartis valg var.

På trods af at være en erfaren politiske herre, der har siddet i Folketinget siden 2001, var en plads i EU-Parlamentet nemlig langtfra givet. Men den store vælgertilslutning til liste O og det fjerde mandat gør, at Dansk Folkepartis miljøordfører nu skal være EU-politiker.

Netop miljøet og landbruget er to vigtige områder for Jørn Dohrmann. Han vil derfor kæmpe for en plads i landbrugs- og miljøudvalget.

Ligesom sine partikollegaer i Dansk Folkeparti har byrådsmedlemmet i Kolding Kommune været meget kritisk over for arbejdskraftens frie bevægelighed, som han finder skadende for medlemslandene.

Derfor vil Jørn Dohrmann fortsat arbejde for grænsekontrol, som han mener skal genindføres, også hvis det koster, at Danmark skal melde sig ud af Schengen-samarbejdet i den proces.

76.390, Morten Helveg Petersen, De Radikale

Planen gik, som den skulle. Comebacket til politik for Morten Helveg Petersen førte også til et comeback i Europa-Parlamentet for Radikale Venstre.

Siden 2009 har partiet været holdt ude af parlamentet, efter at nuværende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen som spidskandidat kun kunne levere 4,3 pct. af stemmerne.

Men en fremgang til 6,5 pct. sender nu Morten Helveg Petersen til Bruxelles for det Europa-glade parti, hvor han skal sidde i Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, hvor også Venstre befinder sig.

På trods af det tilbagevundne mandat har Morten Helveg Petersen og Radikale Venstres tiltro til Europa stået i stærk kontrast til folkestemningen i både Danmark og resten af unionen ved dette valg. Derfor skal Morten Helveg Petersen ned og kæmpe for at finde samarbejdspartnere, der også vil arbejde for et grønt og bæredygtigt Europa.

Derudover har sønnen til Niels Helveg Petersen heller ikke lagt skjul på, at han vil arbejde for at styrke den frie bevægelighed.